Svar: Bryst og fast føde
Kære Anette
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du ammer en del... Du fortæller, at du ofte ammer 5 gange i døgnet - faktisk lyder det som om, at du lige nu nogle gange kommer op på 6 amninger - og i forhold til, at din datter nu er knap 1 år gammel, så giver det hende højst sandsynligt et ret højt mælkeindtag.
Når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget barnet egentlig får, men hvis hun spiser effektivt hos dig, og din nedløbsrefleks er rimelig hurtigt, så kan hun måske godt nå op på en liter mælk i døgnet. Det er naturligvis rigtig godt for hendes væskebehov, og modermælken giver hende også en del næringsstoffer, men så stor en mængde vil også påvirke hendes indtag af anden mad... Derfor er det godt, hvis du kan sætte antallet af amninger ned. Det betyder ikke, at du skal stoppe med at amme, men det vil være godt, hvis du kunne "nøjes med" at amme hende 2 gange dagligt - netop for at sikre hende appetit til anden og mere sufficient mad.
Det er vigtigt, at du tilbyder hende mange små måltider dagligt, og at du accepterer, hvis hun ikke altid spiser så meget. Det er vigtigt, at du kommer væk fra tanken om, at når hun ikke spiser så meget, så må hun ammes i stedet. Du er nødt til at holde fast i, at når hun tilbydes hyppige måltider, så gør det ikke noget, hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, for der går ikke ret længe, før hun så tilbydes noget andet - og derudover skal hendes behov for væske dækkes via vand af kop.
Det er også vigtigt, at du tilbyder hende så stor en variation af mad som muligt. Med den alder hun har, er det rigtig vigtigt, at hun spiser mad fra alle fødevarergrupper og at hun smager, putter i munden, undersøger mad. Jo mere forskelligt du kan få hende til at spise nu, jo bedre er det - jo mere forebygger det kræsenhed senere hen. Jo mindre hun spiser nu, jo mindre variation, jo færre smage hun har fået - jo sværere bliver det at introducere nye fødevarer for hende i tiden frem. For at sikre så gode spisevaner som muligt det næste halve år, er det derfor vigtigt, at du får hende til at spise mere rigtig mad nu...
Du skal også medtænke, at hun nu har en alder, hvor hun godt ved at bryst og mor er to forskellige ting. Hun ved f.eks. godt, at hvis hun bider dig i brystet eller leger med brystet, så får hun en reaktion fra dig. Derfor er det også vigtigt, at du nu forsøger at vise hende, at hun ikke altid behøver brystet for at finde ro og trøst - men at hun kan trøste og beroliges af dig. At hun skal undvære brystet betyder ikke, at hun også skal undvære dig - hun kan stadig få masser af nærhed, kærtegn og tæt fysisk kontakt, selvom hun ikke tilbydes brystet.
Du skriver at brystet er både til at stille sult og bruges som tryghed før sovetid - og det er netop brystet til at stille sult, som du skal væk fra. Brystet ...
... før sovetid (om aftenen) er stadig helt okay - men om dagen skal hun nu lære at sove uden bryst. Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at indføre et nyt ritual, som lærer hende, at hun godt kan sove uden brystet. Det kan være putteklud, måden du kærtegner hende på, en godnatsang, om dagen kan du sætte hende i barnevognen og trille hende en tur. Hun får et mellemmåltid og vand at drikke - kan evt. få en rosinbolle eller lidt frugt, som hun kan sidde og gumle på og pille i - og så triller I af sted. Hun sidder op, kikker på verden, oplever, mærker og fornemmer og så lægger du hende først ned, når hun tydeligt er parat til at sove. Så hun lærer, at hun ikke behøver brystet og ikke behøver være i din favn og så hun også afledes.
Og netop afledning er vigtigt. Når hun kommer, klapper dig på brystet og signalerer, at hun vil have bryst, så er du nødt til at aflede hende. Tilbyd hende et alternativ, så hun stadig føler sig forstået og mødt - sig f.eks. "er du tørstig?", "vil du have lidt frugt?" eller lignende og giv hende så dette.
Hvis det er nærhed og kontakt hun søger, så tag hende op til dig, kram hende, kys hende, kild hende, pust hende på maven, sid med hende på skødet og syng for hende, tumle med hende osv. Så hun stadig får masser af tæt fysisk kontakt og stadig mærker dig helt tæt på, mærker at du vil hende - men så det er mor og ikke brystet, hun får:)
Og ja - nogle gange vil hun naturligt blive frustreret, når du siger nej til brystet og det er det hun beder om. Og ja, det er også svært at sige nej, når du nu ved, hvad det er hun vil. Men det kan være nødvendigt :) Og det er så rigtig vigtigt, at du kan rumme den frustration som naturligt opstår, når hun mærker at verden går hende imod og du ikke vil, som hun vil... Sådanne situationer vil der opstå mange af hen af vejen - hvor hun vil noget og du ønsker noget andet for hende. Nogle gange skal hun naturligvis have lov, så skal du følge hende, imødekomme hende og det hun gerne vil, så hun også føler, at hendes mening tæller - men andre gange er du nødt til at holde fast i, at det er som du siger - fordi du i sidste ende ved, hvad der vil fungere bedst for jer, og hvad der er bedst for hende....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er der jo også hele problematikken med at amme hende flere gange om natten, som naturligt påvirker hendes og din søvn. I har begge brug for sammenhængende nattetimer, for at have overskud til dagen...
Ligesom det er godt, hvis hun kan trøstes på anden måde end ved at få bryst. Det bliver naturligt svært for andre at passe hende og hjælpe hende, hvis hun kun kan beroliges og sove med mors bryst - og det er synd for hende på sigt, hvis hun ikke lærer at det er okay at finde ro på en anden måde...
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med projekt ammenedtrapning...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.