Svar: Mange opvågninger om natten - 10 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng - og velkommen til :)
Der er ingen tvivl om at væske i ørerne påvirker nattesøvnen. Selvom din dreng ikke virker voldsomt plaget af det, så er det stadig i en grad, hvor ørelægen har anbefalet dræn, og det vil være naturligt, hvis din drengs søvn bliver afbrudt, fordi han netop oplever smertejag fra ørerne. Derfor skal du naturligvis overveje, om han kan have brug for noget smertestillende, når han skal sove.
Det vil derudover være rigtig godt at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger fladt ned, men ligger med hovedet løftet. Han er for lille til hovedpude, men du kan lægge en pude ind under hans madras, så hele madrassen løftes lidt op.
Det er også sådan, at din dreng lige nu gennemgår en meget stor udvikling både motorisk og mentalt. Han er i separationsfasen og det betyder, at han lige nu øver sig på rent fysisk at bevæge sig væk fra dig og bevæge sig ud i verden på egen hånd. Han øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han kravler lidt væk, vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig, at du er der. Han kravler måske hen til dig og skal lige have et lille kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed, og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
Og for at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være knyttet til. Det betyder at du i denne periode godt kan opleve ham mere klyngende. Han vil ikke ned i sin seng, protesterer mod at blive lagt - han har brug for at falde i søvn i din favn og brug for at mærke dig helt tæt på - og det er til en vis grænse helt okay. Du skal naturligvis imødekomme hans behov for nærhed og kontakt - men det vil være rigtig godt, hvis han stadig kan nå at registere, at du faktisk lægger ham i sengen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og ikke tror, at han skal sove i din favn...
Han øver sine motoriske færdigheder, øver sig i at kravle, rejse sig osv. hele tiden - både når han er vågen, og når han sover. Han får sig altså i søvne lagt op i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi han gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Han kan også have det der kaldes "headbanging", hvor han gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. På samme måde kan han lave det, der kaldes "headrolling", hvor han ligger og kaster hovedet fra side til side. Den uro du oplever om natten lige nu, er altså naturlig og hænger sammen med den store udvikling, som han lige nu går igennem.
Det bedste du kan gøre er at forsøge at hjælpe ham til at sove med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Det vil sige lægge en beroligende hånd på ham, vugge ham blidt imens han ligger i sin seng, synge lidt for ham eller lignende, så han mærker, at du er der - men så du ikke får skabt nogle vaner med at tage ham op og vandre rundt i stuen med ham i længere tid... Hele tiden berolige og betrygge, give ham den nærhed han har behov for, men stadig forsøge at holde fast i, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove...
Når han vågner og græder om natten, så er det fordi han drømmer. Alt ...
... hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også småklynke, de kan sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen og igen have hjælp til at blive lagt ned og lulles videre ind i søvnen. Det er en periode, en fase, som han lige nu går igennem, men det er nu, at I skal være opmærksomme på ikke at få skabt dårlige vaner :)
Nogle gange kan det være en stor hjælp at koble tremmesengen til jeres seng. Det vil sige fjerne den ene side af tremmesengen, og sætte hans seng sammen med din seng, så han stadig ligger i sin egen seng, men så du samtidig er ved siden af og kan berolige ham med en hånd og lidt kærtegn. At koble jeres senge sammen kan være en idé, fordi han på den måde får den nærhed han søger lige nu og samtidig kan kravle ud og putte sig ind til dig, hvis han har brug for det og samtidig kan han jo ikke rejse sig ved tremmerne, hvis tremmerne er væk ... Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og derfor skal jeres senge ikke kunne gå fra hinanden.
Andre gange vil det give mere ro, hvis han sover i eget værelse i tremmesengen og får lov til at tumle rundt og selv finde ro. Hvis han ikke er ulykkelig, men mere motorisk urolig, så kan det være fint at sove hver for sig, fordi du så ikke bliver forstyrret af hans uro ...
De fleste børn vil i 10 måneders alderen trives godt med 2 flasker - og ud fra din dagsplan, så får han flaske om morgenen, fordi han her skal have sin Movicol, og så får han ofte flaske ELLER grød om aftenen før han puttes. Jeg synes faktisk, at han bør få flaske fast om aftenen før han puttes, og jeg overvejer faktisk også lidt, om ikke du skal prøve med en flaske sen aften... alternativt kan du gøre det, at du måske giver ham grød og mme af kop og så putter ham uden flaske, men sen aften, før du selv går i seng, fylder du ham så lidt ekstra op med en flaske. Både fordi du sikrer, at han ikke vågner fordi han reelt er tørstig, men også fordi det kan være med til at lette trykket i øret, så han måske kan sove lidt bedre efterfølgende...
Mit forslag til en aftenrytme kunne derfor se således ud:
Aften 17.30: Aftensmad, familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ca kl 19 lavet med mme og tilbydes også mme af kop (eller flaske)
Sen aften 23: Drømmeflaske - som kan mætte ham lidt ekstra og også lette trykket i øret, så han måske sover lidt mere roligt først på natten, hvor du også gerne selv vil have lidt sammenhængende søvn :)
Med hensyn til kamillete, så kan dette godt bruges til syge børn, men ellers vil det være rigtig godt, at han ikke drikker alt for meget te.. Der er ikke nogen officielle anbefalinger på, hvor meget der er "for meget". Men generelt vil jeg sige, at en kop te om dagen i den periode, hvor barnet er syg, har ondt i ørerne osv. vil være rigtig fint. Te indeholder ingen næringstoffer og må derfor ikke tage pladsen op for hverken mælk eller mad :) Så hvis jeg skal komme med et bud... max 150 ml om dagen...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvorfor I har så mange opvågninger om natten hos jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.