Svar: Drømmeflaske / natflaske
Kære Annette og Ada
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at det går rigtig godt i vuggestuen og Ada trives. Hun både sover og spiser godt, når hun er der - og det er et godt tegn :)
Det lyder dog også som om, at det påvirker hende og at hun derfor har svært ved at sove roligt derhjemme. Hun skal naturligt bearbejde alle oplevelserne og drømmer derfor rigtig meget lige nu - og samtidig er det naturligt svært for hende at være adskilt fra dig om dagen, så hun har også rigtig meget brug for din kontakt og nærhed. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du går fra hende og hun kan ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - så om aftenen og om natten har hun ekstra meget brug for at mærke dig og brug for at du giver hende ekstra fysisk kontakt.
Og derfor søger hun også flasken. Det er det mest trygge hun kender, den lun mælk hjælper hende til at falde til ro, hun mærker dig, nærheden, alt det hun kender og er tryg ved og sover derfor stadig bedst, når hun får sin flaske - og det er helt okay, at hun stadig får 2 flasker dagligt, at hun en gang imellem får tre går nok også, men 2 flasker vil være det anbefalede, med den alder hun har.
I 12-18 måneders alderen skal du så trappe ud af først den ene flaske og derefter den anden (den sidste). Og det skal netop være en udtrapning. Jeg anbefaler ikke, at du fortynder hendes mælk, men at du i stedet for søger at give hende mindre og mindre, så hun stille og roligt lærer, at hun slet ikke behøver få en flaske, men fint kan sove uden. Det vli sige, at hvis du lige nu giver hende 165 ml, så kan du give hende 140, derefter 120, så 100, så 80 - og tilsidst kan hun gå over til at få en lille smule lun mælk af en kop og derefter vænnes til at få lidt vand i stedet.
Det kan nogle gange være en rigtig god idé at tilbyde en godnatgrød sammen med en kop mælk, som en fast del af putteritualet. Det mætter hende ekstra og gør naturligt, at hun får lettere ved at trappe ud af flasken - men hvis det ikke fungerer hos jer, så må det jo være sådan. En banan kan bruges i stedet for grød, hvis hun bedre kan ...
... spise dette:)
Og stille og roligt skal der så sættes et nyt putteritual i stedet for flasken. I 12-18 måneders alderen begynder de fleste børn bevidst at bruge putteklud, sovebamse, slaskedukke osv. og det må du gerne introducere nu. En godnatsang - samme sang aften efter aften er også en god idé, og stille og roligt kan en godnathistorie introduceres. På sigt er tanken, at hun kan bruge sine nye rutiner, putte med sin bamse, klud osv. og stille og roligt tager dette mere og mere over og flasken trappes ud. Alt er som det plejer at være, eneste forskel er at mælken fylder mindre og mindre og til sidst helt kan undværes.
De to flasker som børn ofte har brug for i denne alder ligger enten før middagslur og aften, eller aften og sen aften. Det betyder at efter midnat, skal hun ikke længere have mælk, men bør være i stand til at sove igennem uden sin flaske... Nogle børn melder sig ikke sen aften, men melder sig så en gang i løbet af natten og det er naturligvis også okay, så får de f.eks. flaske kl 20 og igen kl 02, men ellers ikke.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når man taler om at natflasken skal trappes ud, så er det altså flasken sen aften eller flasken om natten, hvis barnet har denne rytme. Og den sidste flaske, som fjernes, er flasken før hun puttes om aftenen. Det man kalder drømmeflaske er normalt den flaske som ligger sen aften, ofte mellem kl 23-24.
Det vil højst sandsynligt hjælpe lidt på hendes appetit om morgenen, når hun ikke længere får flaske sen aften eller om natten. Men nogle børn har bare ikke den store appetit om morgenen, og det er naturligvis også okay. Et lille morgenmåltid er dog altid en god idé.
Jeg tænker, at det er en blanding af flere ting, som spiller ind hos jer. Især alder og udvikling, men også adskillelsen fra dig om dagen, stor drømmeaktivitet osv. som naturligt er med til at vække din datter om natten. Og her søger hun så flasken, fordi hun kender den og er tryg ved den. På den måde arbejder tiden derfor for jer, men det er samtidig vigtigt, at du trapper ud af mælken, så hun ikke vænnes til at skal have flaske om natten mere...
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.