Svar: Stimuli - udtrættes hurtigt

---

Kære Mor til lille A

Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at jeres datter stortrives på alle punkter og udvikler sig så godt både motorisk og sprogligt - skønt! :) Især, når du tidligere har fortalt, at hun har været låst i bækken og nakke og har fået kiropraktisk behandling, så er det dejligt at høre, at hun slet ikke er påvirket af dette mere :)

Det er helt normalt, at børn i jeres datters alder stadig kan blive overstimuleret. Det er en kæmpe verden fyldt med indtryk, som hun skal forholde sig til, og det kan naturligt meget let blive for meget for hende.

Hun oplever med alle sine sanser - hun hører, dufter, smager, rører, ser, og alt hvad hun oplever skal bearbejdes og lagres, blive til erfaringer. Det sker, når hun sover. Så en del af det at forebygge er at sikre hende så fast en rytme i løbet af dagen, hvor hun stadig tilbydes søvn nok - det vil være to lure, måske 1 lur dagligt, med den alder hun har. Og det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i hendes rytme, uanset om det er weekend eller hverdag, om I er hjemme, har gæster eller skal i byen.

Mad hun spiser har også betydning for hendes overskud. Det er vigtigt, at hun får mange små måltider hele dagen igennem og at hun tilbydes sund og varieret kost. Det er med til at stabilisere hendes blodsukker og når blodsukkeret er stabilt, så er humøret det ofte også :)

Og så er det rigtig godt, at I er opmærksomme på, at verden godt kan blive for overvældende for hende og at hun måske ikke altid selv siger fra, før det er for sent. Derfor kan det være nødvendigt, at I siger fra for hende, så hun ikke bringes i situationer, som så bliver for meget.

Det kan f.eks. være at lade hende sidde på skødet af jer, hvis I er nogen steder eller holde fast i, at det er jer, som giver hende mad, jer som skifter hende, jer som hjælper hende osv., selvom familie og venner også rigtig gerne vil på banen. De kan få lov til at hjælpe hende, når I er derhjemme, og hun er i trygge rammer, men når I er i byen og er hos andre, så er det bedst, at det er mor og far...

Det samme gælder det "at gå fra arm til arm". Hvis hun er en pige, som rigtig gerne vil opleve, følge med og alle rigtig gerne vil snakke med hende, ...

---

---

... sidde med hende, lege med hende, gå rundt med hende på armen og vise hende frem til alle andre... så bliver det sandsynligvis for meget for hende - og hun reagerer ikke, mens det står på, men efterfølgende. Så er det jer, der får gråd og oplevelsen af, at hun slet ikke kan finde ro - for reaktionen kommer, når I er hjemme igen, eller når hun når at blive så overtræt, at hun bare bryder sammen... Derfor er det vigtigt, at I nogle gange holder igen og siger nej på hendes vegne, også selvom andre presser på og siger "det går jo fint, hun er da glad" osv.

Og så skal I naturligvis også overveje, hvor mange forskellige aktiviteter I planlægger i løbet af en dag. Med den alder hun har, så er det ofte rigeligt at være i dagpleje og nogle dage med dagplejen i legestue. Hun har ikke også behov for, at I skal besøge familie og venner osv. de dage - for der har været indtryk og stimuli nok. Ture i byen kan derfor planlægges til at være i weekenden, hvor hun så har været hjemme, og der naturligt har været mere ro på fra morgenstunden.

---

---

---

Og så må I prøve at vurdere, hvordan hun har det med gæster i hverdagen. Hun kan måske bedre holde til at bedsteforældrene kommer og spiser sammen med jer en hverdagsaften, fordi hun så er hjemme, rutinerne er som de plejer at være - eneste forskel er at der sidder et par personer mere rundt om middagsbordet ellers ligner alt sig selv og hun kan stadig komme i seng til fast tid og med samme ritual, som hun er vant til.

Og sker det så alligevel, at hun bliver overtræt og meget ked af det, så er det vigtigt, at I kan rumme den træthed. Hun spejler sig i jer og jo mere ro I kan signalere, jo mere rolig bliver hun naturligt også. Hvis I stresser over det, begynder at råbe, skælde ud, bliver irriterede på hende eller på hinanden, så hjælper det hende ikke. I skal prøve at signalere det, som I gerne vil lære hende, nemlig at der ikke sker mere nu og at hun trygt kan overgive sig til søvnen, som hun jo tydeligt har brug for. Og masser af fysisk kontakt og nærhed vil være godt. Hold om hende, vug hende og lad hende føle sig omsluttet af jer og lul hende så til ro på denne måde :)

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---