Svar: Sove ritual
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil bevare i den rækkefølge de stilles:)
Ad 1) Jeres dreng behøver ikke at komme i bad dagligt, men hvis I skønner, at han vil nyde det, og det vil fungere rigtig godt for jer, så må I naturligvis bade ham, så tit I vil.
Ad 2) Stille aktiviteter om aftenen kan være et bad og så efterfølgende blive smurt med lidt creme efter behov, få lidt babymassage.
I kan synge for ham - med den alder han har, vil han være naturligt interesseret i jeres hænder og fingre. Det er derfor en god alder at begynde med lidt fagtesange som f.eks. "Lille Peter Edderkop", hvor I med jeres fingre viser Peter der kravler, skylles ned af regnen osv.
At pludre med ham vil også være rigtig godt. Han har en alder lige nu, hvor han udvikler sproget mere og mere, og han vil elske forskellige sproglyde og bliver mere og mere bevidst om, at han selv kan tiltrække sig jeres opmærksomhed netop med lyde.
At tumle med ham på gulvet vil også være rigtig fint, eller lade ham hoppe på skødet. I behøver ikke liste rundt. Det kan faktisk være en god idé, at I forsøger at gøre hans vågne perioder til aktive perioder, hvor han stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt og så hjælper ham med at koble fra lige før han skal sove - netop med pludren, kærtegn, sang, mælk...
Ad 3) Hvis han ikke sover efter amning, så må du prøve at vurdere, om det er fordi han ikke er træt nok, parat nok til at sove - og du måske har forsøgt at putte ham for tidligt. Hvis det er tilfældet, så må du tage ham ud af soveværelset, vente på at søvntoget kommer forbi og så forsøge at stige på det...
Hvis han slipper brystet og blot ligger og kikker, men virker træt og parat til at sove, så kan du sagtens putte ham, stå ved ham, holde dine hænder på ham osv. og på den måde hjælpe ham til at overgive sig til søvnen. Det vil være rigtig fint, at han ikke falder i søvn i dine arme og med dit bryst i munden, men netop er vågen nok til at registrere, hvor han bliver lagt til at sove...
Ad 4) Opvågningen om natten kan godt hænge sammen med hans dagsrytme. Det er nemlig sådan, at vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres dreng naturligt sover og perioder hvor han er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når han er træt og falder i søvn, og varer til han spontant vågner op, fordi han ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode, hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Vi har alle et tidspunkt om natten, hvor det er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. end det f.eks. er for os at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive, når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap, og hvis vi ikke får den så klarer vi voksne det ofte med lidt sukker og en kop kaffe og børn får en middagslur ... :)
Det betyder at når man ser over et døgn, så er det et peak om natten og et dyk om dagen. Sagt på en anden måde, hvis jeres dreng f.eks. sover middagslur mellem kl 15-16, så vi han have "et dyk der" og det modsatte "peak" kan han så have om natten kl mellem kl 03-04.
Med den alder han har, så kan I ikke gøre noget ved det - det er noget han vokser fra. Han er alt for lille til, at man kan begynde at ændre på hans rytme og man skal ikke på den måde begynde at "pille ved hans indre ur":)
Det bedste I kan gøre er derfor at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen om natten med brystet, stillingskift og ...
... beroligende hænder og kærtegn. Så han får en "opvågning" og ikke en decideret vågenperiode...
Ad 5) Hvis far gerne vil mere på banen, så vil det være rigtig godt, at han gør alt det som leder op til putning. At det f.eks. er far som giver aftenbad, smører med creme, laver babymassage osv. Hvis mor så ikke er hjemme en dag, så vil det naturligt være lettere for far også at putte, fordi jeres dreng er vant til at far gør alt det indledende..
Ellers er alternativet til brystet en flaske, så hvis far gerne vil på banen her, så kan I tilbyde jeres dreng en flaske til natten. Hvis det er noget I ønsker på sigt - hvilket kan være reelt nok - så vil det være godt, at I introducerer flasken nu. Hvis I venter for længes, er der stor risiko for, at jeres dreng ikke vil acceptere flasken, men vil foretrække brystet. Han skal jo ammes (eller have flaske) til han er 1 år, så hvis I allerede nu ved, at mor ikke vil amme så længe og/eller far gerne vil mere på banen i forhold til at kunne give mælk, putte og passe, så er det en overvejelse værd at tilbyde flasken nu...
Ad 6) Det er naturligt at jeres dreng har brug for mælk om natten, når han ikke er ældre end han er. De fleste børn vil i 4 måneders alderen have brug for 7 amninger i døgnet - tidlig morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften, sen aften og nat. Når jeres dreng bliver omkring 6 måneder, vil det ofte være passende at trappe ud af amningen midt nat og først i denne alder kan han således sove igennem - det vil sige sove 5-6 timer uden mælk. Jeg ved godt, at nogle børn kan før - og nogle kan også i 3-4 måneders alderen i en periode, men kan så ikke igen.... Men som udgangspunkt skal I regne med, at han har brug for mælk om natten.
Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvorvidt du ammer sen aften - det lyder faktisk lidt som om, at du ammer kl 20-20.30 og herefter først ammer ham, når han vågner og melder sig om natten. Det kan være et forsøg værd, at du tager ham op og ammer ham før du selv går i seng sen aften, så du der får ham fyldt ekstra op til natten. Det kan faktisk også være med til at gøre, at han så ikke får den opvågning midt nat, hvor han er vågen i 1-1.5 time, men at det kan være lettere at få ham videre i søvnen her....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ellers er det rigtig godt, hvis du kan berolige og hjælpe ham videre i søvnen med dine hænder, kærtegn, beroligende ord, måske en klud der dufter lidt af dig...
Ad 7) Tidspunktet for introduktion af skemad, afhænger af flere ting - ikke kun barnets alder og vægt, men f.eks. også af barnets mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed. Det kan godt være, at jeres dreng kan mættes tilstrækkeligt af mors mælk, men det kan også være, at han har brug for skemad, før han bliver 6 måneder...
Et signal til at han er klar, kan f.eks. være, at han begynder at spise mere hyppigt ved brystet, og at en øgning af ammefrekvens eller mængde af mælk i flasken ikke virker tilstrækkeligt.
Et andet signal kan være, at han åbner munden bevidst, når du f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Han holder sit hoved fint selv, drejer hovedet bevidst, følger din mad med øjnene, når du sidder og spiser, rækker måske ud efter din mad. Hans mave fungerer fint, han savler som tegn på, at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden. Den følger Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens retningslinjer. I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Du kan slå fødevarer op, du kan læse om, hvornår du skal gå igang, hvordan, hvor meget, med hvilken ske osv. osv. :)
Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...