Annonce

Annonce

Brev:

Bliver bims, hvis jeg ikke får lidt søvn II


22. september 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Bliver bims, hvis jeg ikke får lidt søvn II

Kære Helen.

Jeg har netop modtaget dit svar på det brev jeg skrev i går. Tak for det, jeg synes jeg vil give dig lidt respons på dit meget fine detaljerede svar.

Min søn er blevet forkølet og har ondt i ørerne så han har skreget hele natten, derfor er der ingen rytme i dag, men ellers er der faktisk faste tider. Jeg vil arbejde på at give ham endnu mere fast rytme, selvom jeg selv føler hverdagen er uendelig triviel på den måde.

Jeg har arbejdet på, at dagen ser således ud:

5-6 står op
6.30-7 ammes og puttes til morgenlur som altid er 40 minutter (nogle gange i sengen nogle gange i slyngevuggen)
7.30-8 havregrød
8.30 bad
9-9.30 ammes og puttes til formiddagslur, som oftest varer 1,5-2 timer og foregår altid i slyngevuggen (hvad fa´en gør jeg når han om lidt ikke kan være i den længere:-/).
11.30-12 frokost
ca. 13.30 ammes og puttes til middagslur, som altid er i vognen som jeg triller. Her er det meget forskelligt hvor længe han sover.
16 lidt frugt eller frugtmos
16.30-17 ammes og puttes til eftermiddagslur hvis middagsluren har været kort.
18 aftensmad
19.30-20 ammes og puttes for natten (aftenputning tager oftest mellem 1-1,5 timer uanset om han lige er blevet døsig eller om han er overtræt.
23-00 ammes
3-4 ammes
5 vågner

Jeg har tænkt over, om han i virkeligheden er helt klar til at skippe amningen kl 3-4, for han er jo ikke sulten kl 5 så.. hvis nu han var det ville han formentlig tage brystet og måske sove videre..?
Ellers vil jeg forsøge at afkorte hans vågenperiode som du skriver.

Mht. at skippe natamning, så slipper han næsten altid brystet og vender sig om før han falder i søvn om natten, ligesom han meget sjældent kan ammes i søvn om aftenen.

Mht ...


Annonce

... at få flaske, er jeg nervøs for at han så ikke vil tage brystet længere. Han kan allerede nu kun ammes herhjemme.. Skal jeg være nervøs for at han afviser brystet så?

Jeg tror ikke der er en fysiologisk forklaring på søvnproblemerne, det er ikke min fornemmelse. Jeg tror nærmere han ligner sine forældre utroligt meget når det kommer til ikke at ville gå glip af noget og let lade sig distrahere. Men han er også en meget fysisk og motorisk dreng der er på nippet til at kravle, så nu har jeg tilmeldt os både babyrytmik og svømning, og håber på det kan give ham en større fysisk træthed og dermed bedre søvn. Jeg ved jo han er i stand til at sove sammenhængende, jeg har set ham gøre det op til 6 timer om natten de første 8 uger, det er bare ved at være længe siden.

Lige en ekstra ting.. Slyngevuggen.. Den er ved at være for lille, og det er endda den store version. Den er også lidt for farligt når han om lidt kan sætte sig op selv. Vi bor på 5. sal og har en altan og jeg havde hele tiden tænkt (særligt mens jeg var gravid og intetanende om hvad der ventede) at putte ham derude, men hvordan skal jeg lige få indført det nu når han er helt vuggesyg. Det er en kamp jeg vil tage når det går lidt bedre med de andre ting, men har du lidt råd til hvordan jeg kan gøre det nemmere?

Jeg håber du har ret i at tiden vil arbejde for os. Det er bare så ærgeligt at man ikke kan nyde denne første tid lidt mere fordi trætheden fylder så meget. Men når det er sagt, så kan jeg heldigvis også helt glemme trætheden i perioder i løbet af dagen, fordi min søn er så uendelig dejlig!

Jeg ser frem til at høre fra dig igen:)

Mange taknemmelige tanker.

Med venlig hilsen

En mor, der nu er lidt mere optimistisk.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce