Svar: 15 måneder - opdragelse

---

Kære Anette

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :) Jeg vil forsøge at bevare dem i den rækkefølge de stilles :)

Det lyder som en rigtig god idé at trappe helt ud af natflasken nu. Jeres dreng får så lille en mængde, at han godt kan drikke dette af kop - og jeg vil derfor foreslå, at I en overgang går over til at give ham de ca. 50-60 ml af kop i stedet for af en flaske.

Samtidig vil jeg anbefale, at du nu begynder at indføre en putteklud, puttebamse eller lignende og også meget gerne en godnatsang og evt. en godnathistorie. Han kan f.eks. starte med at sidde lidt hos dig, putter med sin bamse, klud osv. og du sidder og læser list højt for ham - og han drikker lidt lun mælk af en kop. Stille og roligt putter du ham over i sengen, sidder der, holder dine hænder på ham, synger godnatsang osv. og hjælper ham så med at falde i søvn der. Så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og lærer at sove i sin seng.

Det kan godt være, at han en overgang er nødt til at få flasken med de ca 60 ml i imens du læser højt for ham osv. men du skulle forholdsvist hurtigt gerne kunne gå over til at han tilbydes mælk af en kop i stedet. Tanken er, at puttebamsen, godnathistorien osv. bliver vigtigere end flasken og dermed erstatter flasken på sigt - en overgang lidt lun mælk i maven, fordi det er rart, men hen af vejen tilbydes han vand af koppen i stedet for mælk - det er vigtigt, når han har fået børstet tænder, at han ikke efterfølgende tilbydes mælk :)

Det nye ritual skal således tage mere og mere over, erstatte flasken som naturligt undværes - og puttebamse, klud, det at få lidt at drikke osv. vil naturligt også kunne bruges om dagen, så det er genekendeligt og trygt, uanset hvor og hvornår han skal sove. Og han skal stille og roligt vænnes til, at han ikke får flaske, når han er lagt, men får den lige inden han lægges :)

Med hensyn til selvstændighedsalderen, så har du fuldstændig ret i, at det er nu og de næste par år, at I virkelig oplever denne. Den spirende egen vilje og hans egen lille personlighed viser sig mere og mere. Det er rigtig godt, det er et sundhedstegn, at han nu begynder at sige mere nej og vise, hvad han vil og ikke vil - det er kun godt (selvom det kan være hårdt :)).

I forhold til den problemstilling, som du skitserer, hvor han selv åbner skuffen og finder en snack - som du ikke synes, at han skal have - så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan flytte snackskuffen, så der ikke er rosiner, figenstænger, kiks og andet i hans højde, og som han selv kan få fat i. Fyld skuffen med plastbøtter, dåser eller lignende, - og når han så åbner skuffen og viser, at han er sulten og gerne vil have noget, trænger til en snack, så skal du naturligvis anerkende dette: "er du sulten skat?", "se her, sæt du dig på din stol, så får du lidt at spise". Og så tilbyder du ham en sund snack f.eks. lidt frugt og grønt, agurkestænger osv. - og dermed noget af det, som du synes er mere passende for ham at få. På den måder anderkender du ham og hans behov for at få lidt, samtidig med, at du ikke frustrerer ham ved at du først lader ham se noget og få fat i noget, som du efterfølgende så siger, at han ikke må få...

Og når I spiser sammen, så er det helt naturligt, at han synes det er spændende, hvad I spiser. Han er stadig så lille, at han ikke helt forstår, at han har det samme på sin tallerken - og det er helt okay, at du lader ham smage fra din tallerken, så han netop finder ud af, at det er det samme. Det kan også være en måde at få ham til at spise mere på, at du netop foreslår, at han smager på lidt forskelligt, at I deler maden og har en fælles oplevelse "hmm mmm smager godt"...

Han bør naturligvis ikke sidde med en kniv, som han kan skære sig på og komme til skade med. Her er du nødt til at holde fast i dit nej, men prøv om ikke du kan tilbyde ham alternativer "se her, her er din gaffel, den kan du sidde med" eller lignende. Så du viser ham, hvad han kan bruge i stedet. Du må også meget gerne aflede ham - det fungerer ofte rigtig godt for børn i denne alder med afledning. Få ham til at grine eller interessere sig for noget andet, så han glemmer det han var igang med og får et nyt fokus:)

Det hører med til selvstændighedsalderen - det vil især sige 1-3 års alderen - at blive frustreret og fortvivlet, når verden ikke går helt, som man gerne vil. Når det sker, så kører hormonerne rundt i kroppen og adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres dreng bliver frustreret, ked af det, bliver bange, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.

