Svar: Tage siden af tremmeseng
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng er rigtig glad for og tryg ved at ligge i sin Leanderseng, og derfor er der ikke noget, som I lige nu skal ændre på. Som udgangspunkt skal man aldrig ændre på noget, der fungerer :)
De fleste børn vil, når de bliver omkring 2-2.5 år, begynde at protestere over tremmesengen. Nogle lidt før, andre lidt senere. Man oplever det ofte ved, at barnet ikke vil ned i sengen, og at barnet forsøger at klatre ud over sengekanten. Når det sker, så er det tid til at fjerne siden af tremmesengen eller give barnet en åben seng. Men der er ikke grund til at gøre det før, så længe barnet er tryg ved sengen og sover godt, så skal man ikke ændre noget.
Når barnet får en åben seng, så vil mange forældre opleve, at barnet begynder at stige ud af sengen og søge forældrene igen og igen. Her skal man tage det så roligt som muligt, og følge barnet ind i seng igen med et "hov skat, kommer du der, kom, ind i seng igen" og så tager man barnet i hånden og går tilbage, putter kærligt osv. men viser barnet, at det er meningen at barnet skal sove i sin seng, og at barnet kan være helt tryg ved dette.
Nogle børn reagerer dog ikke sådan - de får en helt anden ro ved at få en åben seng. Det at sengen er åben betyder, at de med det samme fornemmer, at de kan søge mor og far, hvis de har brug for det - og netop dette gør, at de så bliver liggende i deres seng. Der er således ikke nogen fast måde, som børn reagerer på, også her er børn forskellige.
Hvornår man skifter til en juniorseng eller til en voksenseng afhænger helt af barnets behov, og hvordan barnet sover bedst. Barnet skal være tryg ved sovestedet, og det er vigtigt, at barnet ikke kan trille ud af sengen og slå sig eller komme til skade. Det er en fordel at vælge en seng, som er hævet over jorden (i forhold til kulde), men den må samtidig ikke være for høj, - barnet skal selv kunne klatre ind og ud af sengen, også i søvne. Når børn vågner om natten fordi de ...
... f.eks. har drømt, så er det vigtigt, at de kan kravle ud af sengen og komme ind til mor og far - og det uanset om de er 2, 3, 4 år eller ældre.
Man er også nødt til at medtænke, hvordan man bor - en ting er sengens sikkerhed, noget andet er den vej, som barnet skal gå. Hvis barnet f.eks. skal gå på en trappe, for at komme til forældrene, så er der en risiko for at barnet i søvne kan gå forkert og komme til skade. Sådanne overvejelser er man også nødt til at gøre sig, når man vælger at give sit barn en åben seng og vurdere ud fra barnets alder.
Det gælder f.eks. også høje senge med rutsjebane osv. som rigtig mange børn synes er super seje. Disse senge er til ældre børn, det vil sige børn omkring 6 år - skolealder. Det er igen vigtigt, at barnet selv kan bevæge sin ind og ud af sengen - både vågen og i søvne, og det kræver en vis alder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fordelen ved at vælge en lidt større og åben seng til sit barn er, at det giver mulighed for at lære barnet at falde i søvn i egen seng og forbinde det at falde i søvn og sove godt, med at sove der. Som mor eller far kan man sidde på eller ved sengen og være hos barnet, når sengen har en vis størrelse, man kan læse historie, tale lidt om dagen osv. og give barnet nærheden og tæt fysisk kontakt, samtidig med at barnet lærer at sove i egen seng. På den måde er en større seng ofte et rigtig godt valg, når man er sikker på at barnet ikke triller ud:)
En leanderseng er en rigtig dejlig seng, der vokser med barnet. Så når jeres dreng begynder at protestere mod sengens sider, forsøger at kravle ud over kanten osv. så vil det være rigtig godt, at I fjerner siden fra sengen. I begyndelsen vil det være fint, at sengesiden fjernes, men at sengen beholder sin størrelse. Stille og roligt i takt med at han vokser, kan I så forlænge sengen, så den bliver til en juniorseng, hvor I kan sidde på sengekanten, læse godnathistorie for ham, når han skal sove osv.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.