Annonce

Annonce

Svar: Ringeapparat


1. august 2016

Kategori:
Alder:
8 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Cecilie

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer.

Det lyder som om, at jeres dreng har det der kaldes enuresis nocturna. Det betyder ufrivillig natlig vandladning. Det er kendetegnet ved, at barnet ikke har nogen vandladningsproblemer om dagen, men han kan ikke stoppe med at tisse om natten. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt der kun er tale om dette, for du skriver i dit brev "det er efterhånden et par måneder siden han har haft et uheld. Det er heldigvis kun tis nu" - og det lyder som om, at han også har haft problemer med at holde på sin afføring og også som om, at han faktisk har vandladningsproblemer i dagtiden...

Det er vigtigt, at I kontakter jeres læge, så jeres dreng kan blive undersøgt og hjulpet. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor han har de problemer, som han har og finde frem til, hvilken behandlingsform der vil være bedst.

Du fortæller, at han bor hos jer hver anden uge og det er meget vigtigt, at I kan samarbejde med hans mor (?), som han bor hos i de modsatte uger. I er nødt til fælles at gå ind og støtte ham og der skal lægges en plan for hvordan. Igen i samarbejde med lægen.

Man skønner at 2-3 børn i hver 1. klasse tisser i sengen om natten. Mange er rigtig kede af deres problem og føler stor skyldfølelse, når det sker. Han ved godt, at I forventer noget andet af ham, og han føler ikke, at han kan leve op til jeres forventninger. Det er derfor vigtigt, at I samarbejder med ham om at få problemet løst og det på en måde, hvor han hele tiden føler sig anerkendt. Han må ikke føle sig forkert, og han kan ikke gøre for, at uheldene sker.

Der kan være mange årsager til at han tisser i sengen. Man ved f.eks. at det er arveligt. hvis mor eller far har haft problemet som børn, er der stor sandsynlighed for at egne børn arver det...

Det er også sådan, at vi om natten producerer det antidiuretiske hormon ADH, som sørger for, at der produceres mindre urin og at vi derfor skal tisse mindre om natten. Nogle børn producerer ikke nok af dette hormon og kan derfor ikke holde sig om natten.
Andre børn producerer ekstra meget urin om natten - så meget at blæren ikke kan rumme den store mængde, ...


Annonce

... og derfor tisser de i sengen.

Så er der også børn, der har en blære, som er mindre og hvis rummeevne derfor ikke er så stor, som man normalt ville forvente af deres alder - derfor kan de ikke holde sig så længe af gangen...

Det er vigtigt, at finde ud af, hvad problemet skyldes, fordi det har betydning for, hvordan man kan behandle. I dag er de to mest almindelige behandlingsformer enten en medicinsk behandling eller et ringeapparat.

Når man behandler med medicin, så giver man et præparat, som nedsætter urinproduktionen om natten. Man giver det som tablet eller som spray, og det gives lige før sengetid. Behandlingen varer ofte 3 måneder, hvorefter man holder pause i en uge, for at se om barnet nu kan holde sig eller om behandlingen skal fortsættes.

Samtidig med at man behandler med medicin, vil det være relevant at lave et væske- og vandladningsskema. Det giver lidt idé om, hvor meget væske barnet indtager og på hvilke tidspunkter og om man skal ind og regulere lidt her.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er også mulighed for at behandle med ringeapparat, som du selv skriver om. Ringeapparatet består af en føler, som aktiverer en alarm, når den kommer i kontakt med urin. Føleren sidder enten i en måtte, som barnet ligger på, eller den sættes fast i underbukserne, hvor den så aktiveres, når barnet begynder at tisse. Når alarmen ringer, så vågner barnet (og ofte også forældrene, fordi der er behov for jeres hjælp i starten), og så skal barnet følges på toilettet, for det kan tisse færdig. Behandlingen tager ofte 6-8 uger, og det er som sagt meget vigtigt, at I forældre kan samarbejde om det og gør en stor indsats for at hjælpe jeres dreng.

Med den alder jeres dreng har, så er det vigtigt, at I reagerer og at I får hjælp til ham. Som sagt skal du henvende dig til jeres læge. Du kan også med fordel kontakte:

Center for børneinkontinens Skejby Hospital. Der er åben telefon-linie som betjenes mandag-onsdag kl. 15-17 af inkontinens-sygeplejersker. Tlf. 86 78 41 21

Tørdokken - åben telefonrådgivning Rigshospitalet. Der er telefontid hver torsdag fra 16.30-19.30. Tlf. 35 45 52 94 (der er dog lukket i skoleferien).

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce