Brev:
Usikker på sig selv
Hej Helen.
Jeg skriver til dig fordi vores dreng på 4 år er tiltagende usikker på sig selv og bange for at fejle. Og vi er i tvivl om hvordan vi hjælper ham bedst muligt med at blive mere selvsikker.
Det kommer sig til udtryk på flere måder. I børnehavn vil han oftest ikke være med til fællesaktiviteter, hvor man ”skal” noget, da han dels ikke kan lide at være i centrum, dels ikke tror han kan finde ud af det. Det er super ærgerligt synes jeg, og han går glip at meget af det sjove. Også når vi som forældre er sammen med ham, er han tilbageholdende, men knap så meget som i børnehaven.
Vi prøver at snakke med ham om at det er ok bare at prøve noget selvom man ikke kan og at man jo lige skal lære tingene først. Og at det bare handler om at det skal være sjovt. Vi prøver at gå foran og det hjælper som regel lidt. Men det kan også være helt simple ting han ikke vil, fx at tegne en sol på opfordring. Han er lige ved at prøve og sætter blyanten på papiret, men opgiver før han kommer i gang og siger ”det kan jeg ikke finde ud af”. Selvom jeg ved han kan. Et andet eksempel er det at køre på løbehjul. Han fik et i gave for ½ års tid siden og prøvede det selvfølgelig – det gik faktisk godt taget i betragtning at det var første gang. Men han snublede da også en enkelt gang og nu tør han ikke komme op på det igen. Selv så lang tid efter.
Han har desuden svært ved at dele sine venner (sin ene gode ven) med andre børn og er nok lidt bange for at blive forladt i legen. Det er aldrig ham der fører legen an og bestemmer i legen, men han følger bare med. Han har det bedst med at have få venner, som ...
... han vil være sammen med hele tiden. Det er bare ikke altid de gider det, og så bliver han selvfølgelig ked af det.
Han er også bange for mange forskellige ting, fx tegnefilm og historier, med farlige dyr i. Selvom de er egnet til små børn. Han går sin vej eller gemmer ansigtet, hvis det bliver for farligt. Dette hænger sandsynligvis sammen med hans meget gode forestillingsevne og fantasi tror jeg. Han spørger også tit: ”hvad nu hvis”… et eller andet helt skørt.
Han er meget intelligent og kan rigtig meget med tal og bogstaver samt udenadslære. Han husker godt og har det jeg vil kalde klæbehjerne. Han husker også langt tilbage i tid, og selv med mange detaljer. Og så spørger han rigtig rigtig meget og er ekstremt videns begærlig, hvilket er super godt og selvfølgelig også derfor han ved en masse. Han er desuden en rigtig ”samler” og finder på den måde også ud af meget om det han nu samler på.
Jeg tror hans personlighed er noget han har fra os, da vi begge har været lidt ligesom ham som børn. Men jeg tror også at noget af usikkerheden må være kommet undervejs. Vi prøver at give ham en god og kærlig opdragelse, men gode oplevelser og masser af udfordringer. Men et eller andet sted tror jeg at især jeg har været for lidt overbeskyttende (og er det til tider stadig) fordi han altid har været meget genert. Det bliver nemt en ond cirkel og det er jeg selvfølgelig opmærksom på.
Jeg håber det var oplysninger nok om ham, og jeg håber du har nogle gode råd til hvordan vi som forældre bedst hjælper ham videre, så han tør springe ud i nogle flere ting uden at være bange for at fejle.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.