Adrenalin vil f.eks. gøre at muskelmassen øges. Det vil du opleve ved, at du får svært ved at holde ham. Han virker ekstra stærk, han stritter imod, protesterer. Du kan se, at hans pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk ...

---

---

... siger, og du vil opleve, at han kan virke "helt ude af den". Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at du hjælper ham med at finde ro, når han har det sådan.

Det bedste er, at du lytter til ham. Du skal prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over og ked af eller vred over. Måske kan du hjælpe ham, fordi han stadig er så lille, at han ikke selv kan. Nogle gange vil du ikke kunne finde en grund, men det er stadig vigtigt, at han føler, at du lytter til ham og prøver at forstå ham. Det er vigtigt, at han fornemmer, at du er der, at du gerne vil hjælpe og at du tager det roligt, når han ikke kan tage det roligt. Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det f.eks. ved at sige "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", "hvor er du dog hysterisk" eller lignende, så bliver det værre, og det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du derimod tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham og de store følelser han har, så vil han spejle sig i dette og "ilden går ud".

Du vil nu og de næste mange måneder frem opleve, at han vil reagere meget fysisk. han vil kaste sig i gulvet, græde, bryde fysisk sammen, fordi han mangler ord. Han kan ikke forklare, hvad der sker, eller hvad det er, der gør ham ked af det. Han er bare rigtig ked af det og fortvivlet. Prøv derfor om du kan sætte dig ved siden af ham, holde om ham, have ham på skødet osv.

Du fortæller, at det sidder dybt i dig, at han har grædt meget, været indlagt med gulsot da han var ganske lille osv. Og det vil måske hjælpe både dig og ham, hvis du prøver at sætte ord på det, som du fornemmer, at han føler: "sååå skat, driller skoene?!", "du bliver bare så ked af det lige nu", "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise at du er der for ham, og at du sagtens kan rumme de følelser han har. At du kan rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det som han har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne rumme ham, for at han kan rumme sig selv:)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" - måske det kunne være en julegave til dig selv :)

Med hensyn til Movicol, så lyder det som om, at han stadig har brug for dette og du må forsøge at justere mængden ind, så hans mave fungerer. Det er dog helt normalt, at der kan gå 1-2 dage imellem hans afføringer. Det du skal være opmærksom på er, hvor hård afføringen er. Han må ikke have knoldet og hård afføring og det må ikke gøre ondt på ham, når han skal af med sin afføring.

Og så skal du naturligvis også være opmærksom på hans madindtag, og det er rigtig godt, at du medtænker fibre og f.eks. giver ham sveskemos dagligt.. MEN væske er også meget vigtigt, netop når han spiser meget fiberrigt, er det vigtigt at han drikker nok. Så prøv om du kan øge hans indtag af vand i løbet af dagen. Lad evt. en drikkedunk stå fremme, så han ser den og måske derfor af sig selv tager en ekstra slurk vand en gang imellem.

---

---

---

Frugtgrød kan også have en god effekt på maven f.eks. om eftermiddagen med lidt mælk på. Det kan være jordbærgrød, abrikosgrød, sveskegrød, æblegrød osv.

Krydret mad kan også være en idé og med den alder han har nu, må du gerne give ham familiemad, der smager af noget...

Fedt har også betydning - vær opmærksom på at han ikke skal spise alt for fedtfattigt, men meget gerne må få dyppelse, sovs osv. om aftenen sammen med sin mad.

Når I spiser pasta og ris, så variere også meget gerne mellem de lysere typer og fuldkornstyperne...

Med hensyn til søvn, så tænker jeg, at mit forslag til det nye putteritual vil hjælpe dig ,så når han har fået godnathistorie, og han er puttet i sin seng og sover trygt med sin bamse osv. så kan du liste ud af værelset :) Og naturligvis sove i din seng igen :) Og for at få far på banen, så vil det være rigtig godt, hvis far kan gøre alt det, som leder op til putning. Det vil sige, at det vil være rigtig godt, hvis far f.eks. giver ham bad om aftenen (de aftener, hvor han bades), at det er far, som froterer ham godt i håndklædet, smører ham med creme osv. tilbyder ham en banan eller lignende efter badet (som alternativ til godnatgrød) og børster hans tænder. Og så tager mor over, læser godnathistorie osv. Men jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo mere vil far naturligt også kunne læse for ham og putte ham - hvorefter mor så kommer ind og kysser godnat :) Det er vigtigt, at han siger godnat til jer begge :)

Jeg kalder det "morglæde" og ikke morsyge :) Det er helt okay at være glad for sin mor, det må man gerne være, og det er helt naturligt, at han er det ekstra meget i øjeblikket. Det kan du også læse mere om i min bog om børn og opdragelse :)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---