Svar: Tyngdepose
Kære Lillebrors mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder som om at lillebror trives. Han er glad for flasken og det har givet jer alle meget mere ro, at du er stoppet med at amme. Han er begyndt med lidt skemad og får nu en gang dagligt - det kommer stille og roligt, når han begynder at kunne spise ½ dl. til frokost, må du gerne begynde at tilbyde ham lidt grøntsagsmos om aftenen.
Han lyder også til umiddelbart at falde fint i søvn, men han har svært ved at komme videre i søvnen. Det lyder som om, at hver gang han skifter søvnstadie, så har han tendens til at vågne lidt op, har brug for lige at mærke, at I er der, brug for at blive vugget eller lullet lidt videre ind i søvnen og så sover han videre. Jeg synes det lyder helt okay i forhold til hans alder og det er fint, at I lige nu vælger at bruge slyngevuggen. Som udgangspunkt skal man gøre det, som fungerer og ikke ændre på noget, som fungerer for alle...
Jeg ved fra dit tidligere brev, at du er lidt bange for, om det skal blive en dårlig vane for ham, at han skal vugges, hoppes med, når han skal sove. Og det er der naturligvis en risiko for at det bliver - MEN det er ikke sikkert. Nogle gange så vil børn af sig selv begynde at protestere mod f.eks. slyngevuggen. De har brug for at ligge i deres tremmeseng, brug for at kunne vende og dreje sig, skifte stilling undervejs i søvnen og så er slyngevuggen pludselig mere irriterende for barnet end en egentlig hjælp.
I skal være opmærksomme på, om I egentlig hjælper ham, når I "hopper med ham" i slyngevuggen om natten, eller om det snarere lærer ham, at han skal være i bevægelse for at kunne sove. Det er vigtigt, at I ikke bare per automatik vugger ham, når han giver lyd fra sig, men accepterer, at han godt må have lidt uro og sige små lyde, småklynke eller lignende om natten. Han vil naturligt have nogle små opvågninger, hvor han både kan klynke, pludre, sige suttelyde osv. Og det er ikke alle lyde, som I skal reagere på. Nogle gange vil han, fordi det foregår imens han sover, naturligt af sig selv komme videre i søvnen, hvis I trækker tiden lidt og ikke reagerer for hurtigt.
Derfor kan I godt forsøge at putte ham tilbage i hans bedsidecrib og så se om ikke han om natten måske kan beroliges med en hånd. Så han mærker, at I er der og så du måske kan "vippe ham lidt", imens han ligger ned, men hvor behovet for bevægelse bliver mindre og mindre.
Jeg har lavet en skridt for skridt plan, som kan hjælpe børn med at komme fra slyngevuggen til tremmesengen. Den er blandt andet også med i min bog om børn og søvn. Den ser nogenlunde således ud:
-Brug beroligende lyde, når du putter. Det kan være ”sshh-sssh” eller "ssåå-såå", det er de små ord, du naturligt også bruger, når du trøster ham. Nogen har glæde af at bruge en spilledåse eller anden form for beroligende musik, som tændes hver gang barnet skal sove og som dermed forbindes med søvn og giver ro.
- Start med at øve det om dagen f.eks. inden middagslur, og når det fungerer der, så kan rutinerne overføres til øvrige dagstidspunkter og om aftenen/natten.
- Indfør evt. en putteklud. Det virker genkendeligt med lidt stof ved ansigtet. Det minder lidt om at ligge i din favn og den dufter måske af dig. Og det minder også lidt om at ligge i slyngevuggen, den symbolisere de stofsider, som han netop har omkring sig, når han sover i slyngevuggen.
- Hvis du har mulighed for det, så sæt slyngevuggen op der, hvor du ønsker, at børnene skal lære at sove, så omgivelserne er de samme.
- Når du putter i slyngevugge, så begynd at vugge den mindre og mindre. Samtidig med at du bruger lyde, beroligende ord, putteklud osv. Hvis han ikke siger noget, så skal slynge vuggen holdes stille. Det er kun hvis han græder eller virker meget urolig, at du så vugger slyngevuggen igen. Vugge og holde pause, så han vænnes til mindre og mindre bevægelse.
- Det kan være en god idé at bruge en voksipose, sovepose eller lignende, når han f.eks. puttes i barnevognen om dagen, så han stadig føler sig omsluttet og ...
