Brev:
Amme-/flaskebarn
Hej og tak for en god og informativ hjemmeside.
Vi har også stor glæde af dine bøger ☺
Vi har en datter på 10 uger (født 36+5) som er blandet amme/flaskebarn, og vi synes det er lidt svært at finde vejledning om dette.
Hun vejede 2855 g da hun blev født, tabte sig kun 4% efter fødslen. Og efter den første uge vejede hun allerede 3000 g, hvilket jo var rigtig fint. Derefter stod vægten helt stille i to uger, hvorefter vi efter anbefaling fra vores sundhedsplejerske begyndte at give hende en flaske om aftenen som supplement. Det hjalp hurtigt både på hendes og vores nattesøvn, og hun begyndte at tage på, men ikke helt nok. Efter yderligere en uge gik vi over til at give to supplerende flasker om dagen, og derefter begyndte hun at tage på som hun skulle.
De efterfølgende uger synes vi hendes efterspørgsel efter mad steg mere end hun kunne tilfredsstilles med amning, så vi er nu oppe på at give hende 3-4 supplerende flasker om dagen.
Vores spørgsmål handler derfor om to ting, dels hvordan vi kan at få amning til at vare længst muligt og dels hvordan vi bedst disponerer hendes mad i løbet af dagen.
Jeg ammer hende inden hver flaske, for at bruge flasken til at toppe måltidet op og gøre hende mæt. Det er meget forskelligt hvor meget af flasken hun spiser, det kan svinge mellem 40-140 ml afhængigt af hvor lang tids pause brysterne har fået siden sidste amning. Eksempelvis sover hun gerne ca. 5 timer fra kl. ca. 22.30 – 03.30, bliver skiftet, ammet ca. en time og får flaske, her tager ofte maks. 50-60 ml. Hvorimod hun om formiddagen efter amning godt kan spise 100 ml eller mere.
Når jeg ammer hende ligger hun ca. 30-40 min ved det ene bryst og derefter 10-30 min ved det andet, uanset om hun får flaske efter eller ej. Jeg bruger derfor et sted mellem 4-6 timer på at amme hende hver dag ud over flaskerne. Det virker som om, at uanset hvor længe hun ligger og ammer hos mig, kan hun altid spise mere bagefter.
I starten da vi gik over til at supplere med flaske, stimulerede jeg med ...
... pumpe tre gange om dagen. Da vi efter ca. fire uger ikke synes det gjorde den store forskel, og jeg stadig kun kunne pumpe maks. 40 ml ud i alt efter at have pumpet 10 min på begge bryster droppede vi det.
Jeg synes vi har prøvet så godt vi overhovedet kan at give amning de bedst mulige forudsætninger for at få øget mælkemængden, men det virker som om at vi må konstatere at det bare fungerer bedst for familien at have et blandet amme/flaske barn, hvilket vi er afklarede med og har det godt med. Hun har indtil videre fået min. 50 % af sin mad gennem amning hver dag, og det er vi glade for.
Vi er nu lidt i tvivl om, hvordan vi disponerer hendes mad bedst muligt fremadrettet, hvis vi gerne samtidig vil holde fast i så meget amning som muligt. Skal vi eksempelvis gå over til at give hende fem flasker om dagen og amme hende inden hver gang. Det vil give en vis rytme og vi vil være sikre på at hun bliver mæt, men det betyder måske at amning går i stå. Vi har også talt om at amme hende fast hver 3 time og så supplere med flaske 3-4 gange om dagen, men spørgsmålet er så om hun får så sit behov for mad dækket. Vi har også talt om at fortsætte som hid til hvor hun bliver ammet/ får flasker efter hvilke signaler vi synes hun sender, men måske vil det være godt for hende at der kom en lidt fastere rytme i hendes hverdag nu hvor hun nærmer sig 3 måneder.
Derudover har vi oplevet den sidste uges tid, at hun efter 10 min ved brystet begynder at skrige og blive rigtig hysterisk, som om at hun synes mælken bare kommer alt for langsomt. Det virker nogen gange at bøvse hende af og skifte ammestilling på brystet, så kan hun spise lidt igen inden hun begynder at skrige igen. Ellers virker det hver gang at skifte bryst, men det betyder vel at hun så desværre får mest af den tynde mælk. Hun skriger ikke ved flasken, men er begyndt at blive meget ukoncentreret. Det er gør det lidt svært at give flaske, men det går.
Hun har hele tiden taget godt imod både bryst, flaske og sut.
Venlig hilsen
To lykkelige forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.