Annonce

Annonce

Svar: Sove uden flaske/natflaske


3. september 2016

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære J.

Tak for dit brev, og det er rigtig godt du skriver - dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Jeres dreng er 8 måneder nu, og det betyder, at han skal have skruet gevaldigt ned for sine flasker. Han skal altså ikke længere have flaske før hver lur - faktisk vil det være passende med tre flasker i døgnet nu.

Jeg anbefaler, at disse tre flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Derudover skal han have mange små måltider hele dagen igennem, og før formiddagsluren skal han nu have et mellemmåltid og vand af kop. Han skal altså nu lærer at sove uden at få flaske - og han skal lære det om dagen først.

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han får både mad og væske nok hele dagen igennem. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos. Det kan være hjemmelavet mos eller du kan give ham mos fra glas, som passer til hans alder :) Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Lidt frugtmos eller måske en lille portion frugtgrød med lidt mme på, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad i hånden og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at følge ovenstående dagsplan nogenlunde. Det sikrer, at din dreng får både mad og væske nok, så han ikke behøver søge det om natten. Samtidig skal du dog nok holde igen med mælken eller vandet om natten, for netop at sikre tilstrækkeligt med plads til mere rigtig mad i maven om dagen... det hele hænger jo naturligt sammen.

Hvis din dreng er helt ulykkelig om natten, og kun flasken virker, så ...


Annonce

... må du give ham flaske - men det vil være rigtig godt, hvis du kan skære gradvidt ned i indholdet, så han får mindre og mindre. Det vil sige, at hvis du lige nu ofte giver ham 200 ml kl 03, så forsøger du nu at give ham 180ml, så 160, 140, 120, 100 osv. indtil han kan undvære flasken helt. Samtidig med at du så øger hans indtag af mad om dagen, indfører godnatgrød osv. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan begynde at introducere en putteklud, bruge nogle bestemte kærtegn, beroligende ord osv. så du fremover kan berolige ham med netop dette og ikke længere med flasken :)

Og så tilbage til om dagen - for det er netop vigtigt, at du introducerer putteklud osv. om dagen og lader det følge med om aftenen og natten. Når du putter ham til formiddagslur, så prøv om du kan lade ham sidde op i barnevognen. Giv ham gerne lidt frugt i hånden, som han kan sutte på eller giv ham vand af en tudkop eller en kildevandsflaske, så han stadig får sit væskebehov dækket, men ikke længere af sutteflaske, så han kommer væk fra at skulle "sutte/drikke sig i søvn". Lad ham sidde op, mærke vinden i ansigtet, se på verden, tal med ham om de ting I triller forbi osv. og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. Hold øje med tidspunktet - det giver dig lidt idé om, hvornår han er parat til at sove:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når du putter ham til middagslur, så må han gerne få flaske først, men det er her vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, og at han ikke falder i søvn i dine arme. Det er vigtigt, at han lige når at følge med i, at flasken fjernes fra munden og også registrerer, hvor han ligger - og det samme skal du så forsøge, når du putter ham om aftenen. Det er fint at han får ca 125 ml mme i sin flaske før middagsluren. Når han bliver 10 måneder, kan denne flaske trappe ud, og han kan i stedet tilbydes lidt mme af en kop, så det vil fungerer fint for tiden frem. Om aftenen vil det være rigtig fint med ca. 200 ml før han puttes og igen ca. 200 ml sen aften. Hvis han har fået dette, og derudover også har fået aftensmad og godnatgrød, så kan du også med mere ro i sjælen sige til dig selv, at han ikke er sulten om natten og at det er fint, at han nu lærer at sove igennem til næste morgen, hvor dagen så starter med grød :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce