Svar: Vågner under middagslur
Kære Gry
Tak for dit brev - og dejligt at høre at nattesøvnen går bedre :)
I skal regne med, at jeres dreng har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet med den alder han har. Og det betyder, at det lyder helt rigtigt, at han har brug for et par timers middagslur - og det må I naturligvis meget gerne forsøge at hjælpe ham til...
Han skifter højst sandsynligt søvnstadie der, hvor han vågner op. Det er svært for ham at gå fra et søvnstadie til et andet, hvorfor han vågner - og hvis I så flytter ham over i bilen, så kan han ofte godt sove videre, så det er ikke fordi han ikke er træt nok, det er skiftet, som vækker ham...
Men det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis han skal køres i bil, for at sove middagslur og det er en god idé, at I vil forsøge at ændre på dette i sommerferien...
Klapvognen eller barnevognen er en god mulighed. Det er super fint, at I lader ham sidde op, kikke på verden, anerkende hans lyst til at opleve og være med og derfor først lægge ham ned, når han tydeligt er parat. Det kan være en god idé, hvis I kan gå en tur, der varer så længe, at han passerer det tidspunkt, hvor han normalt ville vågne - eller hvis I kan stå parat lade ham mærke, at I er der og med jeres hænder, beroligende ord osv. hjælpe ham videre i søvnen med det samme.
Det kan også nogle gange være en mulighed at I vælger at lægge jer med ham i dobbeltsengen og lader ham sove middagslur der - og en af jer så bliver liggende hos ham og igen med det samme, beroliger ham med nærhed, hænder, tæt fysisk kontakt, beroligende ord osv. Simpelthen for at vænne ham til, at han ikke behøver blive flyttet undervejs i sin søvn, men godt kan sove videre, hvor han er - og også vænne ham til netop at sove en længere middagslur, så hans indre ur fornemmer behovet for dette.
Har han en puttebamse, putteklud eller lignende? Ellers vil det være rigtig godt at introducere dette nu, så han kan berolige sig selv med denne, når han er ved at vågne op og den vil også kunne følge med ham i vuggestuen.
Får han nok at spise før puting til middagslur? Det kan være en god idé at forsøge et lille mellemmåltid før han skal sove. Det kan f.eks. være en banan og en kop letmælk.
Passer puttetidspunktet? Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at have et fast stå op tidspunkt, så selvom det er sommerferie og det kan være rigtig dejligt, ...
... hvis han en dag sover lidt længere, så holdes tidspunktet fast... Jo mere ens hans stå op tidspunkt er, jo bedre vil I kunne ramme hans puttetidspunkt og jo mere I rammer dette, jo større sandsynlighed vil der være for, at han falder i søvn og også sover en længere lur, når han så sover.... I skal måske regne med, at han vil være putteklar 5-6 timer efter, at han er stået op fra sin morgenlur. Det vil sige, at hvis I starter dagen kl 7, så skal han måske puttes til middagslur kl 12.30... Det er klart, at hvis han er startet dagen allerede kl 05, så vil han blive træt tidligere - men prøv at være opmærksomme på, hvornår han falder i søvn igen og hvornår han så egentlig starter dagen, hvis han har været vågen allerede kl 05...
Og når det er sagt - hvis han ikke sover mere end en time til middag og han vågner glad, frisk og med lyst til at lege, gå rundt og opleve verden, så er det nødt til at være sådan. I er også nødt til at se på, hvordan han udvikles og trives - og han er måske en dreng, som har et mindre søvnbehov end gennemsnittet. At der er tale om et gennemsnit betyder jo netop, at nogle børn sover lidt mere og andre sover mindre. Derfor er man også nødt til at se på, hvordan barnet trives med sin søvn...:)
Hvis I kan holde fast i puttetidspunktet om aftenen og et fast stå op tidspunkt om morgenen, hvis I forsøger at følge en fast plan for dagen, har fast spisetider, aktiverer ham godt, leger med ham osv. så må I gå ud fra, at han naturligt vil være parat til at sove om dagen - og falder I søvn, netop når han er parat og vågner, når han ikke behøver sove mere. Og så længe ydertidspunkterne er faste, så må dagssøvnen variere lidt derimellem - i hvert fald i en periode. I kan jo ikke tvinge ham til at sove, hvis han ikke kan.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Viser det sig så, at han igen og igen vågner efter en time, men stadig virker træt og har brug for at sove mere, - og I ikke kan få ham videre i søvnen, hvor han er, så må I tage ham op og i stedet for at sætte ham i bilen, så må I sætte jer med ham f.eks. i stuen eller lægge jer med ham i dobbeltsengen. Så han på den måde stadig hjælpes videre i søvnen og fornemmer behovet for at sove mere - men så I kommer væk fra at han skal ud i bilen og køres en tur i den...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Og rigtig god sommerferie til jer alle tre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.