Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til dagsplan


24. november 2016

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om, at jeres dreng trives rigtig godt og er kommet godt igang med skemaden. Nu hvor han er 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis han begynder at få mad med mere og mere bid. Hans mad må meget gerne tage udgangspunkt i jeres mad, han skal tilbydes mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, maden skal smage af mere og i takt med at hans madindtag øges, så skal hans mælkeindtag trappes ned.

Det vil være rigtig fint, hvis du kan amme ham 4 gange i døgnet, med den alder han har, og jeg anbefaler, at amningen ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder hos jer, at amningen om formiddagen nu kan erstattes af et mellemmåltid eller evt. helt undværes...

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 6.45: Havregrød med en teskefuld sveskemos som nu, vand af kop.

Sen morgen 8: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og nu uden amning :)

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker,agurk eller lignende i hånden, som han kan sidde og gumle på selv, vand af kop.

Eftermiddag 13.30: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mad med mere bid. Det kan være indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt ris, boller i karry, laks lavet i ovnen eller lignende og han suppleres med kogte blomkål eller broccoli buketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som han kan sidde og gumle på selv. Vand af kop

Ammes og puttes til natten ca. 19.30 som nu

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, og begynder herefter at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.

Du skriver, at du ofte ammer ham ...


Annonce

... hver 2-3 time om natten, og det vil være rigtig godt, hvis du kan amme ham aften, sen aften og tidlig morgen og stille og roligt arbejde på, at han ikke behøver brystet sen aften.

Når han vågner og søger brystet midt nat, så skal du i første omgang forsøge at fylde ham ekstra op med mad og vand i løbet af dagen, og også meget gerne amme ham af to omgang om aftenen. Når han så vågner og søger brystet om natten, så må du prøve at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk, men lærer at kunne sove videre. Du må stadig gerne tage ham over til dig, amme ham i din seng, men her skal du så prøve at lirke brystet ud og i stedet berolige ham med dine hænder og kærtegn.

Du skal altså forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden igen. Det kan godt være, at du skal gøre det mange gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du må altså stadig gerne ligge ned og amme og på den måde give ham masser af nærhed. Du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Så du stille og roligt når til at kunne berolige ham med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet.

Det er rigtig fint, at du om dagen ikke ammer ham i søvn og at det faktisk lykkes for dig at putte ham uden at han behøver brystet i munden - det må du gerne forsætte med :) Han skal have brystet de ca. 4 gange i døgnet, men det vil være rigtig godt, at han ikke falder i søvn med brystet i munden :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan dagen nu kan skrues sammen, og at du hermed er hjulpet lidt videre :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce