Svar: Afviser mor og foretrækker far

---

Kære Line

Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at I venter jer en lillebror i løbet af få uger. Det lyder som om, at graviditeten er forløbet planmæssigt, og at du har det godt, trods kropslig uro, og mave der tynger :)

Det er helt naturligt for jeres datters alder, at hun nogle gange foretrækker far - og det er helt okay. Jeg forstår godt, at det kan gøre lidt ondt i dit hjerte, når du hører, at lillepigen siger "mor ikke gøre det, far skal gøre det", men det er rigtig godt, at hun har så sød og deltagende en far, og der er ingen tvivl om, at de to elsker hinanden højt. Det er guld værd, at hun har jer begge.

Og hun har jo netop jer begge. Når du og hun er alene sammen, så går det rigtig fint. Hun vil gerne hjælpes, trøstes, puttes osv. af mor. Men hun er også rigtig glad for sin far, og han kan noget andet, end du kan. I er forskellige, I kan noget forskelligt og giver hende noget forskelligt - far beskriver du som den sjove, der er gang i den, de har en fest de to - og du er lidt mere alvorlig, har lidt mere fokus på at lære hende ting, gøre hende selvhjulpen osv.

Samtidig er du jo gravid, og det betyder, at din mulighed for at kravle rundt på gulvet, hoppe med hende osv. naturligt ikke er den samme som fars. Hun mærker også, at du forandrer dig. Hun mærker, at du stiller lidt flere krav til hende - at hun skal gå selv, fordi du ikke kan løfte hende. Hun mærker, at pladsen på dit skød bliver mindre, der er ikke samme plads i din favn, som tidligere.. Hun fornemmer at bedsteforældre og andre interesserer sig for din mave, I snakker om maven, om babyen, om lillebror - uden at hun helt forstår, hvad det betyder, og hvad det fører med sig. Og hun reagerer naturligt på denne forandring - og søger sin far. Det er som sagt helt naturligt, og det er igen rigtig dejligt, at hun har sin far. For når lillebror kommer, så får du naturligt en del at gøre med ham.

Det betyder dog ikke, at du ikke også skal gøre ting med jeres datter, og det er vigtigt, at hun føler sig prioriteret. Det vil være rigtig godt, at du og hun kan gøre noget sammen, som kun er hende og dig. Så I prioriterer "mor og datter tid" - også når lillebror kommer. Det vil være rart for dig stadig at mærke, at hun bruger dig og lader sig trøste af dig osv. når far ikke er der - ligesom hun har brug for at mærke, at mor rigtig gerne vil hende:)

Det er også vigtigt, at I forældre bakker hinanden op. Det er vigtigt, at far nogle gange ikke bare tager over, og at I ...

---

---

... ikke med det samme accepterer, når hun afviser dig. Når du f.eks. vil give hende jakke på, og hun siger "nej, far skal", så må far f.eks. gerne sige "nu hjælper mor dig med jakken, så kommer du over til mig bagefter", så hun direkte hører, at far bakker op om, at du sagtens kan. Hvis far hver gang tager over, så signalerer han, at han kan bedre end dig... På samme måde kan du også anerkende hende, men stadig holde fast og f.eks. sige "jeg hjælper dig med jakken, så hjælper far dig med skoene" eller lignende, så du viser hende, at du hører, at hun gerne vil have sin far - men jakken kan du sagtens hjælpe hende med :)

Det er vigtigt, at du ikke bliver for ked af det, såret og trækker dig, for det kan være med til at forstærke problemet. Jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt vil forsøge at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Ikke for at være ond, men blot fordi hun er igang med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Og hvis hun mærker, at hun får en særlig reaktion fra dig, når hun afviser dig, så vil det være ekstra spændende at undersøge dette - og derfor vil hun kunne afvise dig igen og igen, for at se hvordan du reagerer, for at lære noget om menneskers reaktioner...

Derfor kan du nogle gange gøre det modsatte - når hun afviser dig, så i stedet for at trække dig, så søg hende ekstra. Du kan f.eks. sige "din lille bølle, her i huset kilder vi de frække børn" og så tage fat i hende og give hende en stor kildetur. Det at hun mærker dig helt tæt på, og mærker, at hun ikke kan skubbe dig væk, kan være en god måde at få vendt det hele lidt på. Hun skal naturligvis synes, at det er rart og sjovt - og du skal også kunne dette - det er naturligvis svært at løbe efter hende og fange hende, når du er højgravid - men det kan være en god idé at medtænke fremadrettet :)

---

---

---

Det er også vigtigt, at du og far viser hende, at I hører sammen. At I voksne har noget sammen og at hun ikke kan skille jer ad. Det er vigtigt, at I kysser, krammer, knuser. Går med hinanden i hånden, når I er ude at gå tur osv. Jeres datter skal have en fornemmelse af, at I er en enhed. Hun må også meget gerne få masser af kys, kram og knus - og må gerne inviteres med ind i jeres favn. Men det er vigtigt, at hun ser og mærker, at I hører sammen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)

Og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel :) Jeg glæder mig til at høre, hvad lillebror er for en størrelse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---