Svar: Når man bliver storebror

---

Kære Elliots mor og far

Uh - hvor spændende, måske er lillebror allerede kommet til verden...? :)

At I allerede overvejer, hvordan I bedst håndterer de to små drenge er et kæmpe plus, for det er naturligvis vigtigt, at de begge bliver set og mødt, så bare det, at I nu tænker over, hvordan I kan gøre det bedst muligt - ja så er I godt på vej:)

Det er naturligvis hårdt at have to små børn med kun 14 måneders mellemrum. Man kalder det pseudotvillinger. Og selvom det er hårdt, så har det dog bestemt også sine fordele. Især når der er tale om to drenge - de kan jo følges ad til rigtig mange ting, gå i samme dagpleje/institution, og jo ældre de bliver, jo mere glæde vil de kunne have af hinanden, kunne lege sammen osv.

Jeres bekymring omkring, hvorvidt I kommer til at forvente for meget af den ældste, tror jeg ikke kommer til at ske - både fordi I allerede tænker over det, men også fordi han jo netop er så lille, som han er. Hvis han var 2 år gammel, så ville der måske være en større risiko for, at I sagde "nu må du lige vente lidt", eller "nu må du lige prøve selv".. og det kan I ikke, fordi han netop ikke er ældre end han er. Han har stadig brug for jer til alle mulige ting og han kan ikke vente. Det gør det naturligt ekstra hårdt, netop at have to så små børn - hårdt for jer - men ikke på samme måde hårdt for ham:)

Amning fylder en del, og det kan være svært for Elliot at forstå, at når mor sidder i sofaen og ammer, så kan hun ikke lige rejse sig. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at inddrage ham så meget som muligt, så det ikke kun er noget mor og lillebror har sammen, men noget som er hyggeligt for jer alle tre. Man bliver ret øvet efterhånden, og du vil sandsynligvis godt kunne sidde og læse en historie højt for Elliot, imens du ammer lillebror, eller måske bygge et knoppuslespil eller lignende imens.

Elliot må gerne være med i hverdagen og må gerne føle sig inddraget. Han vil i løbet af de næste måneder begynde at kunne følge en lille opfordring, og det må du naturligvis gerne give ham. Du kan derfor godt bede ham tage stofbleen til dig eller hente lillebrors sut. Det kan være rart for ham, at han på den måde føler sig set og også oplever at have en rolle "jeg hjælper mor". Men det må naturligvis ikke blive på en måde, hvor han føler sig presset, eller hvor du stiller nogle krav til ham, som han på ingen måde kan håndtere, fordi han ikke er ældre end han er.

Med hensyn til puttetid, så er det vigtigt at prioritere dette tidspunkt op dagen. Det er ofte her, hvor Elliot kan have mor eller far for sig selv - og det er vigtigt at give ham den tid. Hele dagen skal han jo dele jer med lillebror, hvilket naturligt er rigtig svært - men om aftenen, når han ligger i sin seng, så er det dejligt at mærke, at I stadig er der for ham og netop ...

---

---

... prioriterer dette. Tal med ham om dagen, fortæl ham små historier der handler om ham selv og hvor dejlig han er, så han føler, at I stadig rigtig gerne vil ham og giver ham følelsen af, at han er noget særligt :)

Jeres spisetider osv. skal I naturligvis forsøge at bibeholde. I de første måneder spiser lillebror ikke helt så fast, men Elliots spisetider skal så vidt muligt holdes - og jeres rytme omkring måltider er stadig vigtige. Jo mere genkendelighed der er, jo mere trygt vil det være. Og det er vigtigt for Elliot, at hverdagen ikke ændrer sig mere end højst nødvendigt.

Det betyder også, at han godt kan have glæde af fortsat at komme i dagpleje. Han må gerne nyde fordelen af nogle gange at kunne møde ind lidt senere eller blive hentet lidt tidligere - eller nogle gange få en ekstra fridag hjemme.. men det er også helt okay at han kommer i dagpleje. Det kan næsten være et frirum for ham. For derhjemme er alt nyt, alt ændrer sig og han skal bruge en masse energi på at finde sin nye rolle som storebror og på at dele mor og far med en anden. I dagplejen er alt som det plejer at være, hans rolle er den samme, og derfor kan det være "afslappende" at være i dagplejen og dermed nogle gange rart for ham :)

---

---

---

Og så skal I naturligvis være sammen med dem begge, så I også oplever, hvordan Elliot reagerer på lillebror. Han er jo selv så lille, at han naturligt ikke ved, hvordan man skal tage hensyn til andre, og derfor kan de ikke være alene sammen. Elliot kan godt komme til at gøre noget ved lillebror, uden at vide at han gør noget forkert. Han tænker naturligt ikke over, at dynen ikke må komme over lillebrors hoved eller at han ikke bare kan sætte sig på lillebror eller lignende.

I skal være der, guide og nogle gange hjælpe Elliot på vej. Nogle gange vil det være fint at I forklare "ae ae lillebror" og viser ham, hvordan man kan forsøge at ae og ikke slå for hårdt (Elliot vil naturligt ikke kunne styre sine bevægelser og er for lille til at vurdere, hvor voldsomt han aer". Det er som udgangspunkt godt, at I ikke irettesætter ham, men prøver at guide og vise, hvad det er I gerne vil have.

Og så vil der også være situationer, hvor I blot skal aflede ham, trække ham væk, uden at gøre et nummer ud af det eller problematisere det yderligere. Hvis Elliot oplever at få en særlig voldsom reaktion på noget, som han gør, så kan det nogle gange medføre, at hans lyst til at gøre det bliver forstærket. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at tage det roligt, når og hvis han kommer til at gøre noget uhensigtsmæssigt ved lillebror... I min bog "Helens bog om børn og opdragelse", kan I læse mere om, hvordan man hjælper sine børn til at få et godt søskendeforhold"...

Rigtig meget held og lykke fortsat - også med den forestående fødsel, hvis ikke det allerede er sket :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---