Svar: Brystpumpe
Kære Ida
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god og den helt rigtige beslutning for jer at gå over til at give flaske, og det er rigtig fint, at du gerne vil malke ud og tilbyde din dreng din mælk - så længe du har mælk til ham.. men det vil også være rigtig fint, at du gradvist går over til at give ham modermælkserstatning :)
Der findes som udgangspunkt tre forskellige typer brystpumpe, og hvad du skal vælge, afhænger helt af jeres behov.
Manuel brystpumpe: Denne pumpe består ofte af en flaske med en tragt og et sug. Du sætter tragten på brystet og presser håndtaget sammen, og derved skabes et vakuum, som får mælken til at løbe ned i flasken.
Det er en forholdsvis billig pumpe, som ofte også kan være i en taske og medbringes, så du kan malke ud, selvom du ikke befinder dig hjemme. Pumpen er god til udmalkning af og til, og hvis du vil malke ud, fordi du skal være væk fra dit barn i nogle timer.
Batteridrevet pumpe: Denne pumpe kan også medbringes, fordi den er på batteri. Mange af de batteridrevne pumper kan også sættes i stikkontakt, når man har mulighed for det. Den er god at vælge, hvis du som udgangspunkt ammer, men jævnligt har brug for at malke ud. Den er ofte også lidt mere effektiv end en manuel brystpumpe. Denne type pumpe fås også nogle gange med en justeringsfunktion, så du kan indstille, hvor stort et vakuum pumpen skal bruge. Det er en dyrere pumpe, men de fås til mange forskellige priser.
Elektrisk pumpe: Denne pumpe bør du vælge, hvis du skal malke ud flere tange dagligt. Den er effektiv og bruges derfor også på barsels- og neonatalafdelinger. Man kan indstille sugeevne, man kan ofte tilslutte dobbeltaggregat (så man kan malke ud på begge bryster samtidig) og nogle af den har en memoryfunktion, så den indstiller sig til det, som du synes er mest behageligt... Denne type pumpe er dyr at købe, men kan lejes i større babyudstyrs forretninger eller f.eks. hos Falck. Nogle apoteker udlejer også brystpumper.
Så hvad skal du vælge... hmm...
Hvis du gerne vil malke ud dagligt, så du hovedsageligt giver din dreng din mælk på flaske, så vil det være godt, hvis du kan få fat i en elektrisk pumpe. Hvis du vil malke ud flere gange dagligt (der hvor du plejer at amme ham), så er det denne pumpe du skal forsøge at få ...
... fat i. Hvis babysam ikke har nogen ledige, som du kan leje, så prøv at se om ikke Falck kunne være en mulighed, eller prøv at spørge på Apoteket...
Hvis du oplever, at din mælkemængde allerede er en del nedsat, og du ikke ønsker at trappe op i amning, men stille og roligt gerne vil trappe ud, så kan du fint vælge en batteridrevet eller manuel pumpe. I starten vil det være rigtig fint, at du malker ud, der hvor du normalt ville lægge ham til, men stille og roligt kan du så malke ud færre og færre gange, og til sidst stopper mælkeproduktionen så naturligt.
Det er vigtigt også at medtænke, at der naturligt går tid med at malke ud - tid der jo ofte vil gå fra din dreng. Så du skal også vurdere, hvor meget tid du vil bruge på amning, udmalkning osv. Du skriver, at du er ked af at "du ikke længere kan amme ham, men han har haft en hård start på livet i forvejen", og måske har det været hårdt for jer begge. Derfor skal du overveje, hvad der vil give jer mest ro lige nu:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder ikke, at du ikke gerne må malke ud og give ham din mælk på flaske - det må du meget gerne, og det kan være rigtig rart for dig, også at gøre det på denne måde. Både fordi det er en rar følelse, at han stadig får din mælk, men også fordi det giver din krop mulighed for stille og roligt at vænne sig til nedtrapning.
Det vil naturligt være sådan, at hvis han slet ikke kommer til brystet, og han ikke dier hos dig, så vil din mælkemængde nedsættes - også selvom du bruger en brystpumpe 5-6 gange dagligt. En brystpumpe kan ikke, uanset hvor god den er, stimulere dit bryst og din mælkeproduktion lige så godt som din dreng kan. Så du vil ikke kunne holde gang i din amning for evigt, selvom du malker ud igen og igen...
Så mit råd til dig vil være, at du forsøger at finde den balancegang, som du også selv har det godt med, og som gør, at du kan komme gradvist over på flasken og både fysisk og mentalt selv følge med :) Du supplerer allerede nu din amning med modermælkserstatning, og han er glad for flasken.. Det er trods alt det vigtigste, at han lige nu begynder at tage på og får den mælk, som han har behov for - det er vigtigere end hvorvidt det er modermælk eller modermælkserstatning, der er i flasken :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, - stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.