Svar: Min datter gråder utrøstelig når hun vågner om aftenen

---

Kære Matilde

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge midt sidste svar, og at I nu har fået lidt mere rytme, så dagen hænger bedre sammen for jer alle :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig igen :)

Der er ingen tvivl om, at udvikling, alder, sygdom osv. spiller ind hos jer. At du har brækket armen og derfor ikke kan gå rundt med jeres datter, som du plejer, kan naturligvis også have betydning, men jeg tror dog ikke, at forklaringen skal hentes her. Hun får jo stadig masser af din kontakt og nærhed, og far er der også til at tage sig af hende, gå med hende, berolige hende osv.

I skal naturligvis overveje, om hun kan have ondt i ørerne. Efter en periode med omgangsyge, forkølelse osv. kan hun sagtens have væske på ørerne, og det kan godt være forklaringen på at hun vågner med gråd efter ca 30 minutters søvn.

Alderen spiller ind - især omkring 6 måneders alderen, synes mange forældre, at det er lidt hårdt, og mange giver udtryk for at have følelsen af, at man gir og gir, og at intet rigtig virker godt nok.

Når børn er ½ år, så sker der rigtig meget med både børn og forældre. Jeres datter er igang med at få tænder, og det kan i sig selv give lidt pylren. Hun øver sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed, men mere som stemmetræning. Hun udvikler sig motorisk, begynder at krybe lidt, triller omkring, drejer om sin egen akse og hun viser mere og mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når hun får sig drejet væk fra legetøjet, eller hvis du som mor ikke sidder lige ved siden af hele tiden...

Når det første halve år er gået, så oplever mange forældre det også som en 'skæringsdato'. Det er især på dette tidspunkt, at du eller far begynder at få behov for at være kærester igen. Nu er der gået et ½ år, og den lille er blevet så stor, så nu kan hun godt flytte på eget værelse, så dobbeltsengen og soveværelset igen kan blive forældrenes.... Og måske spiller dette også ind hos jer. I hvert fald fortæller du, at I er i tvivl om, hvorvidt I skal nægte hende hygge i soveværelset eller eller du skriver, at I havde håbet "at hun ville indse, at hun ikke fik sin vilje efter et par dage"...

MEN - det er rigtig vigtigt at du ved, at hun ikke forsøger at spille jer ud mod hinanden eller tænker udspekuleret. Hun er ikke gang med at "få sin vilje". Hun græder, fordi hun har et behov for hjælp. Der er noget, som ikke er, som det skal være - og det kan hun kun vise jer ved at græde og være ked af det. Og når I så trøster hende, er der for hende, lytter til hende, reagerer på hende, så falder hun til sidst naturligt til ro igen...

Hun må gerne blive puttet på eget værelse nu, hvis I tænker, at det vil fungere godt for jer alle tre - men hun ...

---

---

... må også stadig gerne sove i soveværelset, hvis det giver bedre ro for alle, bedre søvn til alle...

Når hun vågner efter ca 30 minutters søvn og vågner med gråd, så skyldes det sandsynligvis, at hun vågner direkte op fra den dybe søvn. Det gør børn nogle gange og det er en periode, som man skal igennem og det går ofte over af sig selv med tiden :)

Det kan nogle gange hjælpe, at du ammer hende af to omgange, før hun skal sove. Så du ammer hende, skifter hende og giver hende nattøj på, børster hendes tænder osv. og så ammer du hende igen, lige før hun skal sove. På den måde kan du nogle gange forebygge den ekstra opvågning...

---

---

---

Det kan også nogle gange hjælpe, at du lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende der, når hun skal sove. - Og bliver liggende hos hende, parat med brystet og beroligende hænder, når hun efter ca 30 minutter så begynder at vågne op. Med det samme tilbyde brystet og berolige hende, hjælpe hende videre ind i søvnen, før hun når at vågne helt op og er for ked af det og dermed for svær at trøste igen. Det vil ofte kunne gøre, at hun så sover et lidt længere søvnstræk. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af din seng, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade hende ligge - og så kan du godt få fra hende og lade hende sove videre i din seng og sen aften, når du så selv går i seng, så kan du amme hende igen, fylde hende ekstra op til natten og putte hende i egen seng, hvor hun så kan sove videre :)

En anden overvejelse kan være, at hun simpelthen stadig har brug for en 3. powernap og måske tager denne omkring kl 19.. så når hun vågner efter ca 30 minutter, så kan du tage hende op, tage hende med ind i stuen, I kan sidde sammen, hun kan lege lidt på sit tæppe osv. og så vil hun måske være parat til at sove for natten omkring kl 22, hvor du også selv måske er klar til at gå i seng... Det kan godt være, at hun ikke er helt parat til at undvære sin 3. lur endnu og lige nu har en rytme, hvor hun tager luren sent - så hun faktisk ikke er putteklar til natten kl 19, men kun klar til en lur.. Og så bliver det naturligt svært at få hende til at sove videre, når hun vågner, og det bliver meget hurtigt en kamp om søvn, som kun vil være frustrerende for jer alle tre...

Det er meget bedre, at du tager hende med ind i stuen, lader hende hygge og være vågen sammen med jer, og så putter hende, når hun atter viser sig parat. Så lærer hun, at det at sove forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Hvis du kæmper med hende i et par timer hver aften og aftenerne og søvnen er forbundet med gråd og ulykkelighed, så er det ikke en god erfaring at have med sig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---