Svar: Min 5 åriges reaktioner

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker... jeg kan godt høre, at der sker rigtig meget hos jer, og der er ingen tvivl om at din datter har det rigtig svært, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er, som jeg ser det, nok rigtig mange ting, som spiller ind. Det ene er skilsmissen og det dårlige samarbejde jer forældre imellem. Der er igen tvivl om, at hun nok bruger en del energi på at finde ud at være hos henholdsvis mor og far - og de forskellige regler, der er i hver familie. I lyder til at være meget forskellige og det lyder faktisk som om, at det er to forskellige verdener, som hun skal forholde sig til, hver gang hun skifter familie. Hun trives ikke ret godt med de skift, der er i hverdagen. Det er svært for hende at leve med en 10/4 ordning, men det er sådan det er og det er desværre hverdagen for mange børn - om de kan det eller ej... :)

Derudover så spiller den manglende ro i hverdagen naturligt også ind. Du nævner, at du lige nu er sygemeldt fra dit arbejde, fordi hverdagen er blevet for meget. Det er for svært med to små børn, fuldtidsarbejde og konflikter med din ex-mand. Og det mærker din datter naturligt også. Hun fornemmer tydeligt, at du ikke har det særlig godt og at overskuddet ikke rigtig er der - og det reagerer hun naturligt også på. Og ofte så reagerer børn jo faktisk før, vi selv er klar over, hvor galt det står fat. De ser signalerne og reagerer på signalerne, langt før vi voksne er bevidste om, hvor dårligt vi egentlig har det...

Og hvis du er stresset, så tror jeg faktisk også, at din datter er det. Stress smitter, børn bruger os som et spejl og hvis de oplever, at vi forældre har svært ve dat koble fra, finde ro og slappe af, så bliver de naturligt påvirket af dette. Børn har brug for ro. Din datter har brug for at der er ro i hverdagen, at jeres hverdag ikke er for hektisk - især fordi hendes hverdag i øvrigt indeholder skift mellem at bo hos henholdsvis mor og far. Hun har brug for afbræk i løbet af dagen. Hun har brug for stabilitet, en fast rytme, genkendelighed og tryghed - præcis som du faktisk også selv nævner. Der er tydeligt forskel på om det er hverdag eller juleferie og hun har altid profiteret meget af netop tryghed, genkendelighed og forudsigelighed. Og når dette mangler, så udløser det stress...

Der er rigtig mange faktorer, som kan udløse stress hos børn f.eks.:
- Manglende ro i hverdagen, for mange aktiviteter
- Stress hos forældre
- Mangel på søvn, hvile og afslapning
- Konflikter og dårlig stemning
- Flytning og start i institution, store skift i barnets liv
- At få en lillebror eller lillesøster
- For mange relationer, at skulle forholde sig til skiftende voksne
- Livskriser, større kriser i familien, dødfald, sygdom osv.
- For mange krav, som barnet ikke kan håndtere

og meget mere... Og jeg tænker at ud af denne liste, så passer de allesammen stort set på din datter. Og faktisk behøver det ikke være alle situationer, der opstår, for at barnet bliver stresset. Nogle gange er det en enkelt ting, andre gange er det et samspil af flere ting, som udløser stress hos barnet...

Børn kan have forskellige symptomer. Nogle får fysisk ondt, klager måske over ondt i maven eller ondt i benene. Nogen ændrer spise- og sovemønster. Nogen vægrer sig mod f.eks. at komme i institution eller vil ikke flytte over til far. Nogen trækker sig fra andre og har ikke lyst til at lege med andre. Nogen bliver udadreagerende, slår, bider, bliver højt råbende og meget markerende i sin adfærd. Nogen bliver rastløse, kan ikke koncentrere sig i længere tid, har svært ved at sidde stille. Nogen får let til tårer og der skal ikke ret meget til før bægeret flyder over. Nogen virker sure hele tiden, er bare ikke rigtigt i godt humør og bliver let vrede.... osv. osv. ...

Jeg tror, at din datter har det mindst lige så dårligt, som du selv har det og når du f.eks. oplever hende som meget kontrollerende og styrende, så tror jeg, at det hænger sammen med at hun oplever en del kaos i sin hverdag. Det udløser ...

