Annonce

Annonce

Brev:

Skemad og amning


15. august 2016

Alder:
6 mdr.

Skemad og amning

Kære Helen

Lillebror er startet på ske-mad for knap to uger siden, da han var 5,5 mdr. Vi må have ramt det helt rigtige tidspunkt, for det er gået let som en leg.

Han slubrer gladeligt grød lavet på boghvedemel, frugtmos og mild grønsagsmos i sig. Faktisk bliver han kun utilfreds, hvis jeg er for langsom til at skovle en ny skefuld mad hen til hans lille mund. Dejligt.

Der er dog alligevel nogle problemstillinger, som jeg gerne vil høre din mening om.

Det ene er, at han ikke kan sidde rigtigt i sin høje stol. Vi har derfor tre muligheder: Enten sidder jeg med ham, men så kan jeg ikke se ham rigtigt i ansigtet, se hans mund og tolke hans blik + det giver mig ondt i ryggen at sidde sådan. Ellers skal far sidde med ham, mens jeg mader ham, men det kan jo kun lade sig gøre, når far er hjemme + storesøster synes det er utroligt træls, at begge voksne er helt optaget af lillebror med noget, hun ikke rigtigt kan være med til. Sidste mulighed er at stable ham op med puder, men det er jo slet ikke godt for hans lille krop.

Han skal nok finde ud af at sidde en skønne dag, men der kan jo ...


Annonce

... godt gå lang tid. Vi lægger ham på maven så meget som overhovedet muligt. Har du en idé til en anden løsning?

Det andet er, at han vågner og vil amme flere gang i løbet af natten. Det begyndte han på for en måneds tid siden. Tidligere kunne han godt sove fra ca. 23.00 til ved 5-6 tiden.

Vi prøver at følge planen for 6 mdrs. babyer, som du har beskrevet i din bog "Børn og mad". Dog tilpasset ham, da vi jo næsten lige er startet med mad. Dvs. at han indtil videre får frugtmos om formiddagen, grød til middag og grønsagsmos til aften. Jeg laver grøden kun på MME og alle måltider suppleres med en amning. Til de øvrige måltider ammer jeg.

Skal vi allerede putte et måltid mere på i form af morgengrød? Jeg prøvede at give ham hirsegrød til afveksling fra boghvedegrøden en dag, men han harkede og hostede og kunne ikke få noget af den ned. Jeg tøver derfor med at give ham havregrød. Rismelsgrød har vi også prøvet, og det ville han gerne have, men boghvedegrøden er hans favorit.

Har du andre idéer til, hvad vi kan gøre for at han igen vil sove igennem?

Mange hilsner
fra lillebrors mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce