Svar: Dreng på 5 der fjoller rigtig meget

---

Kære Mor til R og C

Tak for dit brev og tak for din fine beskrivelse af jeres dejlige dreng og familie, og stort tillykke med at I venter jer en lillebror :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at den sproglige udvikling spiller ind hos jer. R har haft gentagende øreproblemer med drænanlæggelser, han er sprogligt derfor sat tilbage, han går til talepædagog osv. Og det er alt sammen helt naturligt, og I hjælper ham så godt I kan, og I gør det rigtige her, men jeg tænker, at du har fuldstændig ret, når du skriver, at hans fysiske reaktioner ofte bunder i usikkerhed, og at han gennem længere tid har skulle gentage sig selv for at føle sig forstået.. Når børn mangler ord, så reagerer de ofte fysisk, og samtidig kan han godt have lært, at netop ved at fjolle, så kan han få opmærksomhed, så det er sådan han gør - men han er så gammel nu, at folk begynder at forvente noget andet af ham. Og det har han lige nu svært ved at honorere.

Han søger nedad - som du skriver. Han gør sig ofte yngre end han er. Det er lettere for ham at lege med børn, som er yngre - måske fordi de også ofte fjoller mere, og han kan få dem til at grine af sig, de synes han er sjov. Ældre børn og voksne bliver irriterede på ham, og derfor vælger han naturligt de yngre...

Generelt vil jeg sige, at børn i 4-5 års alderen ofte fjoller en del. De opdager humor og kan grine af ting, som for os ikke er særligt sjove - men for dem er det bare hylende morsomt :) Det skal man naturligt anerkende og støtte op om. Det er dejligt, når børn begynder at opdage og forstå humor på en anden måde. Men, der er naturligvis også en grænse for, hvornår noget er sjovt, og hvornår det ikke er - og hvor I må hjælpe ham med at finde denne grænse, guide ham og forklare ham det undervejs. Og også sætte ord på, hvad I gerne vil have, at han gør i stedet. Det er vigtigt, at I ikke blot forklarer ham, at når man bliver mødt af spørgsmål, så kan det godt være svært at svare (så I anerkender, at det er svært for ham), men hvis man svarer med "boing boing", så kan den anden blive ked af det (så han hører, hvad det gør ved den anden). Derfor skal man forsøge at svare på det, som den anden spørger om, også selvom det er svært - og så hjælpe ham med at svare, når I er der. Hjælpe ham med at sætte de ord på, som han selv mangler (så han får nogle nye redskaber, som han kan bruge i stedet).

Når man er 5 år gammel, så er det vigtigt at være en god ven og at have gode venner. Socialt og følelsemæssigt betyder det rigtig meget, at de andre vil lege med en. Og når han mærker, at de andre trækker sig fra ham, så er det vigtigt, at hjælpe ham med at forstå hvorfor - der ligger en pædagogisk opgave i børnehaven her. Hans personlighed er rigtigt ved at tage form nu, og det har stor betydning for hans udvikling fremover, hvordan han ser sig selv. Der er naturligt en risiko for, at han let kan blive opfattet som "den der fjoller" eller "den der slår", og det er vigtigt at få ændret dette, så det ikke bliver en fastlåst rolle for ham. Det er vigtigt at guide ham og støtte ham på en måde, hvor han ikke føler sig forkert, men lærer hvad han kan gøre i stedet.

Jeres dreng har rigtig mange styrker. Han er en rigtig sød, god og kærlig dreng, som viser stor empati og kærlighed. Han er rigtig god til at koncentrere sig, kan bygge togbaner og lege med lego i længere tid, og han kan bygge svære puslespil. Og så er han rigtig stærk motorisk. En 5årig har ofte korte arme og ben og lidt ludende skuldre, deres tendens til at være kalveknæede bliver mindre i denne alder, og de bliver bedre til at kunne kontrollere deres bevægelser, de løber hurtigere end tidligere og kan også både gribe og kaste med en bold. Når de kaster med en bold, så holdes bolden ofte over hovedet og den kastes med begge hænder. Når barnet kaster med en hånd, så står barnet ofte med samlede fødder og går så frem på den ene fod, idet der kastes. Når man kaster bolden til barnet, vil barnet ofte stå stille og vente på at gribe den og først derefter begynde at løbe, og stoppe igen, før bolden kastes...

Når jeg nævner dette, så er det fordi jeg ud fra dit brev, tænker at jeres dreng nok er rigtig god til at "spille bold". Han går til gymnastik, fodbold, I er også nogle gange i svømmehallen - og det er rigtig fedt. Han er også rigtig god til ...

---

---

... at cykle. Ikke nok med at han kan holde balancen og kører uden støtte, men han er faktisk også i stand til at cykle 10 km, ligesom I deltager i børneløb - han er motorisk rigtig stærk og meget godt med!

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I forsøger at have fokus på dette. Det giver ham nemlig selvtillid. Følelsen af at være god til noget, at kunne noget rigtig godt - det er en god og meget vigtig følelse. Når man gennem længere tid har gået til talepædagog og igen og igen skal gentage sig selv for at blive forstået, så kan der meget hurtigt være fokus på netop sproget - men hos ham ligger styrken i motorikken, og det er vigtigt at sætte ord på dette, så han i stedet for at opfatte sig selv "som den der fjoller", eller "den der har svært ved at tale", i stedet kan begynde at opfatte sig selv som "den der er rigtig god til at spille bold", "den der er god til at løbe, cykle" osv.

Han skal begynde at føle sig respekteret for at være god til alt det motoriske, for at have udholdenhed, koncentrationsevne, blive ved... det er en kæmpe styrke. Mange 5årige ville give op og ville aldrig kunne cykle eller løbe så langt. Han skal finder ud af, at han kan alt mulig andet end at fjolle rundt. Jeg kan godt forstå din bekymring omkring, at han fjoller så meget som han gør. Du nævner selv, at han skal I skole til næste år, og at du er bange for, at det vil give ham problemer. Og jeg tænker, at han netop skal finde og se sine andre styrker, for at opleve at han ikke behøver fjolle, for at være interessant...

Og når det er sagt, så er han måske en af de drenge, som bør vente et år med at komme i skole. Måske vil han have glæde af at være en af de ældste i børnehaven i lidt længere tid og så lade ham følges med nogle af de drenge, som han leger bedre med nu. Det kan I tale med børnehaven om:)

---

---

---

Når alt dette er sagt, så tænker jeg dog også, at det kan være en overvejelse værd, om hans stor fysiske aktivitet og uro i kroppen kan skyldes sansemotoriske problemer. Nogle børn har behov for "kraftige sanseindtryk" for ligesom at mærke sig selv og mærke kroppens grænser. Disse børn vil ofte lege vilde lege, de klatrer, løber, virker til hele tiden at ville være i bevægelse. De piller ofte i ting og skal hele tiden have noget i hænderne. De laver ofte høje lyde eller råber højt...

Når man har en dreng, der er så stærk motorisk, som jeres dreng er, og umiddelbart er rigtig god til at koordinere sine bevægelser, så vil mange sige, at han netop ikke har problemer med at mærke og tyde sanseindtryk - men det kan han faktisk godt have. Han kan godt have behov for at lære at fornemme små berøringer, kærtegn osv. Og måske vil det være en hjælp for ham, hvis I prøver at lave små sanseøvelser med ham, hvor I f.eks. kærtegner ham, bevæger en fjer eller lignende ned over hans krop, lader ham ligge stille og lytte til rolig musik imens I kærtegner, masserer blidt, berører hans krop på en helt ny måde... Det er slet ikke sikkert, at det er relevant hos jer, for du beskriver jo en meget kærlig dreng, der elsker at give kram og kys, men jeg tænker, at det også kunne være en overvejelse værd :)

Man kan naturligvis også overveje, om han har nogle iboende problemer, som f.eks. ADHD og jeg kan næsten fornemme, at du har sådanne bekymringer. Jeg kan naturligvis ikke stille diagnoser, men ud fra din beskrivelse, så tror jeg ikke, at noget sådan gør sig gældende hos jer. Jeres dreng kan fint holde sin opmærksomhed og koncentration i længere tid. Han kan godt færdiggøre en opgave og har faktisk en ret stor udholdenhed i forhold til sin alder. Han er meget aktiv, men lyder ikke til at være hyperaktiv - der kan godt falde ro over ham, og han virker ikke impulsiv eller grænseoverskridende. Når han overskrider andres grænser, så virker det mere som om, at det er fordi, han mangler redskaber og ikke ved, hvordan han bedst tager kontakt, svarer på deres spørgsmål osv. Når nogen f.eks. spørger ind til hans dag, så kan I guide ham og sige "jeg tror X gerne vil vide, hvem du har leget med i dag?" eller lignende - så I på den måde hjælper ham med at finde ud af, hvad der ligger i andres spørgsmål, og hvad han kan svare. Hvis han guides, så kan han godt :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke - også med den forstående fødsel :) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---