Svar: Vågner hver anden time og ammes
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er nok ingen tvivl om, at sygdomsperiode (også hos dig) spiller ind og gør, at jeres dreng naturligt har søgt brystet mere og du har naturligt give ham det, fordi det er let.. men det lyder også som om, at jeres dreng nu har fået det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Det betyder, at han er afhængig af brystet for at sove, både når han skal overgive sig til søvnen og også når han skal komme fra et søvnstadie til et andet om natten.
Han har brug for 4 amninger i døgnet med den alder han har nu, og jeg vil anbefale, at disse fire amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder at du ikke længere skal amme ham før formiddagsluren og i stedet skal han have et mellemmåltid her. Og så skal du naturligt stadig amme ham før han puttes om aftenen - i følge din dagsplan bliver han ikke ammet her, men det vil være naturligt, at han stadig får bryst om aftenen og igen sen aften, eller du kan give ham flaske - han skal have mælk :)
Men, det er vigtigt, at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden. Han skal have sin mælk, men han skal lige nå at registrere, at brystet fjernes, ligesom han skal registrere, at han ligger i sin seng, så han ikke forbinder din favn med stedet, hvor han sover.
For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting, de forbinder med at skulle sove, det er det, der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturlig søvnassociation kan ændre sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation.
De gode søvnassociationer er:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer er:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis jeres dreng er afhængig af at være i favn, af at få bryst eller af at blive vugget, når han skal sove, så vil han naturligt falde fint i søvn med disse trygge rutiner - men han vil sove kortvarigt og vågne op og søge dig igen og igen indtil han atter tager op, vugges, får bryst igen osv. Derfor vil han vågne igen og igen hele natten og først falde til ro, når du atter giver ham ...
... brystet eller tager ham op i din favn...
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er, som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.
Derudover spiller det naturligvis også ind, hvor meget han spiser i løbet af dagen og hvordan hele dagens rytme fungerer - og hos jer lyder det umiddelbart rigtig fint og alderssvarende. Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser nu således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 07-07.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Og puttes direkte derefter til formiddagslur, og skal ikke ammes først.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 - tidspunktet kan variere alt efter hvor lang formiddagsluren har været.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, - variation af grøntsager, kød, fisk, ris, pasta osv. Grøntsagsbuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Ifølge din dagsplan så giver I jeres dreng en stor portion grøntsagsmos og følger efter med frugtmos. Hvis han kan spise det, er det rigtig fint - men det er vigtigt, at du ikke giver ham så stort et måltid aftensmad, at han ikke kan drikke mælk (bryst eller flaske) efterfølgende. Hvis hans væskebehov ikke dækkes til strækkeligt om aftenen, så vil han naturligt søge brystet ekstra om natten. Derfor vil det som sagt være rigtig godt, hvis du kan give ham flaske eller amme ham aften og sen aften - og efter midnat, så arbejde på, at han ikke behøver brystet før tidlig morgen. Det vil være dejligt for jer alle, hvis hans sammenhængende søvn ligger der, hvor du også selv har rigtig meget brug for at sove :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.