Annonce

Annonce

Svar: Stimulering


17. oktober 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dag :)

Det lyder rigtig fint og alderssvarende det du beskriver. Det er rigtig godt, at du i løbet af dagen varierer mellem at lade din dreng ligge på gulvet, trille ture med barnevognen, lade ham være med i den høje stol i køkkenet osv. Det er på samme måde rigtig godt, at du stimulerer ham fysisk, hjælper ham med at bruge sin krop, at du synger og snakker med ham osv. Det lyder ligesom det skal :)

Med den alder han har nu, vil stimulering også være at sidde med ved bordet, spise mere og mere skemad, få mad i hånden, som han selv kan gumle på. I 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, din dreng bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling han befinder sig i. Når han sidder og gumler på mad, tygger og gnasker, så øver han sig mundmotorisk. Han lærer, at det han putter i munden kan smage forskelligt og det er med til at give ham en lyst til at smage mere og lyst til at spise.

Derudover vil han nu begynde at lave læbe-lyde og bruge sin tunge. Han drejer tungen rundt, stikker den frem osv. Han bruger sin stemme mere og mere, kan skrige i høje og skingre toner og kan modsat også øve de dybe toner langt tilbage i svælget. Og netop denne udvikling kan du anerkende og støtte imens du nogle gange laver noget andet. Du behøver således ikke sidde hos ham hele tiden, det er helt okay, at du holder dig i nærheden, så I stadig er sammen, men hvor du ikke har fast kontakt med ham, men mere pludrer og snakker med ham lidt på afstand.

Du spørger, om det er nok, at du er der fysisk eller med din stemme - og svaret er, at der helt skal være en balance mellem disse to ting. Nogle gange har han brug for din tætte fysiske kontakt. Han har brug for at du tumler med ham, hjælper ham med at trille, få fat i legetøj, få fat i sine tæer, cykle med hans ben osv. Andre gange vil det være rigtig fint at du laver noget praktisk og så pludrer lidt med ham imens... Præcis som du beskriver - når du f.eks. laver mos til ham i køkkenet, så er det fint, at ...


Annonce

... du tager ham med derud og lader ham lege imens :)

Så ad 1) Du må gerne gå til og fra. Du behøver ikke sidde hos ham hele tiden, når han ligger på gulvet. Det er dog rigtig godt, hvis du er inden for synsvidde og hvis du taler med ham, så han kan høre, at du stadig er der og ikke bliver utryg fordi han tror, at du er forsvundet :)

Ad 2) Han bør være så meget på gulvet som muligt. Dog må han gerne sidde i høj stol, når han spiser, ligesom han også meget gerne må sidde op i barnevognen, når I triller en tur :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ad 3) Det er som beskrevet en balance - nogle gange skal I have intenst nærvær, andre gange er I sammen, uden at det er på en intens måde. I er blot tilstede i samme rum og fornemmer hinanden, men kræver ikke hinandens intense kontakt... Man kan desværre ikke sætte tid på hvor meget og hvor lidt der er nødvendigt, men det lyder som om, at du fint finder balancen og jeres dreng lyder glad og tilfreds :)

Ad 4) Du kan hjælpe ham med at krybe ved at sætte dig bag ham og presse skiftevis på højre og venstre fodsål, så du på den måde viser ham, hvordan han som en lille soldat kan komme fremad :) Og så er det rigtig godt at tumle med ham, danse med ham, svinge ham rundt osv. Jo mere du bevæger ham, jo stærkere motorik får han :)

Ad 5) Når han drejer hovedet væk fra dig eller skubber til dig med hænderne, så behøver det bestemt ikke være en bevidst handling. Han er så lille, at han stadig har rigtig svært ved at styre sine bevægelser og derfor nogle gange kommer til at skubbe, hvor han vil "trække", kommer til at slå i stedet for at ae, eller kommer til at bide, hvor han vil kysse... Men når det er sagt, så kan han naturligvis også dreje hovedet og f.eks. afvise skemad, hvis han ikke er sulten - så hvis du vil knuse, kramme og kysse ham på tidspunkter, hvor han er optaget af andre ting, så kan jeg naturligvis ikke udelukke, at det irriterer ham lidt lige der... Det der er vigtigt er, at han generelt ikke har noget imod berøring og kys. Han bør generelt virke til at være glad for dig og for dine kærtegn :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce