Svar: Falder i søvn ved måltiderne - 6 uger gammel dreng
Kære Mor og Far
Tak for jeres brev og tillykke med lillebror - og velkommen til :)
Jeres dreng har brug for ca. 160 ml mme pr kg han vejer. Han har nok taget lidt på siden sin 5 ugers undersøgelse, så hvis han lige nu vejer f.eks. 4800 gram, så betyder det, at han har brug for ca. 770 ml i døgnet.
Det vil være rigtig godt, hvis han kan tilbydes flaske hver 3-4 time. Det betyder, at han har brug for 6-8 flasker i døgnet - og det betyder, at han har brug for mellem 95-130 ml i hver flaske.
Du fortæller, at han også ammes lidt, og derudover tilbydes han hovedsageligt flaske. Det er naturligt svært at vide præcist, hvor meget han får hos dig. Nogle gange har han måske blot drukket en lille tørstslukker og drikker så efterfølgende 100 ml på flasken. Andre gange har han måske drukket 100 ml hos dig, og tager så kun 30 ml af flasken...
Når det er svært at få ham til at spise særlig meget på flasken, så er du derfor nødt til at vurdere det ud fra, hvor meget mælk du skønner, at du har - hvornår du ammer og hvordan mælken løber, om du kan høre at han synker hos dig osv.
Det vil også være rigtig godt, at du starter med at lægge ham til brystet og så følger efter med flasken derefter, så du stadig holder dig til "et mælkemåltid" og ikke tilbyder ham mælk hver time, for så er det naturligt svært for ham også at fornemme mæthed og sult. Selvom han ikke skal ammes fast efter skema og du skal lade ham være lidt fleksibel, så lyder det også som om, at du godt må forsøge at skabe lidt rytme, så han tager godt fra, sover, vågner op og spiser igen. Så der stille og roligt kommer lidt mere rytme på og så han ikke "slatspiser" lidt hele tiden :)
Hvis du ikke ønsker at fortsætte amning, men gerne vil gå over til fuld flaske, så kan du stille og roligt erstatte en amning af gangen med flaske. Jo mindre du ammer og jo flere flasker du giver, jo mere vil din mælkeproduktion naturligt stoppe. Det kan være en god idé at trappe langsomt ud på denne måde, så du ikke får brystbetændelse, fordi din mælk ikke kommer ud...
Det er helt naturligt, at spædbørn kan have tendens til at falde i søvn, når de spiser. Og det er vigtigt, at I forsøger at holde ham lidt igang. Det kan være en god idé, at du ikke holder ham alt for tæt og varmt. Forstået på den måde, at hvis han ligger for "puttet" hos dig, så vil hans tendens til at falde i søvn, naturligt være større. Derfor må du gerne løsne svøb, dyne osv. Måske prøve at lægge dig ned og amme ham eller give ham flaske imens han ligger ved siden af dig eller måske ligger på ammepuden - netop for at han bedre kan spise...
Det er en rigtig fin observation, at han ikke rigtig kan finde ud af at tage flasken igen, hvis du holder for mange pauser undervejs. Nogle børn har brug for at bøvse af undervejs, men andre har ikke brug for det og trives bedre, hvis de får lov til at spise færdig og først bøvser efterfølgende. Og han lyder til at ...
... være en dreng, som ikke skal afbrydes for meget :)
Når det er sagt, så kan det dog nogle gange være en god idé, at du enten ammer ham eller giver ham flasken - og derefter så skifter du ham. Når han får tøjet af og ligger på puslebordet, så vågner han ofte lidt op til dåd igen, og han bruger også lidt energi - og bagefter vil han så være lidt mere parat til at spise igen - og kan så tage en lille tår ekstra af flasken. På den måde kan du være heldig at få ham fyldt lidt ekstra op og undgå for meget "slatspisning".
Det er super med sutten og rigtig fint, at han er begyndt at acceptere denne. Når han er fyldt godt op med mælk i maven og skal finde roen og sove, så vil sutten være rigtig fin at bruge - og det må du gerne. MEN, det er vigtigt, at du ikke holder ham hen med en sut. Når du f.eks. skifter ham eller før han skal spise, så er det vigtigt, at han ikke får sutten. Hvis du bruger sutten her, så risikerer du, at han ligger og sutter på sutten, bruger sine kræfter på den - og uden at få noget ud af det. Og når han så efterfølgende tilbydes brystet eller flasken, så er han for træt og falder derfor i søvn. Derfor skal sutten først gives, når du med sikkerhed ved at han har fået den mælkemængde, som han har behov for, og den skal bruges, for at finde roen og falde i søvn..
Der findes desværre ikke en mere mættende type modermælkserstatning. De er alle taget af markedet, fordi salget ikke var stort nok.. Jeg tror dog heller ikke at det er ekstra mæthed, som jeres dreng har brug for, men snarere som du også selv skriver, at han skal spise lidt mere af gangen og blive fyldt lidt bedre op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en overvejelse værd at se på flaskesutten og hvor hurtigt mælken løber. Måske vil han spise mere, hvis han får en anden type flaskesut, hvor han måske ikke skal arbejde helt så meget for at få mælken ud...
Det er en fin overvejelse, om han kan have problemer med maven. Børn der kun får modermælkserstatning bør have afføring en gang i døgnet. Da han også for modermælk så kan det godt være i orden med afføring hver 2-3 dag - men hvis han hovedsageligt får modermælkserstatning, så synes jeg faktisk ikke, at der bør gå mere end to dage imellem hans afføringer - og afføringen bør ikke være hård, hvilket du beskriver, at den er. Jeg synes derfor, at I skal overveje en anden erstatning for at se, om det kan have positiv effekt på hans mave. Det kunne f.eks. være Syrnet Allomin SensiPro fra Semper eller det kan være NAN Sencilac fra Nestle. De er begge beriget med Lactobacillus reuteri, der kan have positiv effekt på maven.
Det er også en mulighed at tilbyde ham lidt laktulose... Han må gerne få 1-2 ml morgen og aften, og så kan I vurdere effekten af dette efter et par dage... :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og vil naturligvis også anbefale jer min bog om Amning & Flaske:)
Og så glæder jeg mig til at følge jeres lille familie fremover :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.