Brev:
Urolig nattesøvn - 18 mdr.
Hej Helen
Så har vi brug for lidt hjælp i forhold til vores søns nattesøvn, der for tiden er noget rodet. Jeg er med på at det er forventeligt at den er urolig nu pga. hans alder, men jeg er ked af hvis vi får skabt nogle dårlige vaner for ham nu, så det er også mere et spørgsmål om hvordan vi kan støtte ham bedst muligt.
Vi har en skøn søn på 18 måneder. Der er og har altid været meget gang i ham i dagstimerne. Han sidder sjældent stille, og vil gerne udforske verden, undersøge ting, kravle op på ting osv osv. Vi forsøger at give ham plads til at udforske verden så vi gør ikke noget for der ikke skal være gang i den, men prioriterer samtidig også at læse bøger med ham således han også lærer at sidde stille og fordybe sig. Han elsker at få læst bøger, og vil meget gerne bladre i bøgerne, vælge bøger mv. Det er helt klar forbundet med hygge for ham.
Han ser aldrig fjernsyn (ikke fordi han ikke må, men han har ikke interessen herfor endnu). Ipad vil han til gengæld gerne se, og han ser ca. 10 min om morgenen og 10 min igen om eftermiddagen. Altid sammen med en voksen, da vi prioriterer at han ikke skal sidde der passivt for nemhedens skyld, men istedet hygge med en voksen herom. Jeg er generelt imod ipad, da jeg ikke synes det udfordrer ham ret meget, men da han ellers er en krudtugle synes jeg det er helt ok han ser lidt engang i mellem til lige at vågne på om morgenen, slappe af efter en lang dag i vuggestuen mv. Min mand mener han bare skal have lov til at se det ipad han vil. Så nu er det blevet sådan at han typisk ser ipad med sin far, så det er en hyggeting de har sammen, så får jeg lavet noget andet imens, og hygger med ham om andre ting. Det fungerer fint.
Han vil meget gerne være ude, og vi er i weekenden fast inventar på byens legepladser, og nyder alle at være ude, cykle en tur, fodre ænder mv. Vi forsøger at holde weekend på hans præmisser, så der sker lidt men samtidig også bare er tid til at tøffe rundt.
Der sker enormt meget med ham lige nu, især sprogligt. Han er rigtig godt med sprogligt, og de siger også i vuggestuen at det vælter ud med ord. Vi bruger meget tid på at snakke om billeder i bøgerne. Men jeg tænker at udviklingen også her kan være en medvirkende årsag til de urolige nætter.
Han klør på i løbet af dagen, og bliver meget sjældent pjevset. Vi plejer derfor at kigge på ham og sige, nu er du vist træt lille ven. Når han bliver puttet i barnevognen falder han selv i søvn i løbet af 5 minutter, trods det at han virker til at kunne fortsætte med at lege i mange timer endnu. Men han er jo helt sikkert træt, jeg tror bare han ikke vil gå glip af noget. Han er meget nysgerrig og har altid været det.
Om aftenen falder han i søvn ved jeg sidder ved siden af ham. Til tider kan det være nødvendigt at holde hånden på hans bryst. Det tager max 10 minutter fra lyset er slukket til han sover. Jeg har prøvet at gå til og fra, men han bliver helt ulykkelig, så pt. har jeg bare valgt at blive siddende indtil han sover. Hans far putter ham hver mandag hvor jeg er væk, og han kan fint gå til og fra og få ham til at sove af sig selv. Men hvis jeg er hjemme er det kun mig der kan putte ham.
Jeg har prøvet at vise ham at jeg går i kælderen og ordner vasketøj, så han ikke tror jeg sidder i stuen og laver ingenting mens far putter, men han bliver helt ulykkelig og sover først når jeg kommer op. Det skal dog også siges at jeg ...
... har puttet ham stort set hver aften siden han blev født, da det var mest naturligt da jeg ammede, og så er det bare fortsat efter amningen stoppede. Så for ham er det nok mest naturligt det er mor der putter, og det er også ok. Jeg hygger mig hermed, men vil gerne derhen på et tidspunkt hvor han kan falde i søvn af sig selv ligesom han kan i barnevognen. Her bliver han blot lagt ud og så falder han selv i søvn.
Der har været en lang periode hvor han bare er kommet ind til os om natten hvis han vågnede. Først fik han feberkramper og var indlagt et døgns tid. Så fik han 6 tænder på en gang, så det har selvfølgelig også gjort ondt. Og så har han været syg med hoste + forkølelse en uges tid både i oktober og november måned. Her har det bare været det letteste at tage ham med ind. Inden jeg tager ham med ind forsøger jeg at ligge ham ned og sige du skal sove i din egen seng, men han strækker armene op og forsøger at komme op i armene til mig. Og når det er nat skal jeg helst have min søvn, og så overgiver jeg mig. I starten var det først omkring kl.2-3. Men efterhånden er han begyndt at være helt ulykkelig omkring kl.21-22 og sige dyne og pege på døren at han vil ind i soveværelset. Her falder han i søvn med det samme med ansigtet helt oppe i mit.
Vi har forsøgt at flytte ham når han sover, men han vågner op med det samme, og så skal vi putte ham igen. Så når først han er kommet i soveværelset får han lov til at sove der til næste morgen. Men vi kunne godt tænke os at få sengen for os selv igen. Vi sover ikke supergodt når han ligger og møffer rundt. Så hvad gør vi? Det virker jo som om han har brug for tryghed lige nu, og det skal han selvfølgelig have.
Det skal siges at vi skal flytte om 2 måneder. Jeg har overvejet at lade tremmesengen stå i soveværelset det nye sted (sover pt. på eget værelse), og så købe en ny seng til hans værelse med en ekstra madras, så vi på sigt kan lade ham sove på det nye værelse med en forælder ved siden af hvis behovet opstår. Så kan han stille og roligt vænne sig til at komme ind på det nye værelse. Men jeg ved ikke om det er bedre bare at sætte tremmesengen ind på hans nye værelse og så tage ham ind som nu hvis han har behov for det.
Til info ser dagsplanen pt. således ud hele ugen:
Vågner kl.6 af sig selv. Det passer fint med dagsrytmen for familien.
6.45 spiser havregrød + frugtmos. Vi leger lidt, tager tøj på og cykler i vuggestuen.
9.00 spiser formiddagsmad
11.15 spiser frokost - rugbrød eller rester
11.45 sover til middag i 1,5-2 timer
14.30 spiser eftermiddagsmad, frugt og lidt brød
17.45 spiser aftensmad efterfulgt af et bad. Han elsker at bade, så vi bruger god tid herpå.
18.45 frugtmos eller lidt havregrød alt afhængig af hvor meget han har spist til aften.
Giver far godnatknus og får børstet tænder. Herefter går vi på værelset og får læst bog mens han sidder i sin tremmeseng og jeg sidder ved siden af. Når vi har læst lidt lukker jeg bogen, ruller for og slukker lyset. Jeg siger godnat, giver ham et kæmpe kram og et kys og ligger ham ned. Herefter fortæller jeg ham hvad han har oplevet i løbet af dagen og at han skal sove hele natten i sin egen seng. Så sidder jeg ved siden af med min telefon og ser meget kedelig ud indtil han sover.
Jeg glæder mig til at høre dit syn herpå, og beklager det meget lange brev.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
de forvirrede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.