Svar: Amme-/flaskebarn
Kære lykkelige forældre
Tak for jeres brev, tillykke med den lille pige og tak for den fine beskrivelse af hende og alle jeres tanker - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
Det er efterspørgslen, som regulerer mælkeproduktionen. Det betyder, at jo hyppigere hun dier hos mor, jo mere mælk produceres der. Og det er netop hyppigheden, som er vigtig. Hvis jeg skal sige det lidt firkantet, så giver det ikke mere mælk at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter. Det giver mere mælk at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time...
Jo mere man supplerer med flaske, - altså jo mere modermælkserstatning barnet får, jo mere vil mors mælkeproduktion nedsættes. Kroppen indstiller sig efter barnets behov, og når hun fyldes op med mælk fra en flaske, så spiser hun naturligt ikke så hyppigt ved brystet, og mælkeproduktionen falder.
For at holde gang i mælkeproduktionen så længe som muligt, er det derfor en god idé, at du starter med at amme og så supplerer/topper op med en flaske bagefter. Når du starter med at lægge hende til brystet, så viser du din krop, at der stadig er behov for at producere mælk. Hvis du går ind og erstatter en amning med en flaske, så tror din krop, at hun ikke længere har brug for mælken, og så vil mælkeproduktionen meget hurtigt nedsættes.
Det er en forudsætning for at kunne amme, at hun bliver ved med at blive lagt til brystet, og at jeres datter stimulerer brystet. Selvom du kan malke ud og på den måde øge din mælkeproduktion ekstra, så vil en brystpumpe ikke kunne holde mælkeproduktionen igang i længere tid - det kræver, at hun fortsat dier hos dig.
Du skal naturligvis vurdere, hvad du kan holde til, og hvad I vil prioritere og hvorfor. Det kræver rigtig meget både at amme, malke ud for at stimulere til ekstra mælk og tilbyde flaske - og det er helt okay også at prioritere andre ting i hverdagen. Det skal ikke være sådan, at alt går op i bryster, brystpumper og flaskegivning - der skal også være tid til at nyde jeres lille datter, pludre med hende osv.
Hvis du fortsat gerne vil amme, så vil det være bedst, at du ammer hende på de ...
... tidspunkter, hvor hun naturligt melder sig, fordi hun er sulten. Jeg tænker dog, at du ikke behøver sidde og amme hende i helt så lang tid, som du gør lige nu. Vær opmærksom på, at hun ikke falder for meget i søvn undervejs, hold hende lidt til ilden, og når hun så slipper brystet, så tager du hende fra, lader hende bøvse af og så supplerer du med en flaske. Så hun på den måde fyldes ekstra op, og får det hun har behov for - og herefter putter du hende så til en lur.
Når hun er begyndt at protestere efter 10 minutters amning, så kan det sagtens være fordi din mælkeproduktion nu er faldet. Det er her rigtig fint, at du prøver at lægge hende til igen. Enten samme bryst eller modsatte bryst - men herefter bør hun igen tilbydes en flaske, så hun får den mængde mælk, som hun har behov for.
Så ja ud fra det I fortæller, så tænker jeg, at det vil være bedst at vælge en løsning, hvor hun ammes, hver gang hun melder sig, og så supplerer I hende med en flaske efterfølgende. Og det kan godt være 5 flasker om dagen, selvom hun ammes 7 gange. Din mælkemængde kan godt variere efter tidspunktet på dagen, og det er helt normalt. Jeg tænker, som I også selv skriver, at det kan give jer lidt mere rytme, og I er sikre på, at hun bliver mæt. Og netop det at hun lægges til brystet hver gang vil være med til at opretholde din mælkemængde lidt endnu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du vil øge din mælkemængde, så kan det være nødvendigt, at du også begynder at malke ud... men som sagt er det rigtig hårdt arbejde, og selvom amning er godt, så skal det ikke være for enhver pris. Og det er så fint, når I skriver, at I er helt afklaret med at hun får både bryst og flaske, og I kan bare "konstatere at det fungerer bedst for familien". Det er rigtig godt, og heldigvis tager hun godt imod begge dele og lyder til at trives og tage fint på :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Måske har I den allerede, men ellers vil jeg anbefale jer min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan I læse om det hele - amning, udmalkning, supplement med flaske til fuld flaskegivning og meget mere... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.