Svar: Natteroderi, sover ikke igennem 18 mdr

---

Kære Maria O

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du har valgt at sove sammen med jeres datter, når hun har været syg gennem længere tid med astmatisk bronkitis - og samtidig jo også er gået igennem en stor udvikling både motorisk og mentalt. Jeg kan sagtens forestille mig, at det har givet meget urolige nætter, og det har været naturligt og vigtigt, at give hende den ekstra nærhed og tryghed.

Men, det lyder som om, at jeres datter har fået et søvnassociationsproblem. Det vil sige, at hun er blevet uhensigtsmæssig afhængig af en bestemt handling eller ting for at kunne sove - og for at kunne komme videre i søvnen om natten.. og det hun er blevet uhensigtsmæssig afhængig af er mors favn og mors hånd...

De gode søvnassociationer er f.eks. en sutteklud, en bamse, godnathistorie, beroligende ord, kærtegn osv. De mindre gode søvnassociationer er f.eks. bryst, flaske, sut og at holde barnets i sin favn...

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og hun forbinder sin egen seng med stedet, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig...

Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat. Vi vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres datter har på samme måde mange små opvågninger i løbet af natten - og det er her, at hendes søvnassociation hjælper hende. Hun registrerer at alt er som da hun faldt i søvn, og hvis det er det, så sover hun trygt og roligt videre. Det vil sige, at hvis hun er faldet i søvn i din seng og tæt med dig, så vil hun naturligt om natten sikre sig, at du stadig er der og hvis du er det, så sover hun trygt videre.

Du kan sammenligne det med, at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste og i løbet af natten vågner du op, vil putte dig ind til ham - men han er der ikke. Hvis det sker, så vil du naturligt have svært ved at sove videre. Du vil vågne mere og mere op, sætte dig op i sengen, kalde på ham - fordi han skal være der. I gik i seng samtidig og det er forkert, hvis han pludselig ikke er der, det er utrygt. Og det er sådan, at jeres datter har det lige nu og derfor hun søger dig igen og igen hele natten.

Jeg vil anbefale dig, at du nu introducerer en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller hvad du nu tænker, at hun vil synes om. Lad hende meget gerne selv være med til at vælge :) Den skal bruges hele dagen. Den skal følge hende - være med, når I kører i bil, være med i dagplejen, være der, når hun er ked af det, når hun skal sove - uanset om hun puttes hjemme eller et andet sted. Den skal følge hende fast.

Derudover vil jeg anbefale, at du nu begynder at indføre en godnathistorie. En helt ...

---

---

... simpel historie med små korte sætninger og billeder, hvor du læser højt og viser hende et billede. Det vil være rigtig godt, hvis du kan bruge det at læse for hende til at lære hende at hun ikke behøver ligge i din favn, men kan ligge ved siden af dig - og stille og roligt vænnes til, at hun ligger og du sidder ved siden af hende.

Bogen kan også bruges til at lære hende at slippe din hånd. Du læser, men hun må slippe hånden, for at du kan skifte side, så læser du igen og hun må atter slippe din hånd for at du kan skifte side... på den måde kan du gradvist vænne hende til, at hun ikke behøver holde dig i hånden hele tiden, men det er okay at ligge og holde om sin bamse eller klud i stedet.

Og så vil det være rigtig godt, at du begynder at bruge strygetøj-metoden. Det går ud på, at du (eller far) stiller dig på værelset og laver noget praktisk, så hun kan se dig. Du kan tale med hende, hun kan kalde og du svarer "moaar?!", "ja, jeg er lige her, skatter". Så hun fornemmer, at hun kan ligge stille og roligt i sin seng, du er der, går ikke fra hende, og hun kan være helt trygt. Du skal derfor også stå, så hun kan se dig. Hun skal ikke rejse sig for at sikre sig, at du stadig er der. Du starter altså med at putte hende på en tryg og dejlig måde, læser for hende osv. og så stiller du dig og laver noget praktisk. Du forsvinder ikke, men lærer hende, at det er okay at være i sengen og have mor på afstand.

---

---

---

Stille og roligt kan du så udvide denne metode ved at gå lidt frem og tilbage. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen". Så går du kortvarigt og kommer tilbage. På den måde lærer hun, at du ikke er væk i længere tid og at du stadig er der, selvom du går kortvarigt ud... og dermed være tryg ved at være i egen seng på eget værelse...

Og så kan far flytte tilbage til soveværelset igen :)

Hvis hun godt kan falde i søvn om aftenen, uden at du behøver være tæt fysisk sammen med hende, men fortsætter med at vågne kl 23 og søge dig - og du ikke kan få ro påe hende, uden at tage hende ind til dig, så må du fortsat tage hende ind i soveværelset. MEN, det vil så være rigtig godt, hvis du efter et par timer - og når du føler at pladsen i sengen er lidt for trang og du fornemmer, at hun faktisk sover godt - flytter hende tilbage til egen seng igen. Når hun sover tungt kan hun sandsynligvis flyttes uden større problemer. Det har den fordel, at hun vil begynde at opleve, at blive puttet i egen seng om aftenen og også vågne i egen seng om morgenen - og hun kan ikke huske, at hun har været omkring din seng om natten. Derfor bliver det på sigt lettere for dig at hjælpe hende videre i søvnen i egen seng, når hun har denne opvågning midt nat:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---