Brev:
Svigermor
Hej Helen!
Nu prøver jeg at skrive til dig, da jeg simpelthen er så ked af det og frustreret!
For at starte fra en ende af, så har jeg kendt min mand, og dermed også min svigermor i snart 19 år! Min svigermor er en varm og rar kvinde, og er altid meget hjælpsom, og jeg holder grundlæggende meget af hende! Jeg har altid haft et fint forhold til min svigermor (og min svigerfar, som ikke er min mands biologiske far), og vi har altid set dem meget!
Min mand og jeg bliver forældre for første gang for 12 år siden (jeg var 23 år), og begge sæt bedsteforældre er meget begejstrede! Jeg valgte dengang at min mor skulle være med til fødslen, da jeg var panisk angst for at føde og var bange for at min mand ville gå i panik, hvis jeg gik i panik! Min mor kom dog kun og var med i den sidste del af fødslen, og min mand informerede løbende sine forældre over telefonen! Mine svigerforældre valgte dog at dukke op på fødegangen, hvilket jeg synes var ok, i og med min svigermor formegentlig følte sig lidt udenfor, nu min mor var med ved fødslen!
Begge sæt bedsteforældre kom ind og skålede i champagne, mens jeg stadig lå på fødestuen, så alle var fint involverede fra start! Min svigermor var meget "på" fra start af og deltog aktivt i alle aspekter af vores liv som nybagt børnefamilie, og havde mange mere eller mindre gode råd, bl.a. ift. amning, som jeg kæmpede med de første 5 dage, da mælken først løb til her! Jeg husker tydeligt at min datter var meget gul og afkræftet og at vi på fjerdedagen ikke kunne vække hende, hvorfor jeg jo konstant forsøgte at få hende til at sutte. Min svigermor var på besøg, og sad ved siden af mig i sofaen og tog fat i mine bryster og ville putte dem længere ind i munden på min datter, som jo overhovedet ikke reagerede (og blev genindlagt senere samme aften, hvor det lykkedes at få hende til at tage en smule MME)! Jeg følte det som om jeg var med i en dårlig komedie!
Siden er tiden gået, og vi har fået yderligere 2 dejlige børn, som nu er 6 år og lige knap 2 år! Min svigermor er en stor del af børnenes liv, og vi har indtil for et års tid siden, set dem ca. 1 gang om ugen, og de hjælper ofte til med at passe børnene! Min svigermor har forsat sin stil med at kommentere, kritisere og generelt blande sig i alt, fra børnenes søvn, vores madvaner, hvor ofte børnene kommer i bad, hvilket og hvor meget tøj børnene har på, hvad vi bruger vores penge på osv. Og hun går selv i gang med at rydde op og ordne vasketøj, når hun er her. Det irriterer mig selvfølgelig grænseløst, da det jo indirekte er vores forældreevne hun kritiserer, men jeg synes at jeg har formået at lade det prelle af på mig, da jeg jo ved med mig selv, at min mand og jeg har tre velfungerende og glade børn! MEN....
For et år siden blev min svigermor mormor for første gang! Min svigermor og min mands søster har altid haft et had/kærlighedsforhold, og min svigermor har altid været ...
... bekymret for og en smule bange for min svigerinde, da min svigerinde aldrig har haft problemer med at sige fra overfor hendes mor, og det er en stor glæde for os alle, og især min svigermor, at min svigerinde har fundet en mand og har slået sig til ro, og de har fået en dejlig lille pige! Problemet er bare, at min svigermor pludselig ikke har interesse i os mere! Hvis vi beder hende om at hjælpe med at passe børnene, gør hun det gerne, men vi har kun set min svigermor og svigerfar 3-4 gange det sidste år, hvor det ikke havde noget med børnepasning at gøre!
Min svigermor kan pludselig ikke finde ud af at sige "farmor" mere, men kalder sig hele tiden mormor, hun fortæller stolt både os og alle andre om hendes lille nye guldklump! Alt det er i og for sig fredeligt nok, og det kunne jeg se gennemgange med, hvis det ikke var fordi, at hun i den grad har skruet op for hendes kritik af os som forældre og som familie, og nu også kritiserer vores børn, og i særdeleshed vores store datter på 12 år! Hun fortæller hende at hun "burde gå ud og løbe en tur", at hun ikke må spise den ene og det andet, at vores søn ser for meget fjernsyn, at vi som forældre forkæler vores børn, mens hun samtidig også kommer med anekdoter om, at "dengang hun havde små børn, så ville hun altså hest selv trøste dem, hvis de var kede af det" (sagt fordi jeg sagtens mener at min mand, svigerforældre, forældre eller andre kan trøste vores børn, uden at jeg som mor farer hen og hiver børnene ud af hænderne på andre).
Det gør mig ked af det, og frustreret, da hun får mig til at føle at jeg er en dårlig mor, og at hun ikke er tilfreds med den måde vores børn er på! Samtidig fortæller hun vidt og bredt om (bl.a. i Facebook opdateringer) hvor fantastisk en mor, hendes datter er, og hvor lykkelig hun er for at se hendes datter have fundet så dejlig en mand!
Min mand siger at "han er ligeglad" og "det må hun selvom", men har forsøgt at snakke med hende om det alligevel, men her går hun fuldstændig i forsvar, og synes at vi overreagerer! Ligenu ligger det og ulmer, men alle går rundt som katten om den varme grød, og siger ingenting!
Mine to ældste børn, har selv bemærket at vi ikke ser farmor så ofte mere, men virker ikke til at være så påvirkede, da de jo har gang i deres hverdag med skole og idrætsaktiviteter! Jeg er ked af det på min lille datters vegne, da hun jo ikke får det tætte forhold til hendes farmor, som de to store har haft!
Det skal siges at vi altid har kørt lidt millimeterdemokrati omkring børnepasning, så mine forældre passede hver 2. gang og mine svigerforældre hver 2. gang, sålede at ingen burde føle sig overset! Min mor døde for 5 år siden, og siden da har mine svigerforældre nok haft en lille overvægt af pasningen, da min far først nu er ved at være tryg ved at passe vores yngste alene!
Hvad tænker du, Helen? Bør jeg lade det ligge?
Mange hilsner
Svigerdatteren
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.