Svar: Sovning i vuggestue
Kære E´s mor
Tak for dit brev, velkommen til og tak for dine søde ord om mine bøger og min brevkasse :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Jeg er helt enig med dig i, at der ikke er grund til at tilbyde jeres dreng flaske igen med den alder han har. Det er rigtig fint, at han ikke længere får flaske - det passer til hans alder og den udvikling, han går igennem, og han behøver ikke sin flaske! Samtidig tænker jeg, at det jo vil være en "stakket frist". Det er jo et spørgsmål om få uger før han så igen skal stoppe med flasken - og det vil være rigtigt synd for ham, fordi han så der naturligt vil savne den mere.. så hvorfor introducere noget, som han selv har det fint med at undvære, for så at tage det fra ham igen - det er der ingen mening i...
Men - at han ikke får flaske, betyder jo ikke, at han ikke kan tilbydes lidt mælk. Han må gerne få lidt mælk, før han skal sove - men han skal have det af en kop! Og det vil være rigtig godt, hvis de i vuggestuen vil give ham en banan sammen med mælken. Du kan evt. give ham bananer med til formålet. Banan indeholder tryptofan, der sammen med mælken vil virke afstressende og beroligende - og det vil gøre det lidt lettere for ham at falde i søvn. Samtidig indeholder banan nogle gode kulhydrater, som også virker mættende, og vi sover trods alt bedst med en mæthedsfølelse i maven :)
Det lyder som om, at jeres dreng har en fast puttebamse og måske også en putteklud, som han puttes med derhjemme. Hans bamse, klud eller hvad I nu bruger skal følge ham i vuggestuen. Den skal være en fast del af putteritualet både hjemme og i vuggestuen. Den skal fungere som bindeled mellem hjem og institution, og den skal give genkendelighed, ro og tryghed. Sutten skal han naturligvis også stadig have.
Jeres dreng står tidligt op og sover derfor tidlig lur derhjemme. Derfor har han også naturligt brug for to lure dagligt - de fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt - men jo tidligere han står op, jo mere vil han højst sandsynligt have behov for to lure... Samtidig lyder det som om, at der sker så meget nyt og spændende i vuggestuen, at han ikke "har tid til at sove". Det er for spændende og derfor for svært for ham at koble fra og overgive sig til søvnen. Man kan derfor godt overveje, om han lige nu skal have lov til at nøjes med en lidt længere lur i løbet af dagen, i håb om, at han så kan sove lidt længere, når han så endelig puttes. Det er også vigtigt, at han forbinder det at falde i søvn med noget trygt, dejligt og rart. Og hvis de i institutionen kæmper med ham i halve og hele timer, hver gang han skal sove, så hjælper det ham ikke. Derfor kan det være bedre at satse på en lidt længere lur dagligt, når han er i vuggestue - og håbe på, at han så er parat til at sove og ...
... derfor begynder at sove bedre...
Det betyder dog, at hans puttetidspunkt så må ligge mellem de nuværende to puttetider. Det vil sige, at han måske skal puttes omkring kl 11-11.30 - det er sent i forhold til, hvor tidligt han står op - men det kan være et forsøg værd... Det kan dog måske ramme sammen med den fælles frokost...
Jeg går ud fra at alle børn puttes nogenlunde samtidig, og at de sover i krybber eller lignende i vuggestuen... Når de putter jeres dreng, så vil jeg foreslå, at de starter med at sætte ham i den krybbe, som han skal sove i. Lad ham sidde, kikke på de andre og netop spejle sig i de andre. Stille og roligt ser han, at de andre børn puttes en efter en, og han finder ud af, at det er sådan det foregår nu. Det giver ham tid til selv at koble lidt fra, det anerkendes, at han gerne vil følge med i, hvad der sker, og han får mulighed for selv at fornemme behov for søvn. Hvis han samtidig har fået lidt banan og lidt mælk, så er der ro i maven - og han får på den måde både en fysisk og en mental ro før sovetid.
Og til sidst, så går de så hen og putter ham. Hjælper ham med at blive lagt ned, putter ham med bamsen, kluden, sutten osv. Står lidt ved ham - beroliger osv. hvad han nu har behov for og hjælper ham til at overgive sig til søvnen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er naturligvis en risiko for, at han bliver overtræt, når man putter ham så meget senere, end han normalt bliver puttet. Alternativet er naturligvis, at de forsøger at putte ham lige så tidligt, som I gør derhjemme - hvis det kan passe ind i deres rytme. Og så også putter ham senere til middagsluren - altså først putter ham igen omkring kl. 13.30 - også selvom nogle af børnene begynder at vågne op der... Udfordringerne kan nogle gange også handle om, at de forsøger at putte ham ind i institutionens rytme, hvilket han måske ikke helt er parat til endnu - så hvis han kan puttes på sine vanlige tidspunkter, så vil det gå bedre... Det kan betyde, at han så måske skal puttes et andet sted i en periode, for ikke at blive forstyrret af de andre børn, eller at han forstyrrer dem, når han så vågner...
Nogle gange kan det også være en god idé, hvis han kan få sin barnevogn med i institutionen og blive puttet et kendt sted, som han er tryg ved og vant til at sove i. Måske har I også mulighed for at møde sent på arbejde i nogle dage, så han kan vente med at blive afleveret til han sover sin første lur. Hvis I f.eks. kan få ham til at sove kl ca. 08 og køre ham i vuggestue i barnevognen, så han får sin første lur delvist hjemme eller på vej i institutionen - så kan de måske bedre få ham til at sove middagsluren senere, og på den måde får han så stadig de to lure, som han egentlig nok har behov for...
Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre - der er flere tanker frem og tilbage :)
Rigtig meget held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.