Svar: Mad ved bordet
Kære Anette
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at børn i jeres datters alder, har svært ved at sidde i længere tid ved bordet. Når hun er færdig med at spise, så vil hun gerne ned at lege, hun rejser sig, forsøger at komme op - og det skal hun i princippet have lov til. Det er begrænset hvor lang tid du kan kræve at hun bliver siddende... Men når det er sagt, så er der naturligvis flere ting du skal være opmærksom på, og som kan hjælpe jer :)
Det er vigtigt med faste spisetider. Når I spiser til fast tid, så indstiller hendes indre ur sig på dette og hun vil naturligt føle sig sulten og mere parat til at spise, når I så sætter jer til bords.
Det er vigtigt med genkendelige rutiner. At spise sammen handler ikke kun om maden, men også om alle de rutiner, vi har omkring måltidet. Og jo mere genkendelighed der er, jo mere forstår hun, at nu er det spisetid, og hvad det så betyder.
Det vil være rigtig godt, at du giver hende mad i hånden, en gaffel osv. så hun selv kan sidde og spise - samtidig med, at du stadig gerne må hjælpe hende og give hende lidt mos osv. ved siden af :) Det at sidde med noget selv, spise selv, vil naturligt gøre at måltidet kommer til at vare lidt længere tid.
Vær opmærksom på mellemmåltiderne og hvad hun får i hånden at små snacks i løbet af dagen. Det er vigtigt, at hun får mange små måltider, men det er samtidig vigtigt, at hun ikke fyldes med sukkerholdige og knap så sunde måltider imellem de egentlige måltider. Det vil kunne gøre, at hendes blodsukker øges så voldsomt, at hun ikke føler appetit og behov for at spise mere rigtig mad, når det så egentlig er spisetid.
Vær opmærksom på, hvad hun drikker. Hun bør som udgangspunkt tilbydes rent vand fra hanen. Hun bør ikke tilbydes saft, for meget mælk osv. Det vil også være med til at mætte hende ekstra. I forhold til hendes alder, så bliver hendes behov for mælk og næringstofferne, som hun får via mælken dækket ind, hvis hun får min 350 ml dagligt. Det betyder, at hun f.eks. kan få en kop mælk om morgenen og en kop mælk før hun skal i seng og måske lidt surmælksprodukt om eftermiddagen, sovs osv. tæller også med :)
Hun kan godt have behov for nogle gange at sidde på dit, fars eller mormors skød undervejs i måltidet. Det er helt okay, hvis hun starter i sin høje stol, kommer over og sidder lidt hos jer, og spiser lidt videre der, tilbage i den høje stol og derefter så på gulvet. Det er også en måde at forlænge tiden ved bordet lidt :)
Det er helt normalt, at børn i jeres datters alder leger med maden. Hun undersøger og bruger alle sine sanser - hun smager, føler, lugter, lytter, ser - og det har alt sammen betydning for hendes lyst til at spise. Søg for at serverer varieret mad, der ser godt ud og som appellerer til hendes lyst til at smage og spise i farver, smag osv.
I 12-18 måneders alderen forsvinder den naturlige lyst til at undersøge ved at komme i munden. Derfor vil hun ikke længere komme mad i munden, for at smage på det, men begynder i stedet at undersøge det på en ny måde. Hvad mon der sker, hvis man hælder vandet op i tallerkenen? Hvordan mon maden ser ud, når den er tygget? Hvilken lyd kommer der, når skeen bankes i bordet? Hvordan mon sovs føles mellem fingrene?
Du skal prøve at stimulere alle disse sanser uden for ...
... middagsbordet. Hvis hun fascineres af vand i koppen, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade hende lege med vand. Hun skal have små skåle, kaner, bøtter som hun kan lege med i sit badekar.
Hvis hun fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal I anerkende hendes lyst til at lave lyd. Giv hende et hammerbræt, som hun kan slå på, en xylofon, en tromme - så hun får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.
Hvis hun fascineres af at sidde med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den. Hvis hun kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal I her anerkende hendes lyst til at mærke og føle mad. I skal give hende mad i hånden som hun selv kan spise - men I skal igen uden formiddagsbordet stimulere hendes følesans og lyst til at smatte - tag hende med, når I/du bager boller og giv hende bolledej i hånden, som hun kan sidde med. Lad hende grave i en sandkasse og mærke mudderet og sandet mellem sine fingre.
Jo mere du, far og mormor kan anerkende hendes lyst til at lege, mærke, føle, fornemme, udenfor middagsbordet - jo større sandsynlighed for at hun vil kunne koncentrere sig om at spise, når hun sidder ved middagsbordet.
Hvilke regler vi har, er jo meget individuelt - hjemme hos mig, har vi altid haft en regel om, at man ikke løber rundt med mad, eller får mad stukket i hånden eller i munden, når man tilfældigt kommer forbi... hjemme hos mig er reglen sådan, at man sidder ved bordet, når man spiser. Du spørger om du skal fastholde at samlige måltider indtages ved bordet - og svaret er, at det jo afhænger helt at, jeres regler og hvordan du synes det bør være :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At holde fast i denne regel har den fordel, at så længe din datter er så lille, så er genkendelighed vigtigt. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun nogle gange skal blive siddende ved bordet og andre gange kan få lov til at løbe rundt - og hun er for lille til at forstå en forklaring. Derfor synes jeg, at det er en god idé, at mad som udgangspunkt indtages i den høje stol og siddende ved bordet. Når hun bliver omkring 18 måneder, så vil hun sandsynligvis selv begynde at kunne kravel op i sin stol og sætte sig parat. Det afhænger dog lidt af, hvilken høj stol I har :)
Netop det, at hun selv kan sættes sig til bords vil også have betydning for hendes lyst til at spise og blive siddende ved bordet. Når hun giver udtryk for, at hun er sulten, så kan du f.eks. sige "er du sulten skat?", "Sæt du dig hen til bordet, så får du lidt mad" og så kravler hun op på sin stol og sætter sig parat til at spise :)
Når I er på tur, kan der naturligvis være undtagelser og lidt frugt, en bolle eller lignende skal der naturligvis være plads til i barnevognen en gang imellem :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du alle ovenstående råd meget mere uddybet og finde mange flere gode råd. Blandt andet i kapitlet "At lære dit barn gode manerer".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.