Svar: De første sko - 9 mdr.
Kære Pia
Din mand har ret i at man umiddelbart ikke skal give barnet sko på, før det begynder at gå, eller gøre antræk til at gå. Barnets fod har bedst af ikke at blive formet efter en sko, men at have fri udviklingsmulighed.
Gå-stolen ved du jo at jeg ikke er glad for, så at anbefale en sko til brug ved gå stol, det kan jeg ikke. Derimod vil jeg gerne fortælle hvad man generelt skal gå efter, når man vælger sko til sit barn.
Det er for det første vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Når jeg siger blød, så mener jeg at sålen skal være blød og gerne så bøjelig at man uden problemer kan klemme den sammen imellem tommel- og pegefinger. Derudover børn der være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider er barnet nødt til at krumme tæerne for at ...
... holde fast.
Inden døre og som en skridsikker sutsko, kan det anbefales at købe en skind sutsko. Prøv at se hos en af mine partnere www.tinyzone.dk, så ved du havad jeg mener. Fordelen ved en sådan sutsko er at der er bevægelighed til tæerne, skoen følger foden og den bliver siddende på foden og så er den skridsikker. En sådan sutsko kan derfor bruges allerede når barnet begynder at kravle rundt og gøre tegn til at rejse sig op, da den jo hjælper barnet til at stå fast uden at forme foden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan også købe lette kravlesko i skind. Det er på samme måde sko til indendørs brug. Det er dog en mere 'rigtig' sko, med mere faste sider i skind og ruskindssål og snørebånd.
Jeg kan se at du bor i udlandet og ved ikke hvad muligheder der er, hvor du bor. Men jeg håber ovenstående har givet dig en idé.
Held og lykke i jagten:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
11. juli 2024 | Udstyr | 10 mdr.
Kære Helen Min dreng er 10 måneder og er begyndt at rejse sig ved møblerne -...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet