Annonce

Annonce

Brev:

Ekstra vuggestueskift eller lang transporttid?


5. december 2016

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Ekstra vuggestueskift eller lang transporttid?

Kære Helen

Jeg skriver til dig med et lille dilemma, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med.

Siden jeg skrev til dig sidst, er der sket en hel del herhjemme. Min datter er nu blevet 18 måneder. Hun blev storesøster den 1. oktober til en lillesøster, som nu er to måneder. Lillesøster er en meget nem baby og storesøster virker generelt glad for hende og klarer sin nye rolle som storesøster rigtig flot, selvom hun selv stadig er meget lille.

Samtidig er vi flyttet fra vores lejlighed i København og ind hos mine forældre, hvor vi bor midlertidigt, da vi er ved at få bygget et nyt hus, som vi efter planen flytter ind i til maj. Storesøster har klaret flytningen rigtig flot og vi har intet kunne mærke på hende ifht dette skift.

Her kommer mit dilemma. Min datter startede i vuggestue den 11. maj 2016 (næsten 1 år gammel). Hun klarede indkøringen rigtig fint og virker til at være rigtig glad for vuggestuen, hvilket vi som forældre også er. Der er nogle utroligt søde pædagoger og vi er i det hele taget kede af at skulle flytte hende, men det bliver vi selvfølgelig nødt til når vi er flyttet.

Vi flyttedede den 1. august 2016 og har først plads i den nye institution 1. juni 2017. Indtil nu har min mand kørt i bil med hende ind til København og afleveret hende i vuggestue på vej til arbejde, hvorefter han har ladet bilen stå ved vuggestuen, hvor vi så har skiftedes til at hente hende og tage bilen hjem. Nu er der imidlertid sket det, at vi ikke længere har mulighed for at parkere om dagen inde ved vuggestuen. Det betyder, at min mand er nødt til at tage toget ind for at aflevere hende om morgenen samt tage toget hjem med hende, de dage hvor han henter. Jeg henter hende to-tre dage om ugen i bilen, så det er om morgenen og de dage hvor min mand henter, at hun skal ud og hjem med toget.

Det har ikke været specielt morsomt at skulle køre frem og tilbage med hende i bil til København hver dag, men nu hvor min mand og hende skal med toget, er det for alvor blevet bøvlet. Det tager ca. 50 min til en time fra de går hjemmefra og til de er ved institutionen. Hun gider hverken bilen eller toget, så det er meget tid der går hver dag med noget, som hun synes er træls. Toget er tit proppet om morgenen, og jeg kan mærke på min mand, at det virkelig er noget, der tærer på hans kræfter at skulle have hende med i toget. Hun er stadig en temperamentsfuld og stædig lille dame, så det resulterer let i "skrigeseancer" i et overfyldt tog - ikke specielt morsomt. Samtidig betyder den lange ...


Annonce

... transporttid, at hun tit kommer rigtig sent hjem, hvilket gør, at tiden herhjemme om aftenen bliver meget sparsom. Min mand kan ikke hente før ca. 16.45 og selv de dage, hvor jeg tager af sted for at hente hende tidligt, tager det alligevel en time før end vi er hjemme i bilen.

I vores nye kommune har vi mulighed for at få en plads i en anden institution midlertidigt indtil hun kan starte i den "rigtige" vuggestue 1. juni.

Det der er vores dilemma er, at vi simpelthen ikke kan finde ud af, hvad der vil være bedst for hende. At hun skifter i januar til en midlertidig institution og således får to vuggestueskift men undgår den lange transporttid, eller om det er bedre for hende at blive i den vuggestue, som hun er glad for, men så til gengæld leve med den lange transporttid.

Min mand og jeg er enige om, at vi gerne vil gøre det, som er bedst for hende, også selv om det indebærer lang transporttid og besvær for os som forældre, men vi er simpelthen sådan i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Det føles lidt som at vælge mellem pest eller kolera.

Jeg har overvejet at holde hende hjemme, da jeg jo alligevel er på barsel med lillesøster, men det føler jeg simpelthen ikke er en løsning, da hun er så glad for at gå i vuggestue. Jeg tror simpelthen, at hun ville kede sig herhjemme, da jeg ikke kan gøre de samme ting for at aktivere hende, som de gør i vuggestuen, når jeg også har lillesøster at tage mig af. Samtidig har jeg også selv brug for det pusterum alene med lillesøster, når hun er i vuggestue, da der hele tiden er "drøn" på, når hun er hjemme.

Det er endvidere ikke en mulighed, at hun kan blive i den midlertidige institution vuggestuetiden ud, da lillesøster er skrevet op til den samme integrerede institution, som den vi venter på til storesøster, og da det er den institution, der ligger tæt på hvor vi kommer til at bo, ligesom de begge er skrevet op til børnehave der. Hvis vi skal have hverdagen til at hænge sammen, når jeg skal tilbage på arbejde, bliver de nødt til at gå i den institution, der ligger tæt på hjem, og hvor de begge kan gå.

Det skal siges at jeg har gjort ALT, hvad jeg har kunnet finde på for at presse kommunen og den nye institution, men der er ikke mulighed for at vi kan få plads før til juni.

Det der er mit spørgsmål er således, hvad du tænker vil være bedst for hende: et ekstra vuggestueskift eller lang transporttid?

Jeg glæder mig til at høre dit syn på vores dilemma og håber, at du kan finde hoved og hale i mit brev.

Mange hilsner
Ida

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce