Annonce

Annonce

Svar: 2.5 år lille pige, sov nu


27. august 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære alenemor

Tak for dit brev :)

Nogle gange ville det være rigtig dejligt, hvis man kunne være en flue på væggen og se, hvad der egentlig foregår... For det kan naturligvis ikke udelukkes, at du sender nogle signaler til din datter, som gør, at hun ikke helt ved, hvor hun har dig, og hun derfor ikke forstår, hvad der skal ske - og hun derfor protesterer... I hvert fald fortæller du, at du godt ved, at du er meget eftergivende og at flere har gjort opmærksom på, at du lader din datter styre alt for meget...

Som jeg læser dit brev, så fungerer det rigtig godt med dagplejer - du fortæller, at det er en dame, som har et rigtig godt tag på din datter - og jeg tænker, at det netop handler om, at hun sender tydelige signaler. Din datter er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når hun passes af sin dagplejer.

Det er rigtig vigtigt, at I har nogle faste ritualer i hverdagen. Det skal være noget rart, noget der giver din datter tryghed og sikkerhed. Og det gælder f.eks. når hun skal puttes. Hun skal vide, hvordan det fungerer, hvordan ritualet er - og hun vil føle tryghed, hvis der sker det samme i dag, som der skete i går... Og hvis hun mærker, at du holder fast i denne plan. Jo mere I kan holde fast i jeres opbyggede ritualer, jo mere vil hun på sigt selv begynde at bede om netop disse ritualer - og jo mere vil andre også kunne putte hende, fordi ritualet jo kan gennemføres af alle, og hun ved, hvad der skal ske og hvad rækkefølgen er.

Du fortæller, at hun nu puttes i egen seng - dog sammen med mor. Ligger du hos hende? Sidder du ved siden af sengen? Holder du i hånden hele tiden eller? Du skal overveje, hvad du gør, hvorfor og hvordan. Har hun en puttebamse, slaskedukke eller andet? Det vil være rigtig godt med en bamse eller lignende, fordi den kan fungere som substitut for dig på sigt og netop være der, selvom du ikke er der.

Og så skal du holde fast i, at det er sovetid, læse en historie, men ikke bruge en time på putning eller mere. Enten skal hun puttes senere, så hun er mere parat til at sove og puttetidspunktet kan så rykkes gradvist frem (jf. tidligere svar fra mig til dig:)) eller også kan du bruge strygetøj metoden (se også tidligere svar), så du er der - men ikke fysisk sidder tæt ved hende, netop for at lære hende at sove lidt på afstand af dig og finde ud af, at hun rent faktisk godt kan sove i sin seng.

Det er super fint, at du følger hende tilbage på eget værelse, når og hvis hun står op. Helt roligt blot sige, som du gør "sov nu, lille skat, døren er åben, mor er lige inde i stuen, nat-nat" eller lignende. Men puttetidspunktet skal som sagt være rigtigt.

Det er svært helt at vurdere, om din familie har ret, når de siger, at du ikke er konsekvent ...


Annonce

... nok og "har mistet grebet om tingene". Umiddelbart tænker jeg, at sådan hænger det nok ikke helt fat - det er utroligt sårene at få sådanne ting at vide, og jeg har bestemt ikke opfattelsen af, at du ikke er en god mor! Jeg synes faktisk det lyder som om, at du elsker din datter højt og rigtig gerne vil hende det bedste - men du kommer naturligt til kort en gang imellem - hvilket alle forældre nok gør - og netop 2.5 års alderen er en rigtig svær alder.

Det er rigtig synd, at familien allerede har meldt ud, at de ikke har lyst til at passe din datter - hverken mormor eller hendes egen far, har lyst til at passe hende, når du skal begynde at studere. Den lille pige er nærmest stemplet som umulig... Og det er hun ganske givet ikke, hun er bare usikker på, hvad der skal ske. Hun vil naturligvis savne sin mor og har stadig svært ved at sætte ord på sine følelser, fordi hun ikke er ældre end hun er - men I (de der passer hende) er altså nødt til at kunne rumme dette.

Samtidig fortæller du også, at din mor og din datters far klandrer dig for ikke at sætte grænser og være for eftergivende - men så burde de jo netop træde ind og hjælpe, når du ikke er der - de kan jo ikke genere dig, og det du gør, eller det de synes, du ikke gør, hvis de ikke selv tror på, at de kan håndtere en 2.5 årig pige... Det er rigtig vigtigt, at I begynder at se din datter som den skønne, dejlige 2 årige pige hun er. Og at I sætter ord på, hvor dejlig hun er... og det er rigtig vigtigt, at du ikke igen og igen skal høre på, at du svigter som mor - for du lyder til at kæmpe rigtig meget for at få det til at fungere og for at gøre det så godt som muligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tænker derfor, at det nok kunne hjælpe dig med lidt mere direkte rådgivning. Der er i kommunen, hvor du bor, en åben anonym rådgivning, hvor man kan få op til 5 samtaler.. måske var det noget, som du kunne benytte dig af. Så kan du også finde ud af, hvilke muligheder der i øvrigt er, netop hvor du bor. Det er uddannet personale, som yder rådgivning, og de tilbyder blandt andet rådgivning omkring børneopdragelse...

Det er vigtigt, at der også bliver sat fokus på alt det gode du gør - så du ved, hvad det er du skal gøre mere af, hvor du er på rette vej, og hvad du så evt. skal ændre på og hvordan. Ligesom det må italesættes, at lillepigen naturligt i en alder af 2 år er nødt til at afprøve nogle ting, for at finde ud af, hvordan verden fungerer - og at en stor del af det hun gør, ikke hænger sammen med at du gør noget forkert, eller at hun er forkert, men blot hænger sammen med den alder og udvikling, som hun lige nu går igennem...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :) Og stort knus med på vejen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce