Annonce

Annonce

Brev:

Søvn! Putning af urolig baby og hvordan skaber man rytme


15. juni 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvn! Putning af urolig baby og hvordan skaber man rytme

Kære Helen

Tusind tak for dit sidste svar, som var MEGET brugbart! Vores dreng (nu seks en halv måned) gik fra at kunne sove syv lure dagligt til med øjeblikkelig effekt at sove tre lure dagligt og have vågenperioder på op til tre en halv time mellem lurene! Det har virket godt på lurene at forlænge hans vågenperioder med "sceneskift" og give ham et bad efter første lur. Han skal dog ofte trilles i søvn igen efter den første halve time af formiddagsluren, men til gengæld har vi nu langt oftere en frisk dreng -dejligt!

Putningen til natten driller dog stadig utrolig meget. Vores søn er meget, meget kropslig urolig, når han skal sove og har altid været det. Han basker med armene, slår begge ben ned i madrassen, rækker ud efter alt hvad han kan få fat i, vender sig konstant rundt på maven, står og rokker på alle fire osv, som om han virkelig prøver at holde sig vågen, selv om han er meget træt. Jeg bruger for det meste en times tid på at få ham i ro. Det bliver et helt putte-show af forskellige ting, og det fungerer bare ikke særlig godt, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre:

Jeg forsøger mig med at svøbe ham, nusse ham mellem øjnene, ae på brystet, holde en hånd på brystet eller hovedet, "rulle" ham fra side til side, lade ham ligge alene og med amning. Og jeg prøver både i min seng og i hans tremmeseng. Hvis han græder meget, tager jeg ham op og vugger ham i armene. Det der virker bedst er amning (hvilket han har været vant til siden han blev født), men det virker kun efter at han er blevet kørt godt træt af alle de andre ting.

Vi har forsøgt os med at skabe en rolig stund inden putningen, og det lykkes også tit at få ham i ro, men det forsvinder for det meste, når jeg giver ham nattøj på, selv om vi har fast putteritual, jeg synger roligt og undgår at have for meget øjenkontakt. Vi har ikke forsøgt os særlig meget med at lade ham falde til ro selv, da vi kun har oplevet at han bliver endnu mere vågen af det (Han ligger bare og er ligeså aktiv som på legetæppet om dagen. Eller begynder at græde efter han har ligget på alle fire i noget tid). Har du nogle gode idéer til noget andet end mit ikke-fungerende putteshow? Synes du vi skal arbejde noget mere på at lære ham at falde til ro selv, selv om han på den måde måske vil ligge rigtig, rigtig lang tid, før (eller hvis!) han falder til ro? Om dagen i barnevognen går det langt lettere med at overgive sig. Tit skal han lige trilles til ro i nogle minutter, men så falder han i ...


Annonce

... søvn.

En anden ting er, at vi stadig bøvler med at få skabt rigtig rytme, da det er meget forskelligt, hvornår han vågner og hvornår han er klar til at blive puttet. Om morgnen vågner han tit ved fem-seks-tiden, men nogengange er den syv (eller otte en sjælden gang). Så er det svært med et fast puttetidspunkt til formiddagsluren og så skrider det jo hele dagen, selv om vi bliver i sengen til ca. 7 hver dag. Det samme kan ske, hvis han f.eks en dag tager en lang middagslur på to timer, mens det andre dage er 30 min eller hvis han en dag er klar til at blive puttet efter halvanden time, mens det andre dage er efter tre timer.

Så mit spørgsmål er: Hvordan hjælper man generelt med at skabe mere rytme, når vi ikke kan styre søvnen mere end vi kan? Er det vigtigt at vi lægger måltiderne på helt faste tidspunkter, og hvad gør vi hvis det skrider? Er der mere vi kan gøre for at hjælpe til en rytme? F.eks. putte på bestemte tidspunkter, selv om han ikke er helt træt? Vi har fundet ud af, at han trives bedst med at sove halvanden time om formiddagen, mens den sidste lur næsten hver dag er et powernap. Middagsluren er ofte halvanden time i øjeblikket. Vi kan ofte ikke strække putningen mere end til ved 19-20-tiden, da han er så træt på det tidspunkt. Til gengæld falder han så først i søvn ved 20-21-tiden.

Et tredje problem er, at han fortsat har vågenperioder om natten eller vågner ved 5-tiden, træt, men umulig at få til at sove. Han vågner også tit et par gange efter jeg har puttet ham. Det er næsten hver nat at han ligger vågen mellem en time til halvanden, og det er super hårdt. Han kæmper for at holde sig vågen. Jeg prøver alt hvad der ellers kan virke. Har også prøvet at lade ham helt være og kun komme, hvis han bliver ked af det, og jeg har prøvet at amme ham med det samme jeg hører ham.

Ved vågenperioderne om natten overgiver han sig til sidst ved brystet. Tit vågner han så helt op, når jeg flytter ham over i hans seng, og så er det forfra igen (men jeg tør ikke have ham liggende i dobbeltsengen mere, da han kan vende sig rundt og møve sig ud over kanten på få sekunder). Nogen gode råd i forhold til vågenperioderne? Det er rent gætteri, men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt han vågner så tidligt om morgenen fordi han er sulten, men ikke mættes nok at min mælk. På den anden side, vil det vel hurtigt blive en vane, hvis jeg begynder at give ham en flaske på det tidspunkt?

Håber meget på din hjælp endnu en gang:)

Mange hilsner fra
En træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce