Svar: Indkøring i børnehave
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at din datter går i dagpleje, så hun er vant til at komme hjemmefra, sige farvel om morgenen osv. også selvom du går hjemme på barsel. Hun har således en hverdag, hvor hun hygger sig, leger, spiser sammen med de andre, er vant til at blive skiftet, trøstet osv. af en anden voksen - og hun trives rigtig godt med det :) Dejligt.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan besøge børnehaven - og være der sammen lidt, før hun starter. Tal med dem om, hvornår det kan passe, at I kommer på besøg - det vil være godt, hvis det f.eks. er muligt for hende at lege lidt med de andre børn, løbe lidt rundt ude på legepladsen osv. imens du taler med de voksne. Det giver også dig mulighed for at få lidt praktisk information omkring skiftetøj, behov for madpakke, afleveringsrutiner osv. osv.
Det kan være en god idé, at du ikke afleverer hende alt for sent. Hvis hun kommer, når de andre børn er godt i gang med at lege, så kan det blive svært for hende at komme med ind i en leg. Hvis hun derimod kommer tidligt, så er der større sandsynlighed for at en af de andre børn spørger om hun vil være med - og så er hun naturligt i gang med dagen :)
Hvor længe du skal blive der afhænger helt af situationen og hvad hun signalerer. Det vil dog være rigtig godt, hvis der er en voksen, som kan tage imod hende og hjælpe hende med at få sagt farvel på en god måde. Så hvis der ikke er nogen ledige voksne, når I kommer, så bør du blive der, til en anden kan tage over, hvor du slipper :)
Det vil også være rigtig godt, at hun forholdsvist hurtigt prøver at spise der, og evt. sove der, hvis hun stadig sover til middag. Så hun prøver at have en fuld dag i børnehaven. Men det vil være rigtig godt, hvis du har mulighed for ikke at hente hende alt for sent. Det er bedre, at hun har nogle kortere men gode dage, hvor hun glæder sig til at komme af sted igen, end at hun får for lange dage, bliver overtræt og ender med ikke at kunne overskue det og derfor bliver ked af det.
Det vil højst ...
... sandsynligt hjælpe hende, hvis hun har en bamse, en slaskedukke eller lignende med hjemmefra. Det er rart at have et sådan bindeled mellem hjem og institution, som ligger på hendes plads og som hun kan give et lille knus eller kram, hvis det hele bliver lidt for overvældende :) En børnehave-rygsæk med lidt skiftetøj, indesko osv. vil også være rigtig godt. Når I besøger børnehaven, så prøv at lægge mærke til, hvad de andre har med og tal også med pædagogerne omkring det.
Prøv også at tale med dem om en "kontakt-pædagog" og sæt navn på den voksne og tal med den voksne sammen med din datter, så hun ikke er i tvivl om, hvem det er hun skal henvende sig til, hvis hun bliver ked af det eller har brug for hjælp. Da hun er vant til sin dagplejer og en voksen, kan det godt være forvirrende med mange forskellige voksne - hvor skal hun gå hen og hvem er der for hende. Det vil være godt at være lidt konkrete omkring dette, især når der ikke er faste stuer, for så kan hun ikke bare "gå ind på sin stue" og spørge den voksne der:)
Du skal være forberedt på, at de første par uger måske går rigtig godt, hun er glad, synes det er spændende, leger rigtig godt med de andre osv. og så pludselig efter 3 uger, så bliver hun ked af det, vil hellere være hjemme osv. Det er helt naturligt at reaktionen på den måde kommer lidt forsinket og her er det så rigtig godt, at du netop har barsel, så du kan flekse lidt efter hendes behov og de signaler, som hun sender. Nogle gange har hun måske brug for at kunne sove lidt længere og blive afleveret lidt senere, andre gange har hun måske brug for en hjemmedag, hvor hun oplever, at det faktisk er temmelig kedeligt at være hjemme hos mor og lillebror - og det trods alt er sjovere at være i børnehave... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Derudover vil jeg anbefale dig at læse min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard. Den handler netop om hvordan vi giver vores børn en god dag i f.eks. børnehaven :)
Rigtig meget held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...