Svar: Mad - hvordan får jeg hende til at spise?
Kære Anette
Tak for dit spørgsmål - jeg har netop besvaret et lignende spørgsmål fra dig, men jeg vil gerne forsøge at uddybe lidt mere, ud fra de spørgsmål, som du sender her:)
Det er, som du skriver, meget vigtigt at du forsøger at skabe en fast rytme med faste spisetider. Du nævner selv, at hun nogle gange spiser godt og du har på fornemmelsen, at I "skal ramme det helt rigtige tidspunkt" - og det har du ret i.
Vi har alle sammen en cirkadisk rytme, et indre ur. Det er vores cyklus, det er den der bestemmer, hvornår vi er trætte, hvornår vi er vågne, føler os sultne osv. Den cirkadiske rytme styres af mange ting, og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt, hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om, hvornår vi skal være vågne, og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid og lys om morgenen, hvor dagen skal starte.
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme, hvornår vi er vågne.
Maden vi spiser, og hvad tid vi indtager det på, har stor betydning for vores indre ur og for at vi føler os i balance og har det godt. Visse måltider hører bestemte tidspunkter til og for de fleste af os, så passer det derfor bedre at spise grød eller brød, yoghurt eller lignende om morgenen og kød og fisk passer det bedst at spise til aften...
Det er vigtigt, at din datter hjælpes til nogenlunde faste spise- og sovetider, så hun er parat til at sove og sover godt, når hun puttes - og så hun er sulten og spiser godt, når det er spisetid :)
Det gør ikke noget, at hun ikke er nogen stor spiser - det er bedre, at hun spiser lidt og tit end at hun spiser få og store portioner. Når hun spiser lidt og tit, så får hun naturligt en variation af fødevarer og variation er netop vigtigt.
Når jeg ...
... ser din dagsplan, så spiser hun grød, klatkager, brød, boller, sildepostej, kartoffel, pasta, frugt, grøntsager, kød og fisk - det er egentlig meget fint, det lyder som om, at du godt kan få hende til at spise lidt forskelligt, det er mere mængden der bekymrer dig. Prøv om du lige nu kan holde fokus på rytme og variation og ikke så meget på, hvor meget hun spiser til hvert måltid :)
Prøv at starte hvert måltid med noget i hånden, så hun kan sidde og sutte, gumle, gnaske på noget, som hun godt kan lide. Så er hun nemlig igang med at spise og så kan det være lettere for dig at følge efter med lidt ekstra :)
Prøv også med to gafler, så hun har en gaffel, og du styrer den anden gaffel. Sæt mad på den ene gaffel, giv hende den i hånden og lad hende selv føre den til munden, sæt mad på den anden gaffel, byt med hende og lad hende spise selv, imens du hjælper med første gaffel igen. På den måde anerkender du hendes lyst til at spise selv og hun kan også prøve selv, men samtidig hjælper du hende til at få lidt ekstra i maven.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når tiden løber fra jer om aftenen, så kan det være nødvendigt at lade hende spise først. Det kan være rester fra aftenen i forvejen eller du kan købe en middagsret fra glas - så hun stadig får en variation af fødevarer. Når I så efterfølgende selv sætter jer til bordet, så kan hun evt. suppleres med lidt af jeres mad i hånden, kogte grøntsagbuketter, en halv frikadelle eller lignende, som hun kan sidde og gumle på selv. Det kan også være, at hun skal have en godnatgrød eller en banan og så puttes i seng, hvorefter I så sætter jer til at spise - hvad der nu kan hænge sammen hos jer med arbejdstider osv.
Når måltiderne ligger nogenlunde tæt - med måske 1.5-2 timers mellemrum, så gør det ikke noget, hvis der ikke glider så meget ned til det ene måltid, for så går der jo ikke så længe før hun bliver tilbudt noget andet. Hendes morgenmad, frokost og aftensmad bør ligge nogenlunde fast - og når I så er på tur, så må du have lidt mellemmåltider med til hende, så hun stadig får lidt her :)
Jeg håber, at du kan bruge denne uddybning :)
Rigtig meget held og lykke med hende og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.