Annonce

Annonce

Svar: Gennemgående dårlig søvn


22. september 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnløse førstegangsmor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt lidt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du beskriver en meget aktiv og opmærksom dreng. Han er fysisk stærk, rigtig god til at bruge sig selv motorisk, bevæger sig meget omkring i dagligdagen og ligger sjældent stille. Og du beskriver også en dreng, som er nysgerrig på verden og rigtig gerne vil lege, følge med og opleve - der skal ske noget. Det er naturligvis super dejligt og rigtig godt, men det giver også lidt ekstra udfordringer :)

Det betyder for det første, at jeres dreng har en stor motorisk uro. Det er svært for ham at finde ro, når han skal sove, og han er stadig så lille, at han ikke mestrer at lægge sig i en stilling, som er rar for ham. Han får sig vendt og drejet, sparker dynen af, ruller rundt osv., og han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt og finde fysisk ro.

Da han er meget opmærksom og følger rigtig meget med, så gør det, at det kan være svært for ham at koble fra og falde i søvn rent mentalt og du skal her være opmærksom på, at han nogle gange måske skal puttes lidt før du egentlig tror, at han er parat - for at undgå at han bliver overtræt og derfor får sværere ved at sove - sover for sent i løbet af dagen og I så skal bruge 1-1.5 time på at få ham til at overgive sig.. Nogle gange kan det være nødvendigt, at du ser lidt mere på klokken end på din dreng, for at ramme det rigtige tidspunkt, så dagen ikke skrider for meget for jer :)

Derudover, så lyder det som om, at han spiser rigtig godt. Du har ramt det rigtige tidspunkt for skemad og han tager rigtig godt fra. Du fortæller også, at han ofte ammes hver 3 time - og det lyder super. Du bør dog være opmærksom på mængden af skemad og at han ikke indtager så store mængder skemad, at det fjerner pladsen og lysten til mælken. Det er bedre, at du tilbyder ham 1 dl. grød og mos, vand af kop og så følger efter med brystet og han så drikker nok her - end at han spiser 1.5 dl. skemad og efterfølgende ikke tager mod brystet eller ikke drikker nok. Du skal forsøge at finde balancen mellem at tilbyde ham skemad nok og samtidig give plads til at han drikker nok. Hvis han ikke indtager væske nok i dagtimerne, så vil han naturligt søge dette ekstra om natten.

Jeg vil anbefale, at du begynder at give ham lidt mindre skemad af gangen og i stedet tilbyder ham lidt flere måltider hele dagen igennem. Sammen med skemaden skal han have vand af kop og før han puttes, skal han stadig ammes:)

Det er rigtig fint, at han ofte vågner af sig selv ca. kl 7. Det er godt, hvis dagen kan starte her, fordi tidspunktet spiller ind på resten af dagens rytme. Hvis han nogle gange kan sove en del længere, så kan det derfor være en overvejelse værd at vække ham om morgenen, så dagen igen ikke skrider for jer...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: ammes og sover videre og skal ikke ammes, når I starter dagen kl 07, men kommer op og gøres klar til grød :)

Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød som nu. Vand af ...


Annonce

... kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10 og sover her 1.5-2 timer som nu.

Frokost 12.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14-14.30 (altså tidligere end I putter ham lige nu)

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop. Og kan evt. ammes eftermiddag efter behov.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Som du kan se, så er der i min plan flere små måltider hele dagen igennem og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor jeres dreng tilbydes skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes brystet før han puttes til næste lur. På den måde sikrer du god plads i maven til begge dele. Når han bliver 7 måneder vil mellemmåltiderne begynde at fylde mere og antallet af amninger vil trappes ud. Det vil ofte være passende med 4 amninger i døgnet i 7 måneders alderen, hvor det vil være fint med ca. 6 amninger nu :)

Jeg tænker også, at hvis han står op fast kl 07 hver morgen, så kan du sansynligvis godt putte ham til middagslur omkring kl 9.30-10 - og det vil være rigtig godt, hvis du forsøger, så han ikke nogle dage, først sover når klokken er 13... jo mere ens rytmen er, jo lettere vil du også kunne putte ham til en middagslur, som netop bliver til en middagslur og ikke en lur sidst på eftermiddagen - og det vil alt sammen have betydning for hans evne til at overgive sig til søvnen, at rytmen ligger nogenlunde fast. Det samme med hensyn til spisetider - prøv om du kan skabe nogenlunde faste spise-, sove- og aktivitetstider hele dagen igennem:)

Det gør ikke spor, at han ikke vil tage flaske. Han får fint med mælk fra dig og behøver derfor ikke yderligere. Har han brug for mme en dag, fordi han f.eks. skal passes, så må han få lidt mme af en kop...

Når du putter ham i barnevognen, så prøv at lade ham sidde op. Start med at sætte ham og lad ham kikke på verden. Du kan elevere ryglænet, så han halvt sidder og halvt ligger ned, men lad ham også gerne sidde rigtigt op, hvis han helst vil det. Det er fint, at du så kører med ham, lader ham blive fyldt op med indtryk og anerkender hans lyst til at opleve - og når han så begynder at virke træt og næsten ikke kan holde sig vågen, så prøver du at lægge ham ned.

Hvis det slet ikke kan fungere med barnevognen for jer lige nu, så må du også gerne lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham, når han skal sove. Det kan også hjælpe ham til at koble fra og finde både mental og fysisk ro. Vær dog opmærksom på, at han nu bør lære ikke at falde i søvn med brystet i munden, men gerne nå dertil, hvor han slipper dit bryst, smiler til dig, triller om på siden og sover :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce