Svar: Suttestop - 3 år, 4 mdr.

---

Kære skattepigens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille storesøster :)

Det er naturligt svært at slippe sutten, og selvom hun virker helt parat og på mange måder er en stor pige (især sammenlignet med lillebror), så er hun jo stadig også en lille pige og har skulle sige farvel til sin bedste ven, som sutten jo ofte har været. Hun klarer det rigtig godt, og det er rigtig dejligt, at I støtter hende og anerkender hendes behov for trøst og nærhed, men samtidig holder fast i, at det er slut med sut :)

Der findes en gammel børnebog der hedder "Jeg vil også være baby". Den er skrevet af Mats Letén, og den vil være oplagt at læse for jeres datter. Den findes i to forskellige udgaver - både med en storebror og en storesøster. Men handlingen er den samme: Top får en lillebror, og når han tisser op i luften, eller når han spiser mælk hos mor, så synes mor og far, at det er helt fantastisk. Det synes Top ikke, så hun vil også være baby og det får hun lov til - men så ringer Eyvind på døren, og han vil gerne lege - og så er det pludselig alligevel sjovere at være "den store" :)

Jeg tænker også, at det vil være rigtig godt, hvis I giver jeres datter en substitut for sutten. Det kan være en ny bamse, en slaskedukke, putteklud eller lignende. Noget hun kan putte sig med, kramme og trøste sig med i de situationer, hvor hun normalt ville bruge sin sut. Jeg kan se, at I bor i København, og en mulighed kunne være en buildabear (butikken ligger ved Tivoli) - der findes dog også andre muligheder for at lave sin egen bamse, nogle indkøbscentre har bamsefabrikker.. :) Fordelen ved at lave en bamse på denne måde er, at hun er med til det, hun fylder den med knus, kys og kram og får derfor et lidt særligt forhold til bamsen... Det kan også være, at hun allerede har en bamse, som hun er glad for, og så bruger I naturligvis bare den :)

I forhold til hendes behov for mor, så hænger dette naturligt sammen med, at du jo har været gravid med lillebror, har født ham, ammer ham osv. Du er også hjemme sammen med ham i hverdagene, hvor hun er i børnehave - og hun har naturligt brug for at mærke og blive bekræftet i, at du også stadig er der for hende. Og især om aftenen, når hun skal sove, har hun brug for at føle sig prioriteret. Det er særligt vigtigt for hende at du sidder på sengekanten, taler om dagen og viser hende, at du stadig er der for hende - og ...

---

---

... det er helt normalt, hvilket du naturligvis skal anerkende :)

Så det er en balance mellem at være der for hende og give hende den nærhed, som hun naturligt søger lige nu - og samtidig også lade far være på banen fortsat og sætte ord på, at han også gerne vil hende og sagtens kan. Det er vigtigt, at I begge siger godnat. Og det vil f.eks. være rigtig godt, at I stadig skiftes til at læse godnathistorie, men at den anden så kommer ind og siger godnat bagefter. Så kan far, hvis han sidder og læser højt anerkende ved at sige "nu læser jeg for dig, men mor kommer ind og siger godnat bagefter", ligesom du kan anerkende fars rolle og sige det samme "nu læser far for dig, og så kommer jeg ind og siger godnat bagefter". Og modsat de aftener, hvor I så gør det omvendt. Så I viser hende at I lytter til hende og forstår, hvad hun vil og anerkender det - men samtidig holder fast i, at I begge to godt kan læse godnathistorie og tale lidt om dagen :)

Med hensyn til at verden stadig bryder sammen for hende nogle gange, så hører det naturligt stadig alderen til. Det gør ondt i hende at miste kontrollen og det er vigtigt, at I forsøger at rumme det. Jo mere roligt I kan tage det, jo mere vil hun spejle sig i det og jo mere lærer hun. I skal forsøge at vise hende det, som I gerne vil lære hende.

---

---

---

I må gerne have visse regler - at vitaminpillerne f.eks. skal stå på bordet og ikke på gulvet. Når I holder fast i dette, så bliver hun frustreret og hendes verden bryder sammen. I kan vise roen ved f.eks. at sige "det er også dumt at vitaminpillerne skal stå på bordet", så viser I hende, at I forstår hendes frustration, men holder fast i at reglerne er sådan. Og så kan I tilbyde et alternativ "kan vi finde noget, der kan stå på gulvet? Prøv at se her, vi kan sætte legetøjsbilen på gulvet..." eller lignende.

Nogle gange kan det i denne alder også være en god idé at fjolle og pjatte - få hende til at grine.. Humor kan afbryde mange konflikter i denne alder.. Det kan f.eks. være, hvis hun ikke vil tage sko på - så kan I begynde at sætte skoene på hænderne og sige "ih, altså jeg kan ikke finde ud af det, kan du hjælpe mig?" - og hun vil ofte synes det er sjovt og vise dig, hvor skoene skal være - og derfor ende med faktisk at gøre det, som du gerne vil have hende til :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---