Brev:
Refluks?
Kære Helen
Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om min dreng på 3 mdr har refluks og om det er noget han bør behandles for.
Han gylper rigtig meget. Det gør mange babyer jo, men det jeg synes er anderledes end fx de andre babyer i mødregruppen er at han virker ret generet af det. Inden det kommer bliver han helt stiv i kroppen, basker med armene, trækker vejret hurtigt og piver eller græder. Det kommer jo ofte i forlængelse af en bøvs og derfor kan det jo også godt være luften der generer, men så synes jeg bare han burde virke lettet, når bøvsen er kommet, men det gør han som regel ikke. Derimod piver han mens og lidt efter gylpen kommer. Derfor tænker jeg om det svier i halsen på ham.
Det er lidt forskelligt hvor meget der kommer. Ofte får vi en god klat på skulderen, men nogen gange kan jeg også bare se lidt i hans mundvig. Det lugter surt og er lidt tykt og grynet, lidt som hytteost, dog ikke helt så tykt.
På det sidste har det også nogen gange virker som om han sluger det igen. Bla ved at han hvis han ligger ned får han nogen gange noget galt i halsen.
De fleste gange kommer gylpen relativt kort efter amning, men det kan komme på alle tidspunkter, særligt når han ligger ned, jeg må ofte tage ham op undervejs, når han ligger på puslepladsen eller jeg går med ham i barnevogn fordi han græder og nogen gange kommer der så gylp når han kommer op i "bøvsestillingen".
Han vil i det hele taget helst sove, når han er på arm og om dagen vågner han stort set altid hvis jeg ligger ham fra mig. Enten med det samme eller efter nogen minutter. Men jeg tænker det især handler om tryghed og når vi accepterer at det er det han har brug for sover han godt og meget.
Såvidt det der taler for at det er refluks. Når jeg alligevel er i tvivl er det fordi det ikke er hver gang han ligger ned, at han gylper og/eller bliver ked af det. Han nyder tit at ligge på puslepladsen eller aktivitetstæppet og snakke med legetøjet. Om natten kan han (nu) også godt sove 1-3,5 timer i streg liggende især hvis jeg har en arm på ham eller han ligger tæt nok på mig til at han kan mærke mig (jeg ved godt det ikke er det man anbefaler men efter noget tid måtte vi erkende at vi ellers ikke fik nogen søvn. Han ligger med sin egen meget tynde babydyne så han ikke bliver for varm og jeg sover ret let og ligger altid helt stille når jeg sover...)
Det gør også at han ikke ligger så ...
... meget på maven som han nok burde for her skal der være gået noget tid siden sidste amning for at det ikke provokerer mere gylp. Men han er dog alligevel blevet god til at holde sit hoved og han kan også godt kortvarigt ligge på maven og kigge lidt rundt.
Han har døjet med gylp siden han var nogen uger gammel, men da jeg snakkede med lægen om det til 5 ugers undersøgelsen syntes han ikke det var noget der skulle gøres noget ved og jeg er da heller ikke så meget for at give min baby medicin, men hvis han har ondt, synes jeg jo der skal gøres noget. Jeg har set lidt an fordi han generelt trives godt og han har sjældent langvarig gråd. Da han var mindre kunne han godt have nogen timer om aftenen hvor han var ked af det og skiftevis ville ammes og kæmpede med gylp. Men det er blevet bedre nu, hvor jeg som hovedregel blot ammer ham 1-2 gange inden han puttes til natten og som regel igen 1 gang inden jeg selv ligger mig til at sove et par timer senere.
Jeg er i det hele taget opmærksom på ikke at give alt for meget mælk af gangen, da det gerne forværrer gylpningen. Jeg ammer som regel kun fra et bryst af gangen, og hvis jeg har indtryk af han ikke har tømt brystet/kun tager en lille tår får han samme bryst igen næste gang (jeg tror jeg har relativt meget mælk). Men som hovedregel får han det ene bryst når han vågner og det andet inden næste lur. Hvis han er længe vågen får han også ofte en tår ind imellem.
Jeg har også hævet hovedgæret i hans seng og barnevogn.
Er der mon andet jeg kan/bør gøre? Og synes du det er noget han bør behandles for?
Jeg er også nogen gange i tvivl om det gør mere skade end gavn at "bøvse ham" for det er især når han kommer op i "bøvsestilling" at han bliver ked af det. Om natten ligger jeg ned og ammer og her falder han i søvn mens han spiser og han gylper næsten aldrig om natten (dog er der så nogen gange mere om morgenen).
Til sidst et lille tillægsspørgsmål om bæresele, som vi bruger en del, når han skal sove fordi han jo sover bedst på kroppen. Når jeg hver anden aften putter min store datter har min mand ham som regel i bæresele imens og nogen gange kan det godt tage et par timer. Er det for meget? Det er en ergobaby, hvor han sidder i "frøstilling" med god støtte i både ryg og under lårene. Han sidder til gengæld kun kortvarigt i skråstol og sjældent i autostol.
På forhånd tak for hjælpen :-)
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder