Svar: Usikker på sig selv

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Det overordnede emne, for det du taler om, er selvværd og selvtillid. Og derfor vil jeg starte med at skrive lidt om disse to begreber, for det er to forskellige ting:

Selvværd er en grundlæggende følelse af at være et godt menneske. Jeg har værdi fordi jeg er mig. Ingen kan tage min plads, for der er kun en mig. Jeg er noget særligt og alt ved mig er, som det skal være.

Selvtillid er en grundlæggende følelse af at være god til noget og en følelse af "jeg kan godt finde ud af det her". Det er f.eks. når børn siger "jeg er rigtig god til at lægge puslespil" eller "jeg kan selv binde mine snørebånd".

Selvværd og selvtillid hænger sammen - og vi har brug for begge dele. Og begge dele dannes af den måde, I som forældre møder jeres dreng på. For nogle år siden var det fremme, at man ikke måtte rose børn. Børn fik for meget "tom ros", som ikke hjalp dem, fordi man kommenterede på ting, de udrettede, og ikke på processen bag. Det gælder f.eks. hvis jeres dreng tegner en tegning og I så siger "nej, hvor er den flot!", "hvor er du dygtig", "hvor er du god til at tegne". Når og hvis man roser på denne måde, så er der en risiko for at ordene mister deres værdi. I stedet kan det være en god idé at rose processen og f.eks. sige "tak, den er jeg glad for", "Jeg kan se, at du har brugt mange forskellige farver", "du har virkelig brugt lang tid på den her tegning".

Der skal naturligvis være plads til spontan ros - hvis jeres dreng viser jer en tegning, som virkelig er flot, så må I naturligt gerne udbryde "hvor er den flot". Men det er en god idé at være lidt bevidst om, hvad I roser, og hvordan I roser... for nogle gange kan ros godt gøre barnet usikker på sig selv. Når I roser, så ligger der jo en bedømmelse i rosen og nogle børn bliver bange for, at de ikke kan præstere godt nok. Hvis man igen og igen siger "hvor er du dygtig", så vil nogle børn begynde at føle "hvis jeg er dygtig, når jeg viser noget vellykket frem, så må jeg være dum, hvis det ikke lykkes". Og selvom du aldrig har kaldt din dreng dum, så kan han godt begynde at føle sig dum... Det kan være med til at gøre, at han måske holder sig til ting, som han kan finde ud af og ikke rigtig tør gå igang med nye ting.

En anden forklaring kan være, at han er det man kalder for særligt sensitiv. Jeg er normalt ikke tilhænger af at sætte "prædikater" på børn eller give børn roller, men det kunne faktisk også være en overvejelse værd hos jer. At være særligt sensitiv er noget positivt. Det betyder ikke, at han er særligt følsom eller særlig sart. Det betyder blot, at han er bærer af et gen, som gør at han bearbejder indtryk med større dybde.

Særligt sensitive børn kan have lidt svært ved at sige "pyt med det", hvis han f.eks. ...

---

---

... oplever noget, som er uretfærdigt. Det vil sandsynligvis betyde meget for ham at gøre tingene rigtigt - han vil være meget perfektionistisk. Du fortæller, at han er en meget kvik dreng, han er intelligent og har rigtig meget styr på tal, bogstaver osv. og han lyder til at være en dreng, der tænker rigtig meget. Når man er særligt sensitiv, så er man meget bevidst om, hvad man kan, og hvad man ikke kan - og man er også meget bevidst om, hvor meget øvelse det kræver at kunne - jeres dreng har regnet ud, at han ikke kan det hele første gang han prøver - og derfor vil han ikke. Han ved godt, at han kan falde og slå sig på løbehjulet og derfor fravælger han at køre på det...

Særligt sensitive børn er på mange måder meget realistiske. De springer ikke bare ud i noget, - for de tænker rigtig meget over tingene, og de er helt klar over, at de måske ikke klarer det hele første gang eller anden gang - eller måske aldrig lærer det. De ser realistisk på tingene, og det er nogle gange rigtig svært, fordi man jo skal erkende, at man naturligt ikke kan alt - og et særligt sensitivt barn vil allerhelst gøre det rigtigt i første forsøg.

Så når jeres dreng f.eks. skal tegne en sol, så tager han den gule farver, finder papiret frem, ser cirklen for sig - men mærker, at hans fornemmelse jo er rigtig - "se, nu tegnede jeg uden for stregerne" eller "se den blev jo ikke rund, som jeg sagde" - og han bliver derved bekræftet i, at det han vidste og følte jo var rigtigt, og det gør ondt.

Jeres opgave er at lytte til ham, være der, anerkende ham, støtte og guide ham og hele tiden lade ham vide, at han er noget særligt. Der er ingen, som kan tage hans plads - og også støtte ham i nogle gange at prøve, selvom det kan gå galt, og selvom det ikke altid lykkes første gang eller anden gang eller tiende gang..

---

---

---

Jeg tror I har fuldstændig ret, når du skriver, at ligner jer forældre - og dette kan I prøve at udnytte. I må gerne fortælle ham om situationer, hvor I også har haft svært ved nogle ting. Så han hører, at det ikke kun er ham. I må gerne sætte ord på, at I også kan have lyst til at give op nogle gange - og så forklare ham, hvad I oplever, når I så alligevel prøver og hvor dejligt det er, når noget lykkes. Han kan jo sagtens have en følelse af, at I kan alt, og han kan ikke noget...

Det kan også være en rigtig god idé at tale med ham om alle de ting, som han rent faktisk har lært. Fortæl ham om dengang han var lille og skulle lære at gå - hvor mange gange han satte sig på numsen, skulle rejse sig og prøve igen og igen og igen. Hvor frustreret han blev, men pludselig fandt han ud af det, pludselig lykkes det for ham. Og da han så endelig havde lært det, så skulle han også lære at løbe, hoppe, stå på et ben osv. Han vil sikkert elske at høre historier om sig selv.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I læse meget mere om selvværd, selvtillid, ros osv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---