---

---

... behovet for kontrol, for så har hun jo styr på noget... Jeg tror også, at hun måske oplever, at du og andre voksne bestemmer rigtig meget, og hun bestemmer ingen ting. Hendes mening tæller ikke rigtig, man skal gøre som de voksne siger, når de voksne siger det osv.

Det er naturligt også med til at øge hendes behov for at gøre modstand og skabe konflikter, at hun ikke føler, at hun har medbestemmelse, at der ikke bliver lyttet til hende. Hun vil ikke lade sig diktere, hun vil bestemme selv, og bestemme over sig selv - og det har hun faktisk ret til. Det har man som barn i Danmark. Og det er jo et eller andet sted et sundhedstegn. Faktisk lyder hun til at være en ret stærk pige, som har klaret en del og som kan rigtig mange ting. Og det er vigtigt, at du ser det som et plus. Når voksne er i stand til at sige nej, stå ved deres meninger og kan sige fra, så kalder vi dem modne og selvstædige - når børn kan sige fra og stå ved, hvad de mener og hvem de selv er, så kalder vi dem umulige og hysteriske, men det er de faktisk ikke...

Så hvad skal du så gøre nu... Jo for det første, så synes jeg, at du skal prøve at sætte dig ned og tale med hende om, hvordan det kan blive bedre for jer alle tre at være i jeres familie. Du ska lytte til hende, lade hende sætte ord på sine handlinger og tanker - og du skal være åben og anerkendende i forhold til, hvad hun siger. Hvis hun f.eks. siger, at "du er altid sur" eller "du skælder altid ud" eller lignende, så skal du acceptere det. Ikke begynde at sige "det passer da ikke, vi hygger os da også sammen" eller lignende, men lytte åben til, hvad hun siger og f.eks. svare "det forstår jeg godt, at du bliver ked af. Det vil jeg gerne holde op med" eller lignende og så tale med hende om, hvordan I så håndterer det.

Derudover skal du huske at du fungerer som rollemodel. Lige nu er overskuddet ikke så stort, og det forstår jeg godt, men prøv om du kan planlægge en hverdag, som ikke er alt for hektisk og hvor stress så vidt muligt undgås. Sørg for at der er pauser, hvor I gør ingenting, men måske bare er sammen...

---

---

---

Forsøg også at skabe en så struktureret hverdag som muligt - uanset om det er hverdag eller weekend, om hun skal være hos sin far eller er hos dig igen. Hvad der sker imens hun er hos sin far, kan du naturligvis ikke gøre så meget ved. Du kan prøve at tale med ham om vigtigheden af søvn og stabilitet osv. men du må gøre, det du nu engang kan gøre, når du er sammen med din datter.

Sørg også for at hun spiser så sundt som muligt og tilbydes mange små måltider igennem dagen. Jo bedre kost hun får, jo mere stabilt bliver hendes blodsukker, og jo bedre vil hun kunne modstå hverdagens krav og belastninger.. Gør noget særligt ud af at spise sammen og inddrag hende - lad hende være med til at lave mad, dække bord osv. så hun har en vigtig rolle og medbestemmelse :)

Og så er der jo hele anerkendelsesdelen - og som du selv skriver, du får rigtig dårlig samvittighed over, at du skælder ud, kommer med trusler osv. Det er heller ikke godt, og der er jo kun dig, til at ændre på den taktik... Du er nødt til at starte med dig selv og ændre på dig selv, - du kan ikke ændre på din datter... Det er rigtig vigtigt, at din datter føler sig elsket og værdsat. At hun ikke går rundt og føler sig forkert. Det er rigtig vigtigt, at hun mærker, hvor glad du er for hende, at hun har en særlig værdi for dig. Ikke fordi hun kan noget specielt eller gør noget særligt - blot fordi hun er den, hun er. Det handler om at give hende selvværd, en grundlæggende følelse af værdi. Hvis hun føler sig lyttet til, anerkendt, forstået og hun oplever, at du er nærværende omkring hende, så bliver hun naturligt mere tryg og vil naturligt også begynde at kunne lytte til dig :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den finder du masser af gode råd til håndtering og forebyggelse af konflikter :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---