Brev:
God og holdbar måde at få lagt min datter om aftenen?
Hej Helen.
Jeg har svært ved at finde en god og holdbar måde at få lagt min datter om aftenen..
Lidt om hende: Hun er fra den 17. maj, så snart 8 måneder. Som spæd sov hun meget, det har ændret sig som hun er blevet ældre. I hendes vågne timer er hun glad og nysgerrig. Udviklingsmæssigt sker det nyt hele tiden med tænder der vokser ud, kroppen der vil vende sig, kravle, sætte sig op.
Hun bliver ammet, hvad der bliver til 4-6 gange i løbet af dagen og mange gange om natten (den vender jeg tilbage til). Derudover spiser hun 2-3 måltider om dagen (Hun er ikke fan af grød alene, så måltiderne består af grøntsagsmos med gryn, protein og fedtstof). Måltiderne er ikke sat i system i forhold til amning, så det hænder at hun afviser maden, her kunne jeg nok lære noget.. det skal nævnes at hun bestemt ikke er underernæret..
Hun sover 2 lure om dagen. Hun viser tydelige træthedstegn og er nem at lægge. Hun sover i barnevogn udenfor og nogle dage kræver det bare at hun bliver lagt, hvor andre dage kræver en tur. Hendes første lur er af 2-3 timers varighed og ca 2 timer efter hun kommer op, er hun klar til en lur mere af 1-2 timers varighed. Klokken er mellem 15-17 når hun vågner fra sidste lur.
Ved 17-18 tiden spiser vi aftensmad (den tid kan ikke ændres pga. flere børn). Her bliver hun tilbudt sidste måltid for dagen. Alt efter sidste lur viser hun tegn på træthed ved 19-20 tiden og her opstår problematikken, for jeg/vi aner ikke hvordan jeg/vi putter hende bedst.
I lange tid blev hun ammet i søvn. Når jeg ammer hende i søvn nu sover hun ved brystet i godt 20 minutter, en halv time. Når jeg lister hende ud af min favn eller flytter mig fra sengen ...
... hvis jeg ligger ned og ammer, så vågner hun og derfra kan hun være vågen længe, gerne til 23 tiden. Til hendes (og familiens) held er hun glad i timerne og leverer gerne en lorteble eller to. Når hun er ”træt nok” ved 23 tiden kan jeg enten ha hende i vikle eller amme hende i søvn. Den søvn varer ca en time før hun vågner og er ked. Hun er tydeligt træt og står ofte i kravlestilling når hun vågner der. Her kan hun ammes til ro og i søvn.
Vi har også prøvet at tilbyde modermælkserstatning for at se om det var manglende mælk og deraf sult, men denne afvises. Resten af natten vågner hun 4-6 gange og bliver trøstet ved bryst. Er jeg vågen til det kommer hun tilbage i sin seng, som står ved siden af min, men oftest sover hun ved min side i dobbeltsengen. Vi står op 8, halv ni.
Hun har ikke rigtig forstået ideen med sut og om natten kan hun ikke trøstes ved omfavnelse og tæt nærvær, hun falder kun til ro ved bryst (Og her skal det siges at jeg højst et par minutter forsøger med alternative muligheder, før end jeg tilbyder brystet, så ved ikke om hun fortsat ville græde hvis jeg var mere insisterende på alternativet).
Da hun var 6 mdr forsøgte vi en uges tid at jeg ammede hende ved første træthedstegn (19-20) og at hun derefter blev lagt i egen seng ved vores nærvær. Hun protesterede voldsomt og gråden blev mere og mere ulykkelig og kunne stå på 1-2 timer. Vi var konsekvente og hun havde sutteklud. Vi oplevede ikke en langsom tilvænning til denne puttemetode og det føltes forkert i os at putte på den måde. Hendes gråd var nemlig ikke bare en ”klagen”, men nærmere et ”hjælp mig dog”.
Hvad vil du råde mig/os til i denne situation?
Med venlig hilsen
Anna
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor