Svar: Vågenperioder om natten
Kære B og Co
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Det lyder rigtig dejligt, at far nu har barsel - det er guld værd for både far og søn og dejligt, når det kan lade sig gøre :)
Der er ingen tvivl om, at jeres drengs alder og udvikling spiller ind på hans søvn. Som du selv nævner, så er han i separationsfasen og han er rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt. Han kravler, rejser sig ved tingene, øver sig i at tage de første skridt ud i verden - og det betyder, at verden nu opleves større:)
Den store motoriske udvikling gør at han har rigtig svært ved at finde ro - han har en rastløshed i kroppen, det er svært at slappe af, når han skal sove. Og når han endelig sover, så er det svært at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Han får skubbet sig op i hjørnet af sengen, ligger sig op i kravlestilling og rokker frustreret frem og tilbage, han sparker dynen af, kan ikke selv finde ud af at komme ned at ligge og få dynen på igen - og han har brug for jeres hjælp til at finde fysisk ro og finde en rar stilling at ligge i om natten.
Derudover så drømmer han også rigtig meget. Det at han mentalt oplever verden større nu, får langt flere stimuli, er meget mere bevidst om, hvad der sker omkring ham osv. Det betyder alt sammen, at han nu har en masse ekstra drømmeaktivitet. Når han sover, skal han bearbejde, sortere og lagre alle dagens oplevelser. Derfor vil han i denne periode sove meget uroligt, han vil klynke, smågræde, nogle gange også grine eller pludre i søvne...
Det er helt rigtigt, som du har læst, at det er vigtigt, at I hjælper ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det I her især skal overveje er, hvad I lærer ham for tiden fremover. Det er helt okay, at I hjælper ham med stillingsskift, at blive lagt ned, få dynen på. Det er fint at I beroliger ham med jeres hænder, kærtegn, beroligende ord osv. Det er også helt okay, hvis I nogle gange oplever, at I må tage ham op i jeres favn, lade ham mærke jer helt tæt på og når han så er rolig og parat, så putter I ham i seng igen... Men I skal passe på, at I ikke får givet ham flaske eller sut i munden, hver gang han vågner. Det er vigtigt, at han ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig af disse ting, så han begynder at vågne en gang i timen og ikke kan komme videre i søvnen, uden at I tilbyder ham flaske eller sut...
I skal derfor også være opmærksomme på, hvordan han falder i søvn. Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men at han lige registrere at flasken ikke er der. Det skal helst være sådan, at han tilbydes sin flaske, spiser, slipper den, smiler til jer og triller om på siden og sover... Ligesom han også skal registrere, at han ligger i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han sover - og at han ikke falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende til sin seng.
Hele dagens rytme spiller naturligt ind på hvordan natten forløber og hvad tid han er putteklar. Det er derfor rigtig fint, at I er opmærksomme på at skabe så fast en dagsrytme som muligt - med de små forskelligheder, der naturligt må være fra dag til dag:) Jeg tænker dog, at I måske skulle prøve at udnytte, at han ofte starter dagen tidligt, for at se om I så kan putte ham til lidt tidligere lure. Hans middagslur ligger ofte først mellem 14.30-15.30, hvilket kan være helt normalt for alderen og også være helt okay - men da han har tendens til at vågne om natten og være vågen en times tid der, så kan det godt hænge sammen med, at han nogle gange sover sidst på eftermiddagen...
Når det er sagt, så afhænger det naturligvis også af, hvor lang hans formiddagslur er og det vil her naturligt spille ind som han sover 45 minutter eller sover 1.5 time eller mere, præcis som I også nævner. Det lyder derfor som om, at det er en periode, som I lige nu skal igennem...
Han drikker en del af sine flasker - om aftenen drikker han ofte 300 ml - og det er meget. Jeg vil foreslå, at I begynder at indføre et fast bad om aftenen og at I efterfølger dette med en godnatgrød. Grøden skal indgå som en fast del af hans putteritual.
Mit forslag til en aftenrytme ser således ud:
18-18.30: Aftensmad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, ...
... sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad og mad i hånden. Vand af kop.
Kommer i bad. Frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, masseres lidt (bad og berøring kan hjælpe mod rastløsheden). Gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Får herefter børstet tænder. Her er klokken måske 19.45...
Flaske (200 ml) og puttes til natten ca. kl 20-20.30, som nu
Sen aften 23: Flaske (max 200 ml)
Det er rigtig fint, at I har forsøgt at koble hans tremmeseng til jeres seng, så han kan mærke jer om natten. Du skriver dog, at I har givet ham tremmerne på igen af sikkerhedsmæssige årsager - og det forstår jeg godt :) men du skriver også, at I er begyndt at tage ham over i jeres seng om natten.. kan han ikke også trille ned af jeres seng? Jeg spørger fordi jeg tænker, om I mon kunne tage den ene side af tremmesengen og stille den ved siden af jeres seng, men skubbet helt op af væggen. Hvis der er plads til at gøre det på denne måde, kan han netop blive puttet i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor han sover - og du kan stadig lægge en beroligende hånd på ham om natten. Samtidig vil han naturligt have sværere ved at trække sig op af tremmesengens sider osv. når han skal sove, hvis siden er pillet af... Men igen - naturligvis ikke på bekostning af sikkerhed :)
Rytmen er vigtig i forhold til at vurdere puttetidspunkt og ramme det rigtige tidspunkt. Rytmen er også vigtig i forhold til at sikre ham mad og væske nok hele dagen igennem, så han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten.
Rytmen giver også et overblik over, hvordan dagssøvn og nattesøvn er fordelt, så I kan vurdere, om han sover som han egentlig bør og bedre kan vurdere, hvad der kan forventes :) Med den alder han har, vil det gennemsnitlige søvnbehov være ca 14 timer i døgnet. Ofte fordelt sådan, at han måske sover 11 timer om natten og ca. 3 timer i løbet af dagen fordelt på to lure...
Rytmen kan også godt spille ind på barnets evne til at sove igennem om natten - men det er ikke sådan, at rytmen altid betyder, at børn kan sove igennem... Hvorvidt barnet kan sove igennem afhænger helt af, hvordan barnet puttes, hvilke ritualer og søvnassociationer barnet har - det der er startet som en god søvnassociation kan godt ændre sig til at blive en uhensigtsmæssig vane, som så gør, at barnet pludselig vågner igen og igen, fordi barnet savner det, som barnet har lært skal være der for at kunne sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres dreng f.eks. er afhængig af at være i favn og blive vugget for at sove, eller er afhængig af flasken i munden, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation...
Med hensyn til natflaske, så er det fint, hvis den ligger omkring kl 23. Det giver mulighed for at I kan give den før I selv går i seng - herefter skal jeres dreng ikke have yderligere mælk før næste morgen tidlig. Godnatgrøden skulle gerne hjælpe lidt på dette, men ellers er det vigtigt, at I forsøger at skrue ned i mælkemængden. Det er fint, hvis han samlet får ca. 500 ml mme nu i døgnet fordelt på tre flasker - og når han bliver 10 måneder, vil det være rigtig fint med 2 flasker, svarene til ca 400 ml mme.
Søger han flaske midt nat, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at trappe ud af denne nu. Det vil sige, at I skal give ham mindre og mindre mælk i denne flaske, så han lærer at undvære den helt - samtidig med at I så sætter noget andet i stedet, forsøger at berolige med stillingsskift, beroligende hænder, kærtegn, beroligende ord osv.
Og når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også sikre jer, at han ikke vågner om natten, fordi han er ved at blive syg, har ondt i ørerne, ondt for tænder eller andet...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.