Svar: Spiseudfordringer
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)
For det første - I beskriver en pige, som har haft rigtig svært ved at spise fra starten. Først svært ved amning, så svært ved flaske, så svært ved skemaden... Hun har haft refluks, været forstoppet og tilsyneladende haft flere maveproblemer, og det har alt sammen på virket hendes appetit og lyst til mad. Det er faktisk ikke usædvanligt at børn med refluks får spiseproblemer og forbinder det at spise med noget ubehageligt. MEN trods dette, så har hun taget på. Hun spiser ikke det, som man umiddelbart synes, at hun bør - og hun drikker ikke de mængder mælk, som er hendes udregnede behov - men hun tager på og vokser som hun skal. Derfor er du et eller andet sted nødt til at sige til dig selv, at hun må optage næringen fra maden rigtig godt.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende nu - både motorisk og mentalt. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, triller omkring, kryber, gør måske tegn til at kravle osv. og det betyder, at hendes energibehov er stort. Det er derfor godt og vigtigt, at du tilbyder hende mange små måltider hele dagen igennem, så hendes behov for energi hele tiden dækkes - det er altså bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider.
Hun begynder naturligt også at lukke munden for skeen. Ikke fordi hun ikke kan lide maden, men fordi hun viser mere selvstændighed og egen vilje - og det er her rigtig godt, at I er opmærksomme på, at I ikke får presset hende unødigt, da I så risikerer, at hun vil afvise ikke bare skeen, men maden generelt. Prøv i stedet om I kan få hende til at spise med en gaffel. I fortæller, at hun ikke er glad for at røre ved maden og hun er ikke glade for at blive madet - men en gaffel kan hun måske selv begynde at styre.
Du skal hjælpe hende maden på gaflen, komme små brødhapsere på, mose grøntsager med lidt sovs osv. på gaflen og så give hende mulighed for selv at føre gaflen til munden. Måske vil hun pille maden af gaflen med fingrene og putte den i munden, og det er også okay, men måske vil hun ret hurtigt finde ud af, at hun kan føre gaflen selv og spise på den måde. Jeg har set børn i den alder spise med gaffel før, så det kan lykkes og det kan være et forsøg værd hos jer. Det er en måde at sikre hende lidt mere mad og netop mos på, fordi du kan mose jeres mad.
Lav børnevenlige retter - pasta med kødsovs, boller i karry, ris med rødspætte, kartoffelmos med milliionbøf og lignende - så hun får samme mad som jer, og mad som smager af noget. Og prøv om du kan få hende til at spise lidt af det, netop ved at lade hende selv deltage så meget som muligt.
Prøv at lægge mærke til, om hun er særligt glad for fødevarer, som har en bestemt farve. Spiser hun f.eks. helst havregrød, pasta, ris, kylling og boller, så er hun måske glad for lys mad. Det kan så være en god idé at tage udgangspunkt i dette fordi I derved kan få introduceret hende for andre fødevarer, netop ved at medtænke farven. Hvis hun særligt kan lide lys mad, så vil hun måske også gerne spise lidt rødspættefilet, torskerogn eller banan... Det kan være en overvejelse værd.
Når dette er sagt, så kan det dog også være nødvendigt, at I overvejer at få hjælp til jeres datters spisning. Og der er her forskellige muligheder. Det kan f.eks. være en idé at få en ergoterapeut til at lave en vurdering af hende - der findes ...
... børneergoterapeuter, som kan vurdere, hvilken type mad hun mundmotorisk er parat til, ligesom de også kan vurdere om hun måske har nogle sansemæssige udfordringer.
Nogle børn har f.eks. en overreagerende følesans i munden. De føler ubehag ved mad i munden, har det svært med visse konsistenser og smage og disse børn vil ofte have meget svært ved at acceptere ny mad. Nogle børn reagerer også overfor at skulle røre ved maden med hænderne. De bryder sig ikke om at røre ved noget, der klistrer eller bryder sig ikke om madens temperatur... Disse børn har det man kalder for sanseintegrationsproblemer og ofte er det ikke kun følesansen eller berøringssansen overfor mad som er påvirket. Barnet kan f.eks. heller ikke lide at lege i sandkasse eller protesterer måske over sømme og mærkater i tøj - eller barnet kan have problemer med flere sanser. Hvis jeres datter har sanseintegrationsproblemer, så kan man arbejde med dette, lave øvelser med hende osv. og det kan være værd at undersøge, for at I kan få nogle redskaber at arbejde videre med. Hvis hun har sansemotoriske problemer, så kan det være en forklaring på, at hun ikke bryder sig om at sidde med mad i hænderne...
Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud og det lyder rigtig fint og alderssvarende med 3 flasker i døgnet - før middagslur, aften og sen aften. Da det hos jer virker bedst, hvis I lader hende vågne og melde sig selv om natten, så synes jeg, at I skal gøre det. Der er ikke nogen grund til at give hende flaske kl 22, hvis det betyder, at hun så bliver ked af det og vågner mere og mere op, så lad hende sove og se om hun ikke melder sig selv måske allerede kl 01 - ligger der en flaske her, så burde den ikke påvirke indtaget af mad om morgenen.
Hvis hun er lidt træt af morgengrød, så prøv med lidt havrefras med mme, prøv også gerne med lidt æg, pølser eller lignende. Mange børn vil også gerne spise klatkager - I kan derfor "stege hendes havregrød" og evt. tilsætte lidt æble eller lignende som naturlig sødme og se om hun så vil spise det. Klatkagerne kan skærs ud i små stykker og kan godt spises med en gaffel :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød eller f.eks. klatkager med lidt æblemos. Det kan også en gang imellem være lidt hårdkogt æg, pølse eller lignende, havrefras med mme. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med lidt smør, ost, frugtmos. Frisk blød frugt/bær i hånden at sutte på selv. Vand af kop. Eller I kan som nu give hende en frugtsmoothie.
Puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11-11-30: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vær opmærksom på at grøntsagsmos (evt. fra glas) kan bruges som pålæg. Suppler også gerne med rester fra aftensmaden, som du moser og giver med gaffel eller mindre stykker som godt kogte pastaskruer eller stykker af frikadelle, som hun selv kan prøve at spise. Vand af kop.
Flaske ca 13.30 og puttes til middagsliur
Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost. En portion frugtgrød med mme, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad og gerne retter som er lidt "bløde og sovsede" i det, så hun på den måde stadig får mos-lignende mad ved siden af mad med lidt mere bid. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Flaske og puttes ca kl 19-19.30
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske (når hun melder sig selv)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.