Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke puttes af mor - 12 mdr.


11. august 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Eva

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at det umiddelbart er gået fint med ammestop - men det er naturligt frustrerende, at jeres lille dreng forbinder dig, amning og putning så meget, at han har svært ved at du putter ham...

Jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis I kan sætte noget andet i stedet for brystet. Kunne han evt. få en kop lun mælk, som alternativ til brystet i en periode? Det kan minde lidt om det, som han er vant til... En putteklud, bamse osv. vil også være rigtig godt og stille og roligt vil det være super, at I også indfører godnathistorie, godnatsang osv.

Min tanke er, at hvis far kan forsøge at indføre nogle af disse ting, når han putter, så kan du bruge samme ritualer, de aftener, hvor du så tager over og på den måde vil jeres dreng måske glemme brystet mere, fordi de andre ting træder i stedet...

Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan gøre så meget som muligt af alt det, som leder op til selve putningen. Det vil sige, at du kan give ham aftenbad, frottere ham godt i håndklædet, smøre ham ind i creme, give ham nattøj på osv. og derefter kommer far så og siger godnat, synger sang, putter med klud osv... Når du gør alt det som leder op til selve putningen, så vil det være lettere for dig at tage over på sigt, når far så en aften ikke er hjemme - eller når det blot passer bedre, at det er dig, som putter ham.

Og så skal du naturligvis også overveje, om det måske vil være ...


Annonce

... bedre for ham, at du blot prøver at putte ham, lader ham ligge kortvarigt for sig selv - du fortæller jo, at han faktisk har været faldet i søvn en aften, da du var nødt til at gøre det på denne måde. Du kan overveje om det jeg kalder for "se til metoden" vil være et forsøg værd hos jer:)

Det er ikke en kontrolleret grådmetode, hvor han skal have lov til at græde i x antal tid og hvor du hele tiden forlænger tiden du er væk. Hvis han er ulykkelig, så skal du ikke gå fra ham og klynger han sig til dig, så skal du naturligvis være der. Men nogle gange kan det godt forstyrre for meget, at vi er der. Nogle børn tror, at vi skal lege og underholde, når vi sidder der - og andre børn har svært ved at give slip, som hos jer, fordi han bliver frustreret over ikke at blive ammet... Her kan det nogle gange hjælpe at gå.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er en metode, som er god at bruge til børn mellem 8-16 måneder, som ikke forstår at vi stadig er der - selvom de ikke kan se os. Du skal putte ham kærligt og nænsomt med putteklud osv. og så gå kortvarigt fra ham - jeg plejer at sige max 3 minutter og tiden skal ikke forlænges. Du skal gå tilbage til ham, selvom han ikke græder. Det handler om stadig at vise ham, at du er der, at du passer på ham osv. så han trygt kan lægge sig til at sove - du er ikke forsvundet. Men han behøver ikke din underholdning eller dit bryst for at falde i søvn, det går fint på egen hånd :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce