Svar: Pottetræning - 3 år, 3 mdr.
Kære Mathilde
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder for mig som om, at jeres datter har brug for mere tid - og det er naturligvis helt i orden. For det første, så er der sket mange ændringer i hendes liv, hun er blevet storesøster, hun er startet i børnehave, hun skal undvære sin middagslur osv. Der bliver i forvejen stillet mange krav til hende, krav som er helt naturlige men dog svære altid at leve op til og lige nu har hun derfor ikke brug for også at skulle af med bleen. Hun har brug for lidt ro.
For det andet, så taler årstiden ikke rigtig for at træne renlighed. Det er stadig koldt, og hun har stadig ekstra meget tøj på, flyverdragt, overtræksbukser eller lignende og det er rigtig svært at nå toilettet i tide og derfor er det dømt til at gå galt.
For det tredje så er renlighed ikke bare noget, som man nødvendigvis kan fordi man bliver 3 år eller fordi voksne synes, at nu er det tiden. Det er en fysiologisk proces, som hun skal være parat til. Dette styres blandt andet af hormoner, hun skal f.eks. kunne holde sig også når hun mærker tissetrang. Hun skal også være mentalt parat og vise lyst til selv at ville samarbejde - og der er I som sagt ikke lige nu :)
Jeg tænker, at i takt med at det bliver varmere i vejret, så vil det være relevant at arbejde på at hun lærer at tisse på toilettet. Omkring maj måned er det forhåbentlig så varmt, at hun kan begynde at gå i lidt mere sommertøj. Det vil sige lettere bukser, som kan trækkes let op og ned, en sommerkjole, der bare skal løftes og lignende og på den måde bliver det lettere for hende at nå toilettet, når det er tid.
Når I begynder, så skal hun stadig have ble på. Jeg synes det er langt bedre med en tør ble, fordi det er en succesoplevelse, hvor våde bukser altid vil være et nederlag. Derfor er jeg ikke fortaler for, at man tager bleen at for hurtigt.
Når I begynder at træne renlighed, så synes jeg derfor, at I indføre faste toilettider. Det kan være, når man står op om morgenen, ...
... inden man løber ud at lege, inden man skal spise aftensmad, inden man kører op at handle, før man puttes til natten osv. Jeres datter skal ikke spørges "skal du tisse?", for så siger hun nej. I stedet skal I tage hende i hånden og sige f.eks. "kom, vi skal lige ud at tisse før vi kører" eller lignende. Og så går I med hende derud og hjælper hende på toilettet (eller potten), hvad hun nu selv er mest tryg ved. Toilettet kræver et toiletsæde, så hun kan sidde uden at spænde og uden at være bange for at falde ned.
Hvis der kommer noget, så er det jo super godt og rigtig dejligt og hun vil naturligt vokse med opgave. Hvis der ikke kommer noget, så er det også rigtig fint, for hun prøvede og det var rigtig godt. Nogle gange så kan man og andre gange kan man ikke, men det er rigtig godt at forsøge. Og hvis bleen er våd, så er det også helt okay, så var det jo netop godt, at hun havde den på og så prøver I bare igen næste gang.
I takt med at hun begynder at have flere og flere tørre bleer, så kan I så begynde at tage bleen af, så hun prøver at klare sig uden. Igen holde fast i toilettiderne, hjælpe hende ud på toilettet osv. så hun har en chance for, at det skal lykkes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Før I begynder, så synes jeg også, at I skal sætte jer ned en dag og tale med hende om, at det er nu, at I vil træne ikke længere at bruge ble. Fortæl hende, at I godt ved at det er svært, men at I er der og støtter hende, så hun lærer det stille og roligt. Fortæl hende evt. en historie om andre ting, som hun har haft svært ved, men som hun har lært, fordi hun har øvet sig og I har hjulpet hinanden, og giv hende troen på, at sammen kan I godt finde ud af det.
Lyt til hvad hun selv giver udtryk for, idéer som hun selv har, som måske kan gøre det lettere. Tag hende gerne med ud at købe et toiletsæde, så hun er med i processen og forstår, at det er nu :) Læs også gerne bøger om renlighed og om hvordan kroppen fungerer, så det bliver så naturligt som muligt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.