Svar: Min søn slår og bider - 3 år, 1 mdr.

---

Kære du

Tak for dit brev og velkommen til :) Tak for dine ærlige tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Når børn bider, så skyldes det ofte, at barnet mangler ord. Selvom din dreng nu er 3 år gammel og måske har et fint ordforråd, så kan han stadig ikke sætte ord på de stærke følelser og tanker, han har. Han kan måske godt sige "hold op", "nej", "jeg vil ikke", "det kan jeg ikke lide", "du er dum" eller lignende. Men han kan ikke sætte ord på følelser som "jeg føler mig overset", "jeg føler mig trængt op i en krog", "jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Og det er i disse situationer, at han derfor vælger at bide eller at slå.

- Han bider, fordi han bliver vred. Det kan være en netop opstået vrede, det kan også være gentagende frustrationer, som han til sidst ikke kan kontrollere, og vreden løber derfor af med ham.

- Han bider i forsvar. Det kan være situationer, hvor han føler sig trængt op i en krog og han bider, som en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".

- Han bider, fordi der ikke bliver lyttet. Han føler ikke at du (eller andre) ser ham, hører ham, lytter til ham - og han gør opmærksom på sig selv ved at bide.

- Han bider, fordi det virker. Han kan godt fornemme, at når han bider, så får han en reaktion og nogle gange er det netop reaktion, han søger.

- Han bider af erfaring. Han har måske oplevet andre børn bide, eller han har oplevet at blive hevet i armen eller lignende - og han reagerer med det, som han har set, har erfaring med.

- Han bider, fordi han har fået rollen, som den der bider. Det kan ske, hvis han igen og igen får skæld ud og bliver irettesat. Hans adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

- Han bider impulsivt - det kommer ud af den blå luft, uden at du rigtigt kan finde ud af, hvorfor...

Der er ingen tvivl om, at det spiller ind, at I har fået en lille bror. Det er meget svært for jeres dreng at skulle dele dig med en anden, og det reagerer han voldsomt på. Du kan sammenligne det med de følelser, der ville opstå, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Det er et godt billede af, hvad det er for følelser, der er i jeres ældste dreng og hvad det er der sker, når vi bringer en lille baby ind i familien og forventer at de vil elske den baby...

Jeg tænker, at hvis det var dig, så ville du have rigtig meget brug for, at din mand prioriterede dig. At han var sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng forsøger at fortælle dig, når han ikke vil i børnehave, eller ikke vil have, at du er sammen med lillebror i stuen imens han er i soveværelset eller når han skriger, fordi lillebror skriger...

Man siger, at der er tre store følelser i spil - sorg, vrede og angst. Det er sorgen over at have mistet mor og far, at han ikke længere har jer for sig selv. Det er en vrede over, at lillebror er kommet ind i familien, og det er en angst for, at I måske synes bedre om lillebror end om ham....

Det er helt naturligt følelser, som han skal have lov til at have - og du skal give ham mulighed for at sætte ord på dette, så han ikke "kun" behøver vise det ved at slå og bide, men lærer at udtrykke det på en mere hensigtsmæssig måde og lærer, at I stadig er der og at det er okay, at lillebror nogle gange er smadder irriterende. Han har brug for at høre, at han ...

---

---

... stadig er noget helt særligt og at ingen kan tage hans plads.

De følelser jeres dreng har, handler om at han:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne

- føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillebror, der i hans øjne er en rival til jeres kærlighed.

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

---

---

---

Søskendejalousi skal tages alvorligt og det vil være rigtig godt, hvis du en gang imellem sætter ord på og legalisere, at det er svært: "Jeg kan godt forstå, du synes lillebror er irriterende" eller lignende. Men nogle gange vil det være rigtig godt, hvis du bare er der for storebror, sætter dig med ham på skødet, putte med ham, kilder ham, kysser ham og sige f.eks. "jeg slipper dig aldrig igen" eller lignende, så han virkelig mærker, at du vil ham.

Du skriver: "Jeg har mest lyst til at gå hen og give ham det kram, som han jo indirekte beder om, når han ligger på gulvet og vrider sig, fordi han ”ikke kan” sætte sig op på sofaen. Men det er vel at anerkende negativ adfærd?". Du skal give ham det kram. Det er ikke at anerkende negativ adfærd, men at vise ham, at du forstår ham og godt kan rumme de stærke følelser, som han har. At du er der for ham, at du ikke forsvinder fra ham, men gerne vil hjælpe ham. Han har brug for at mærke, at du er der hundrede procent, - hvis du ikke reagerer, hvis du ignorere ham osv. så vil han naturligt føle sig afvist, ikke føle sig lyttet til og føle sig svigtet... Du må aldrig gå på kompromis med din mavefornemmelse - hvis du kan mærke, at han har brug for et kram, så skal du give ham det kram!

At han lige nu "går lidt i baglås", tænker jeg handler om, at der stilles ekstra krav til ham - og krav, som han ikke kan honorere. Han gør sig yngre end han er - ting han har kunnet før, kan han pludselig ikke. Og I føler jer presset til at lære ham det, fordi de i børnehaven har sagt, at han er bagud, når det kommer til selvhjulpenhed.... ØV.

Lige nu har han brug for at føle sig lille. Han ser jo, hvordan du sidder og nusser, dikke-dikker, giver mælk, pludrer også med lillebror. I er hele tiden i tæt fysisk kontakt og den kontakt du har med lillebror er intim og nær. Når du taler med lillebror, så taler du på en helt anden måde, end når du taler med storebror - høje lyde, smil, "hej lille skat, er du der, agry agry ..." osv. og storebror er på sidelinjen og ser dette. Det gør ondt i storebror og han får følelsen "de to har noget sammen, som de giver det til hinanden og ikke til mig" og det gør ondt. Derfor har han brug for også at føle sig lidt lille en gang imellem, få lov til at være baby. Du kan med fordel læse bogen "Jeg vil også være baby" af Mats Leten. Du kan sikkert låne den på biblioteket.

I stiller krav om selvhjulpenhed, om at han nu skal være en stor dreng, der skal kunne flere ting selv - og I føler jer presset af børnehaven. Men igen - her skal du lytte til din mavefornemmelse og du må gerne hjælpe ham lidt ekstra i øjeblikket. Du må gerne "nurse ham lidt", for der er en masse omsorg i netop at gøre dette, så han føler sig set, mødt og lyttet til - og netop mærker, at du stadig er der hundrede procent for ham.

At bruge potten, at skulle starte i børnehave, at blive storebror - og måske flere ændringer inden for den sidste tid - det er meget nyt at skulle forholde sig til, og det er helt naturligt, at han reagerer:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - derudover vil jeg også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Jeg tror, at du vil kunne finde en del inspiration i den :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---