... fuldstændig tryg, når han skal sove. Når han flyttes fra favn, så lægges han i stedet i sengen og ikke i vuggen. Med ham følger klud, beroligende ord osv, som han kender og forbinder med at skulle sove.
- Nogen vælger at sætte en sengehimmel op ved tremmesengen, fordi det kan give lidt samme fornemmelse af at ligge i en hule. Andre bruger brio-bedrockers eller sætter hjul på sengen, for stadig at kunne vugge eller bevæge sengen lidt i en overgang til at skulle sove i en stillestående seng.
- Det kan være en god idé at benytte jer af barnevognen, hvor han også kan puttes under kalechen og stadig få hulefornemmelse, samtidig med at du kan trille, holde pause og lære ham at sove uden at være i bevægelse.
- Det er vigtigt at lade ham mærke, at du er der. Brug dine hænder på hans krop, så han ikke føler sig alene, og så du med dine hænder netop hjælper ham til fysisk ro.
Og så er der det med tyngeposen, som du jo egentlig spørger til. Man kan godt vælge at bruge en form for tyngepose, hvis man fornemmer, at det netop er fysisk ro, som barnet har behov for. Der er ingen tvivl om, at "tyngde fornemmelsen" kan være med til at give fysisk ro, og at det vil hjælpe nogen. Men der er mange faktorer, som spiller ind på søvnen, og hvor godt vi sover.
Jeg synes, man skal prøve at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt - om det er direkte tyngefornemmelse, som barnet har behov for eller det snarere er følelsen af at blive holdt, føle sig omsluttet. Hvis barnet har behov for at føle sig omsluttet, så vil en almindelig sovepose måske kunne gøre det... Det har altså betydning, om det er "vægten" på brystkassen eller snarere "hule fornemmelsen" eller at "ligge med armene ind mod kroppen", som hjælper barnet med at falde i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har det, der kaldes sanseintegrationsproblemer, det kan også være børn med ADHD eller børn med diagnoser inden autismeområdet, som kan have rigtig stor glæde af en speciel dyne. Jeg synes som udgangspunkt, at specielle dyner skal ses som et hjælpemiddel, og der kan bestemt være belæg for at bruge det, men ikke for alle.
Man kan f.eks. få dyner, som indeholder kugler i forskellige størrelser - alt efter behov. En kugledyne kan stimulere sanserne og give barnet en øget kropsbevidsthed. Når barnet bevæger sig under dynen, så vil kuglerne flytte på sig og dermed trykke et nyt sted på barnets krop, og det giver barnet en ro at mærke dette. Det at kunne mærke kroppens grænser, hjælper barnet med at sove bedre...
Man kan også få kædedyner, som er syet i lange kanaler, og som har metalkæder syet fast i hver kanal. Man kan ikke høre kæderne, dynen er lydløs, men har masser af tyngde og fås i forskellige vægtklasser. Hvor stor vægt man har behov for er individuelt. Det afhænger både af alder, fysisk størrelse, og hvilke problemer man har - men det at have en "tung dyne" over sig er for nogen bare rigtig godt.
I udlandet er det mere brugt at give børn f.eks. tyngdetæpper, når de skal sove. Et tæppe med vægt kan naturligvis give barnet fysisk ro og samtidig gøre, at barnet føler sig holdt, omsluttet på en anden måde.. I Danmark anbefaler man dog normalt først f.eks. juniordyne fra 1 års alderen, netop for at sikre sig, at barnet kan flytte på sig selv og dynen og ikke risikerer at blive overophedet - og det samme tænker jeg må gælde for et tyngdetæppe. I forhold til meget små børn, så er man nødt til at tænke på sikkerheden og risikoen for vuggedød, og her må man sige, at en tyngepose er noget mere sikker.
Så ja, som det er med de fleste ting, så kan en tyngdepose kan være en god idé for nogen, og den vil give nogle børn god ro, når de skal sove og også undervejs i søvnen, men den er ikke nødvendigvis for alle :) Derfor skal du overveje, hvad problematikken skyldes hos jer, - hvad er det han har behov for - tyngde? bevægelse? hulefornemmelse eller andet? Hvad er hans behov, hvad vil give ham ro, og hvad tænker du derfor vil hjælpe jeres dreng bedst... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.