Brev:
Søvn 19 måneder
Kære Helen
Min datter er 19 mdr gammel. En herlig pige, forsigtig hvilket hun altid har været og samtidig en ballademager når hun er i trygge rammer.
Som udgangspunkt putter vi hende i hendes egen seng og når hun vågner i løbet af aftenen - for det er sådan set vores udfordring - så hjælper vi hendes videre i søvnen. Vi prøver at gøre så lidt som muligt.
Når vi selv er faldet i søvn og hun vågner, så henter vi hende ind i vores seng. Dels synes vi det er smadder hyggeligt at putte alle tre (og vi sover fint) og dels er vi trætte.
Så længe vi kan huske, er hun vågnet op i løbet af aftenen. Det kan tælles på to hænder de gange hun bare har sovet til kl 02-03 uden opvågning. Kun tre gange er kun vågnet i sin egen seng om morgenen, det er endda med opvågninger. Hun har altid søgt meget tryghed og nærvær, særligt hos mig (moren).
Vi har fast putteritual og når hun bliver lagt i sengen, er hun vant med at vi står ved siden af. Hun skal gerne have en hånd i panden/på kinden/ på brystkassen eller holdes i hånd. Vi snakker gerne dagen igennem med hende i sofaen inden vi går på værelse. Når hun først er lagt i sengen har det ikke den gode effekt at tale til hende (foruden at synge) eller læse bøger.
Når hun vågner hen af aftenen er det som regel med gråd, ikke voldsom gråd og heller ikke småklynken. Har hun tabt sutten er hun helt afventede til vi kommer og giver hende den - i smørhullet finder hun dem altid selv. Hun sover i sin seng med 8-10 stk. Hun kan også vågne grædende med sut i munden og bare skal have hjælp til at puttes igen ved at mærke man er der, men kan vågne/blunde flere gange på den måde. Det må være enorm forstyrrende for hendes søvn.
Vi sørger for at putte hende godt mæt. Hun er oftest ikke til godnatgrød som vi ellers i perioder har brugt meget, men gerne en banan og mælk. Vi har også forsøgt med bad hver aften ca en time før putning men det gør ingen forskel. Hun har en nusseklud som hun har haft siden ...
... fødsel og en bamse vi begyndte at vænne hendes til ved et års alderen. Vi er ikke konsekvente i at tage de to ting med overalt, da jeg lider af parfumeallergi. Fx kommer de ikke med i dagpleje. Der har hun en anden nusseklud. Når vi henter hende ind i vores seng og hovedet rammer madrassen - bum - så sover hun tungt uden opvågninger. Vi tør dog ikke lade hende sove alene derinde da vores seng er meget høj.
Hvordan kan vi hjælpe hende til ikke at vågne op i løbet af aftenen? Handler det mere om vane for hende? Vi rykker hende aldrig sovende efter hun er puttet.
For tiden er vi lige i en periode hvor putte tidspunktet hedder 21.15-21.45. Det er voldsomt sent. Hun er simpelthen ikke træt til at kunne sove. Jeg har læst om din stryge-tøj metode til putning men har ikke forsøgt mig med den og har desværre ikke den store tiltro til det vil fungere for min datter og jeg da hun søger så meget fysisk kontakt og samtidig hjælp til fysisk ro ved putningen, men hvem ved?
Hun vækkes 6.30 - også i weekenderne - puttes til lur ml 10.30-11.30 og sover ca 2 timer. Indtil for ca 3 uger siden blev hun puttet godt træt ca 20.00-20.15, da sov hun også 2 timer lur.
Hun er meget fascineret af ord, lyde, tale og kommunikere. Der kommer mange nye ord hver dag og samtidig slår hun også en del og sparker fra sig når hun bliver frustreret over noget og ikke kan udtrykke sig på anden vis. Vi forsøger at undgå at kommer derud, men det er som regel ved af- og påklædning, bleskift og lign. Vi siger nej, eller av og nogle gange sætter vi hende fra os for at sætte handling på. Hun bliver ked af det og vil gerne op til en igen. Nogle gange bliver hun blot ved og så kan det være beroligende for hende med at sut og bare hænge på arm, men er det okay?
Både min mand og jeg synes det er en lidt hård periode for tiden, både hvad angår putning og søvn men ikke mindst opdragelsesmæssigt. Hun er vores første barn.
Jeg ser frem til at høre dine tanker.
Venlig hilsen
Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.