Annonce

Annonce

Brev:

Dårlige søvnvaner og lang putning


15. december 2016

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Dårlige søvnvaner og lang putning

Hej Helen.

Jeg har en dejlig datter på 21 mdr; livlig og taler rigtig godt, så hun kan nemt give udtryk for sine ønsker. Hun trives og udvikles, som hun skal.

Nattesøvn har været et tvivl spørgsmål for mig hele hendes liv, og jeg har hele tiden været usikker på, hvordan jeg kan hjælpe hende bedst med at sove trygt og godt. Jeg ammede til 10 mdr, hvor jeg ammede hende i mørket og lagde hende lige inden hun sov i sin seng, hvor hun så faldt i søvn med min hånd i sin. Hun havde i det første år mange opvågninger, og jeg sad flere gange længe ved hendes seng og holdt i hånd og aede.

Hun kom på sit eget værelse, da hun var ca 8-9 mdr (lidt modvilligt for mig, men hun og jeg vækkede hinanden uhensigtmæssigt på det tidspunkt, og hendes værelse er kun 1 meter fra soveværelset og dørene helt åbne). Det hjalp lidt, men på et tidspunkt blev det nemmest bare at tage hende med i soveværelse midt om natten, så jeg ikke skulle hænge ind over hendes seng alt for mange gange hver nat. Det fungerede rigtig fint og alle sov godt med denne metode i nogle måneder. Men vores vaner er bare skredet og skredet -især de sidste 2-3 mdr.

Udfordringerne består i, at

1) hun vil KUN puttes af mig, selvom hun er rigtig glad for sin far (hvilket har betydet, at jeg har puttet hende 90% af gangene hele hendes liv).

2) hun kommer ind i soveværelset tidligere og tidligere og appelerer nu stærkt til blive puttet der - protesterer (omend kortvarigt) over at komme i sin egen seng (er klar over at det er noget, vi selv har "lært" hende og er bange for, at jeg har forvirret hende ved at flytte sådan rundt på hende om natten).

3) hun vil holdes i hånd, indtil hun sover, men det virker som om, at det nærmere holder hende vågen (hun ligger og "fægter" med den og vil ligge på den osv), og putteseancen trækker ud og ud. Hun begynder at udvide bl.a. med at trille rundt, vil have dynen af/på osv. Virker næsten forvirret eller som et forsøg på at undgå søvnen.

Det skal siges, at vi skal have en lille ny om 5-6 ...


Annonce

... mdr, så vi har nok på den baggrund ændret lidt på nogle ting: jeg bærer hende lidt mindre, beder hende gå selv, hendes sideseng i soveværelset er nu ved siden af far (som hun så bare kravler over og ligger op af mig igen....) og hendes far er begyndt at putte hende hver 2. aften (hun protesterer meget, men hvis han putter hende i soveværelset, så går det uden megen gråd -dog med lang tid).

Så lige nu: hun puttes kl 18.45 ca (sover først ca kl 19.45-20), vågner ca kl 6 og sover 2-3 timer i vuggenstuen ( fra ca kl 11.30) afhængig af, hvordan natten har været.
Når jeg putter, så er det i hendes egen seng, kort putteritual og så holde i hånd (læææænge) til hun sover helt. Vågner så kl 21-22 og vil kun sove videre i soveværelset sammen med os. Sover herefter som regel til næste morgen -liggende uroligt helt op af mig på min hovedpude det meste af natten (hverken mig eller far -som får fødderne- sover fantastisk sådan). Når far putter starter han typisk i soveværelset og holder i hånd, til hun sover.

Mine spørgsmål er: Er løsningen, at vi putter hende i soveværelset (da det hele handler om stort behov for at opleve nærhed, eller er jeg bare blevet en søvnassociation for hende...?)? Eller vil det være bedst at arbejde på at sove hele natten på sit eget værelse?

Har hun i virkeligheden oplevet utryghed ved at blive holdt i hånden, og når hun så vågner, så er mor væk (jeg/vi kommer ALTID, når hun så vågner og kalder/græder), og vil egentlig have bedst af at lære at falde i søvn selv? Og hvordan gør vi det, hvis det er?

Situationen er uholdbar, men det der plager mig mest er, om jeg i et forsøg på at skabe tryghed, i stedet er skyld i, at hun vågner og er forvirret/vågen, vant til at der skal ske alt muligt om natten, har uhensigtsmæssige søvnassociationer og i sidste ende en dårlig søvn/putte-oplevelse.

Undskyld det lange brev, men jeg håber, du har lidt feedback ift hvad vi har gjort indtil nu, og forslag til hvad vi kan gøre fremadrettet.

Venlig hilsen
En træt og bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce