Svar: Min datter har svært ved at falde i søvn

---

Kære mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det vil for det første være rigtig godt, at du sikrer dig, at hun er putteklar kl 19, faktisk kunne det godt tænkes, at du putter hende for tidligt og at hun rent faktisk ikke er parat til at sove, når du forsøger - men måske først skal puttes 19.45-20, hvor du erfaringsmæssigt ved, at hun faktisk plejer at falde i søvn.

Der er ingen af os, som kan sove på kommando - det kan vi voksne ikke, og det kan vores børn ikke. Vi sover, når vi er parate til at falde i søvn - og det handler om at der kører et "søvntog fyldt med søvnhormoner" :) Hvis vi kommer for tidligt til toget, så står vi på perronen og venter og bliver frustreret.. Hvis vi kommer for sent, så står vi også på perronen og venter på næste tog - det er lige så frustrerende :) Derfor handler det om at springe på toget, når det holder ved perron - det handler om at ramme det rigtige tidspunkt :) Og disse toge kører ofte efter 20 og 40 minutters køreplaner, så måske skal din datter puttes 20 eller 40 minutter senere end du gør lige nu...

En aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Puttes i nattøj mv.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet, måske kl 19.30. Letmælk af kop.

Får herefter børstet tænder og puttes så i seng som nu med godnathistorie, en snak om dagen, en godnatsang, putteklud, bamse eller lignende. Her er klokken måske 19.45-20...

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn have brug for ekstra tryghed, når de skal sove - og de kan også vågne om natten og græde. De søger ofte ekstra fysisk kontakt i denne alder. Det handler blandt andet om, at hun nu begynder at have lidt farefornemmelse. Altså en fornemmelse for at verden kan være farlig. Hun oplever det i løbet af dagen - når hun løber, så falder hun og slår sig. Hun kravler op og kan ikke selv komme ned. I holder fast i hende fordi hun ikke må gå ud på vejen. I siger mere nej i løbet af dagen. Andre børn skubber, tager legetøj fra hende osv.

Denne øgede farefornemmelse og oplevelse af, at verden ikke bare er et sjovt sted at være i, gør det rigtig svært for hende at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, og det har hun brug for at I hjælper hende med. Denne spirende farefornemmelse gør også at hun drømmer mere og derfor kan vågne med gråd om natten.

Jeg vil anbefale jer at bruge det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Jeres datter har naturligt brug for jeres ...

---

---

... tryghed og nærhed når hun skal sove, og det skal I naturligvis anerkende. Men samtidig er det også fint at lære hende at sove i sin seng og forbinde det med noget trygt og dejligt og noget hun sagtens kan klare.

Du må som sagt gerne putte hende i seng, sidde hos hende, læse lidt i en bog eller tale lidt om dagen. Faktisk kan det nogle gange hjælpe netop at tale dagen igennem for at hjælpe hende med at slippe lidt af alt det tankemylder hun har, så hun bedre kan overgive sig til søvnen efterfølgende :) Og hvis hun kan sove i løbet af 10-15 minutter fordi du sidder der, er der hos hende, så er det rigtig fint - men hvis det trækker ud, så kan du i stedet for at blive siddende og holde i hånden - og blive frustreret :) - vælge at bruge det, som jeg kalder strygetøj metoden. Det handler om at lave noget praktisk som at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

Du skal stå lige ved døren, så hun kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng, og at hun ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du er der...

Når du står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, det er kedeligt, det du laver :) Og du signalerer samtidig også, at du ikke sidder og venter på at hun skal sove, eller at du ikke er der til at underholde :) Det er faktisk sovetid nu :)

---

---

---

Imens du står og stryger, så kan hun kalde på dig "moaar?!" og du kan svare "ja, skatter, jeg er lige her", ligesom du også nogle gange kan sige "læg dig ned skat, nat-nat", så hun hører, hvad det er hun skal nu. Og netop det, at hun selv lægger sig vil ofte gøre, at hun bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende ned, så virker det som en fjeder, - ligeså snart du flytter dig, så står hun op igen :) Du er der hele tiden, du beroliger og betrygger og hun lærer at falde i søvn i sin seng med dig på afstand.

Stille og roligt kan du så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at hun godt kan være alene på sit værelse. Du siger f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sin seng. Hun ved, at når du går, så går du kortvarigt og kommer tilbage... Og stille og roligt kan du så være væk i længere og længere tid, hvor hun hele tiden er tryg ved at være i sin seng og tryg ved at være alene på værelset :)

Det vil være en god metode at bruge i forhold til den alder, som jeres datter har nu :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---